Dato: 30. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Gibson Peacock
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 30 Aug 1874.

rede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag hre, hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nyligt overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde ldre og Yngre en Gjld, hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af Eventyr og Historier. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevgelse har sit Udspring, rrer mig dybt. Det har altid vret min Glde og Lykke, at mine Fortllinger have fundet Lsere saa langt udenfor mit lille Fdrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grndser, at de have vundet Udbredelse over hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig vre mere taknemmelig, end for den, at det har vret mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlgge, haaber jeg, noget delt og Godt. Det bevger mig dybt, og jeg paaskjnner inderligt, at der udtaler sig en Flelse af Hengivenhed og Taknemmelighed mod mig; jeg paaskjnner den dobbelt, idet den sger mig efter et svrt Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjrligheds-Gave, bragt mig under saadanne Omstndigheder, kan jeg ikke stde fra mig. Stor eller Liden brer den Prg, som maa gjre den dyrebar. Dybt bevget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!

Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilhrer, at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder allerede snart mig halvfjerdsindstyvende Aar; men jeg er ikke i Trang. Mit Fdreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nd. Uden at vre i Statens Tjeneste oppebrer jeg af Staten aarligt en for vore Forhold hderlig Ln. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtgt, og skjndt det er sandt, at jeg saa godt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversttelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte Autor's Edition. Mine deltagende Venner maa derfor ikke tnke paa mig som en stakkels gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brd og ikke kan pleie det syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende vret god imod mig: kjrlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glde, om ikke Formue, er bleven mig til Del, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kjrlige Brn slaae deres Sparebsse itu for at dele med deres gamle Digter, de troe er hit trngende.

Det Hele er mig et Eventyr-Blad i min Livs Historie; men det maa jeg fremhve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Prg, som hverken kan stemme med Givernes nske eller med min Vrdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra "den amerikanske Ungdom" som et Hele, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde fle Stolthed og Taknemlighed, udsttes jeg for at fle Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har vist mig Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Lseres Kundskab, og jeg haaber, at Deres rede Kolleger rundt om i det store Land ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, rbdige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

rede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres [deeltagende rettet til:] venlige Skrivelse og med samme Sindelag hre, hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde ldre og Yngre "en Gjld", hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af "Eventyr og Historier". Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte, [overstr: dle] Ven, har [endog rettet til:] allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevgelse har sit Udspring, rrer mig dybt. Det har altid vret min Glde og [Stolthed rettet til:] Lykke, at mine Fortllinger have fundet Lsere saa langt udenfor mit lille Fdrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grndser, at de have [fundet rettet til:] vundet Udbredelse over den hele Verden og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig vre mere taknemlig, end for den, at det har vret [overstr: for] mig forundt at indvirke / paa saa utallige Barnesjle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlgge, haaber jeg, [overstr: som Gud vilde det] noget delt og Godt. Det bevger mig dybt [overstr: og inderligt], og jeg paaskjnner inderligt, at der udtaler sig en Flelse af Hengivenhed og [overstr: taknemligt Hjertelag mod mig;] Taknemmelighed mod mig; [overstr: og] jeg paaskjnner den doppelt, i det den sger mig efter et svrt Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjrligheds Gave, [overstr: ydet mig under] bragt mig under saadanne Omstndigheder, [vil rettet til:] kan jeg ikke stde fra mig. Stor eller liden, brer den et Prg som maa gjre mig den dyrebar. Dybt bevget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!

[overstr: Men endnu Eet har jeg at udtale] Men jeg skylder baade mig selv og det Folk jeg tilhrer at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu [svagelig rettet til:] svag og [overstr: allerede i en hi Alder,] fylder allerede [overstr: i nste Aar] snart mit halvfjerdsindstyvende Aar; men jeg er ikke [i Nd rettet til:] i Trang. Mit Fdreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nd; uden at vre i Statens Tjeneste oppebrer jeg af Staten aarlig / en [efter rettet til:] for vore Forhold hderlig [Sum rettet til:] Ln. Min Forfattervirksomhed [overstr: som Forfatter] yder mig ogsaa en Indtgt, og skjndt, det er [Sandhed rettet til:] sandt, at jeg saagodt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversttelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom [overstr: men sjldent] modtaget [noget rettet til:] et Vederlag, saaledes fra Amerika [overstr: kan jeg saaledes nvne at have faaet den ved Hourd and Hughton udgaven saakaldte her udkomne] for den saakaldte "Autors Edition". Mine [kjrlige retet til:] deeltagende Venner maa derfor ikke tnke paa mig som en stakkels gammel forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brd og ikke kan pleie det syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende vret god imod mig og kjrlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glde, om ikke Formue, er blevet mig til Deel, og ikke allermindst er den at jeg oplever at i det store Amerika, mange kjrlige Brn slaae deres Sparebsse itu for at dele med deres gamle Digter de tro er hist trngende.

Det Hele er mig et [deiligt rettet til:] Eventyr Blad i min Livshistorie, men det maa jeg fremhve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Prg, som hverken kan stemme med Givernes nske eller med min Vrdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom som et Hele, / det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der hvor jeg vilde fle Stolthed og Taknemlighed, udsttes jeg for at fle en Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har vist mig [overstr: stor] Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Lseres Kundskab og haaber at Deres rede Kolleger, rundt om i det store Land ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, rbdige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 846-49)

Kjbenhavn . . August 1874.

rede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag hre hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom, til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever og til at foreholde ldre og Yngre "en Gjld", hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af "Eventyr og Historier". Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevgelse har sit Udspring, rrer mig dybt. Det har altid vret min Glde og Lykke, at mine Fortllinger have fundet Lsere saa langt udenfor mit lille Fdrelands og mit lidet udbredte [overstr: Lands] Sprogs Grndser, at de have vundet Udbredelse over den hele Verden og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig vre mere taknemlig, end for den, at det har vret mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlgge, haaber jeg, noget delt og Godt. Det bevger mig dybt og jeg / paaskjnner inderligt at der udtaler sig en Flelse af Hengivenhed og Taknemlighed mod mig; jeg paaskjnner den doppelt, i det den sger mig efter et svrt Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjrligheds Gave, bragt mig under saadanne Omstndigheder, kan jeg ikke stde fra mig. Stor eller liden, brer den et Prg som maa gjre den dyrebar. Dybt bevget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak. Men jeg skylder baade mig selv og det Folk jeg tilhrer at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og [overstr: alledere] fylder allerede snart mit halvfjerdsindstyvende Aar, men jeg er ikke i Trang. Mit Fdreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nd; uden at vre i Statens Tjeneste oppebrer jeg af Staten aarlig en for vore Forhold hderlig Ln. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtgt, og skjndt det er sandt, at jeg saagodt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversttelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den [overstr: saakaldte nyligt] saakaldte "Autors Edition". Mine deeltagende Venner maa derfor ikke tnke paa mig som en stakkels gammel forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brd og ikke kan pleie sit syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende / vret god imod mig og kjrlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glde, om ikke Formue, er blevet mig tildelt, og ikke allermindst er den at jeg oplever at i det store Amerika, mange kjrlige Brn slaae deres Sparebsse itu for at dele med deres gamle Digter de tro er hist trngende. Det Hele er mig et Eventyr Blad i mit Livs Historie, men det maa jeg fremhve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Prg, som hverken kan stemme med Givernes nske eller med min Vrdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom som et Hele, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der hvor jeg vilde fle Stolthed og Taknemlighed, udsttes jeg for at fle en Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har viist mig Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Lseres Kundskab og haaber at Deres rede Kolleger, rundt om i det store Land, ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, rbdige

H.C. Andersen.

til Hr - - - -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 850-53)

Copenhagen, Aug. 30 1874

Dear Sir, I beg you to accept my cordial thanks for your kind letter, and to bear in the same kind spirit what I have to say in reply. Several American papers have, on the occasion of my late illness, from which I have just recovered, explained to their readers the outer conditions under which I am living, and have impressed upon young and old the "debt", in which, according to the flattering expression, they are standing to me as the author of "Fairy Tales and Stories." I am further told that general subscription in my favor has been started in the Union. You, my unknown friend, have sent me some of the contributions offered.

I am deeply moved by the spirit of love and sympathy in which the movement has originated. It has for many years been my delight and my happiness that my tales have found readers so far beyond the boundaries of my own small country and of my little-known mother tongue, and that they have found their way all over the world. For none of the blessings of Providence sent to me I feel more deeply grateful than for the boon of having been able to impress numerous children's minds, and to deposit in the hearts of thousands and thousands again, germs of, as I fondly hope, something noble and good. I am intensely moved by, and sincerely appreciate, the feelings of love and gratitude expressed toward me. I doubly value them because they are coming to me after a severe and protracted malady, and in a state of supposed distress. A gift of love tendered to me under such circumstances I cannot and will not refuse. Great or small, such a gift is bearing a stamp rendering it dear to my heart. From the bottom of my soul I send to the dear little ones my greeting and my thanks.

But I am owing it, at the same time, to myself and to the nation to which I belong to discard a possible misunderstanding. i am still a feeble convalescent and almost approaching seventy; but I am suffering no want. My country is not one in which poets are left starving or in distress. Without being in the service of the state, I receive from the public Treasury an annual salary, offering me a modest but honorable competency. From my authorship I derive a further income, and though it is true that almost no pecuniary reward has accrued to me from the numerous translation of my works into foreign languages, still I have now and then got some salary, as, for instance, from America, for the so-called "Author's Edition". My sympathizing friends beyond the sea are, therefore not to think of me as a poor old derelict poet, living in care for his daily bread, and unable to nurse his enfeebled frame. In this respect, also, God has been gracious to me, and loving friends are around me. Even now many a joy is gladdening my heart, not the least of which is that in the far distant great America many dear children are breaking their saving-box to share its contents with their old friend, the story-teller, whom the believe to bin in want. It is a fresh leaf in the fairy-tale of my life. But this I must declare, that I cannot accept any individual gift sent to me. However well intended, such a gift receives a character alike inconsistent with the wishes of the offerer and with my own dignity. What would be to me an honor and a precious proof of attachment if offered to me from the youth of America as a whole, is becoming a painful charity if dribbling in as contributions from individuals, and, where I would would fain feel proud and grateful, I am exposed to feeling humiliated.

You have, my dear Sir, expressed so very kind sympathies for me, pray bring this statement from me to the knowledge of your readers, and I hope that your honorable colleages all about the great Union will do me the favor of equally publishing these lines. I remain, dear Sir, with kind regard, yours very truly.

Hans Christain Andersen

To the editor of Evening Bullitin, Philadelphia.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter