Dato: 10. august 1874
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

794 Fra Henriette Collin. Ellekilde 10de Aug [1874]

Det var et mismodigt Brev min kjere Andersen, og dersomjeg i det vilde see Andet end en forbigaaende Stemning vilde det have bedrøvet mig oprigtigt'ndash;Nu antager jeg at legemlige Piner have deres væsentlige Skyld i det nedtrykte humeur, og hvem af os kjender ikke den Magt som Legemet har over Sjælen. – Om Deres Reisetanker har baade Emil og Theodor fortalt mig, og jeg kan ikke andet en[d] samstemme med dem begge og ønske at De foreløbig vil bringe Storkenaturen til Ro – Naar Alt føiede sig efter vore Ønsker naar vi vare paa Reise, saa forekommer dette Liv mig som det deiligste af Alt, og den Nydelse at flyve ud i den vide Verden og see alle Naturens Herligheder, Een afde Største der er givet os Mennesker'ndash;Men naar vi ere gamle og Legemet trænger til Ro, og ikke kan holde ud at følge den evig unge Sjæls Bevægelser saa opstaar der en Kamp i vor Natur som slider paa vore bedste Kræfter og saa kan Reiselivets Byrder blive større end det[s] Nydelser – Jeg synes kjere Andersen at Vintren ligger hyggelig og lettere for Dem end den har gjort i de senere Aar at – De vil nu kunne dele Deres Aften mellem Deres smukke venlige Stuer og Theatret, og naar Efteraaret samler Alle Deres gamle og unge Venner om Dem vil De have al den Selskabelighed som De selv ønsker, og De kan jo nu selv tage ud og bevæge Dem blandt Mennesker langt lettere end før.– At Digter Tankerne atter melde sig maa vi betragte som et Tegn paa at Deres normale Tilstand vænder tilbage – Thi naar Andersen digter saa er han normal og naar han er normal saa er der Satire i hans Digtning -Men Satiren har ingen Braad og de gamle skrinlagte Fornærmelser maa ikke tages op; Solen maa ikke gaa ned over vor Vrede Een Gang – og De kjere Andersen som vel ofte er blevet haardt forurettet, men har faaet Opreisning som Ingen Anden'ndash;De vil nok lægge Vreden paa Kistebunden for engang imellem at tage den frem og opfriske de bittre gamle Minder – nei, Kast Alt Sligt paa Havets Bund, Jeg veed dog at Deres Hjerte er opfyldt af Tak til Gud for al den Lykke han har givet Dem'ndash;Luk ikke op naar Djævlen banker paa, han kommer i saamange Skikkelser til os stakkels Mennesker.–

–Om os selv har jeg kun at sige at vi har det Godt, dog lider Edvard ofte i Sommer afløs Mave og Smerter'ndash;I Løbet afde første 14 Dage kommer jeg et Par Dage til Byen og haaber da at see Dem'ndash;Gid jeg da maa finde Dem mild og tilfreds, saaledes som jeg i Vinter saa ofte glædede mig over at see Dem.– Om de Amerikanske Trængsler vil jeg helst høre afDem selv.– [I Margen:] Fru Nees og hele Familien hilser Dem'ndash;lev vel og send mig snart et Par fornøielige Ord Deres Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost