H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Gibson Peacock 30. august 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 30. august 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Gibson Peacock
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 30 Aug 1874.

Ærede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag høre, hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nyligt overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde Ældre og Yngre »en Gjæld«, hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af »Eventyr og Historier«. Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevægelse har sit Udspring, rører mig dybt. Det har altid været min Glæde og Lykke, at mine Fortællinger have fundet Læsere saa langt udenfor mit lille Fædrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grændser, at de have vundet Udbredelse over hele Verden, og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig være mere taknemmelig, end for den, at det har været mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjæle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlægge, haaber jeg, noget Ædelt og Godt. Det bevæger mig dybt, og jeg paaskjønner inderligt, at der udtaler sig en Følelse af Hengivenhed og Taknemmelighed mod mig; jeg paaskjønner den dobbelt, idet den søger mig efter et svært Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjærligheds-Gave, bragt mig under saadanne Omstændigheder, kan jeg ikke støde fra mig. Stor eller Liden bærer den Præg, som maa gjøre den dyrebar. Dybt bevæget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!

Men jeg skylder baade mig selv og det Folk, jeg tilhører, at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og fylder allerede snart mig halvfjerdsindstyvende Aar; men jeg er ikke i Trang. Mit Fædreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nød. Uden at være i Statens Tjeneste oppebærer jeg af Staten aarligt en for vore Forhold hæderlig Løn. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtægt, og skjøndt det er sandt, at jeg saa godt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversættelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den saakaldte »Autor's Edition«. Mine deltagende Venner maa derfor ikke tænke paa mig som en stakkels gammel, forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brød og ikke kan pleie det syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende været god imod mig: kjærlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glæde, om ikke Formue, er bleven mig til Del, og ikke allermindst er den, at jeg oplever, at i det store Amerika mange kjærlige Børn slaae deres Sparebøsse itu for at dele med deres gamle Digter, de troe er høit trængende.

Det Hele er mig et Eventyr-Blad i min Livs Historie; men det maa jeg fremhæve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Præg, som hverken kan stemme med Givernes Ønske eller med min Værdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hæder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra "den amerikanske Ungdom" som et Hele, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der, hvor jeg vilde føle Stolthed og Taknemlighed, udsættes jeg for at føle Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har vist mig Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Læseres Kundskab, og jeg haaber, at Deres ærede Kolleger rundt om i det store Land ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Ærede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres [deeltagende rettet til:] venlige Skrivelse og med samme Sindelag høre, hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever, og til at foreholde Ældre og Yngre "en Gjæld", hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af "Eventyr og Historier". Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte, [overstr: ædle] Ven, har [endog rettet til:] allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevægelse har sit Udspring, rører mig dybt. Det har altid været min Glæde og [Stolthed rettet til:] Lykke, at mine Fortællinger have fundet Læsere saa langt udenfor mit lille Fædrelands og mit lidet udbredte Sprogs Grændser, at de have [fundet rettet til:] vundet Udbredelse over den hele Verden og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig være mere taknemlig, end for den, at det har været [overstr: for] mig forundt at indvirke / paa saa utallige Barnesjæle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlægge, haaber jeg, [overstr: som Gud vilde det] noget Ædelt og Godt. Det bevæger mig dybt [overstr: og inderligt], og jeg paaskjønner inderligt, at der udtaler sig en Følelse af Hengivenhed og [overstr: taknemligt Hjertelag mod mig;] Taknemmelighed mod mig; [overstr: og] jeg paaskjønner den doppelt, i det den søger mig efter et svært Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjærligheds Gave, [overstr: ydet mig under] bragt mig under saadanne Omstændigheder, [vil rettet til:] kan jeg ikke støde fra mig. Stor eller liden, bærer den et Præg som maa gjøre mig den dyrebar. Dybt bevæget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak!

[overstr: Men endnu Eet har jeg at udtale] Men jeg skylder baade mig selv og det Folk jeg tilhører at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu [svagelig rettet til:] svag og [overstr: allerede i en høi Alder,] fylder allerede [overstr: i næste Aar] snart mit halvfjerdsindstyvende Aar; men jeg er ikke [i Nød rettet til:] i Trang. Mit Fædreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nød; uden at være i Statens Tjeneste oppebærer jeg af Staten aarlig / en [efter rettet til:] for vore Forhold hæderlig [Sum rettet til:] Løn. Min Forfattervirksomhed [overstr: som Forfatter] yder mig ogsaa en Indtægt, og skjøndt, det er [Sandhed rettet til:] sandt, at jeg saagodt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversættelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom [overstr: men sjældent] modtaget [noget rettet til:] et Vederlag, saaledes fra Amerika [overstr: kan jeg saaledes nævne at have faaet den ved Hourd and Hughton udgaven saakaldte her udkomne] for den saakaldte "Autors Edition". Mine [kjærlige retet til:] deeltagende Venner maa derfor ikke tænke paa mig som en stakkels gammel forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brød og ikke kan pleie det syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende været god imod mig og kjærlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glæde, om ikke Formue, er blevet mig til Deel, og ikke allermindst er den at jeg oplever at i det store Amerika, mange kjærlige Børn slaae deres Sparebøsse itu for at dele med deres gamle Digter de tro er høist trængende.

Det Hele er mig et [deiligt rettet til:] Eventyr Blad i min Livshistorie, men det maa jeg fremhæve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Præg, som hverken kan stemme med Givernes Ønske eller med min Værdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hæder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom som et Hele, / det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der hvor jeg vilde føle Stolthed og Taknemlighed, udsættes jeg for at føle en Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har vist mig [overstr: stor] Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Læseres Kundskab og haaber at Deres ærede Kolleger, rundt om i det store Land ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 846-49)

Kjøbenhavn . . August 1874.

Ærede Herre!

De vil modtage min hjertelige Tak for Deres venlige Skrivelse og med samme Sindelag høre hvad jeg har at sige.

Amerikanske Blade have taget Anledning af min nylig overstaaede Sygdom, til at omtale de ydre Vilkaar, hvorunder jeg lever og til at foreholde Ældre og Yngre "en Gjæld", hvori de, efter det smigrende Udtryk, staae til mig som Forfatter af "Eventyr og Historier". Det siges mig fremdeles, at en almindelig Subscripition er begyndt paa flere Steder i Unionen; De, min ubekjendte Ven, har allerede sendt mig nogle indkomne Bidrag.

Den Tanke, hvorfra denne Bevægelse har sit Udspring, rører mig dybt. Det har altid været min Glæde og Lykke, at mine Fortællinger have fundet Læsere saa langt udenfor mit lille Fædrelands og mit lidet udbredte [overstr: Lands] Sprogs Grændser, at de have vundet Udbredelse over den hele Verden og jeg kan ikke for nogen af Forsynets Velgjerninger imod mig være mere taknemlig, end for den, at det har været mig forundt at indvirke paa saa utallige Barnesjæle og i saa uendeligt mange barnlige Hjerter nedlægge, haaber jeg, noget Ædelt og Godt. Det bevæger mig dybt og jeg / paaskjønner inderligt at der udtaler sig en Følelse af Hengivenhed og Taknemlighed mod mig; jeg paaskjønner den doppelt, i det den søger mig efter et svært Sygeleie og under formentlig trykkende Vilkaar.

En Kjærligheds Gave, bragt mig under saadanne Omstændigheder, kan jeg ikke støde fra mig. Stor eller liden, bærer den et Præg som maa gjøre den dyrebar. Dybt bevæget sender jeg de Smaa min Hilsen og Tak. Men jeg skylder baade mig selv og det Folk jeg tilhører at opklare en muelig Misforstaaelse. Jeg er efter min Sygdom endnu svag og [overstr: alledere] fylder allerede snart mit halvfjerdsindstyvende Aar, men jeg er ikke i Trang. Mit Fædreland er ikke et af dem, som lader sine Digtere lide Nød; uden at være i Statens Tjeneste oppebærer jeg af Staten aarlig en for vore Forhold hæderlig Løn. Min Forfattervirksomhed yder mig ogsaa en Indtægt, og skjøndt det er sandt, at jeg saagodt som intet Honorar har modtaget for de mangfoldige Oversættelser af mine Arbeider paa fremmede Sprog, saa har jeg dog stundom modtaget et Vederlag, saaledes fra Amerika for den [overstr: saakaldte nyligt] saakaldte "Autors Edition". Mine deeltagende Venner maa derfor ikke tænke paa mig som en stakkels gammel forladt Digter, der lever i Sorg for det daglige Brød og ikke kan pleie sit syge Legeme. Gud har ogsaa i denne Henseende / været god imod mig og kjærlige Venner omgive mig. Uendelig megen Glæde, om ikke Formue, er blevet mig tildelt, og ikke allermindst er den at jeg oplever at i det store Amerika, mange kjærlige Børn slaae deres Sparebøsse itu for at dele med deres gamle Digter de tro er høist trængende. Det Hele er mig et Eventyr Blad i mit Livs Historie, men det maa jeg fremhæve, at jeg ikke kan modtage nogen Gave, der sendes mig fra Enkelt. Hvor velmeent den end er, faaer den dog et Præg, som hverken kan stemme med Givernes Ønske eller med min Værdighed. Hvad der vilde komme til mig som en Hæder og et Vidnesbyrd om Hengivenhed, naar det bragtes fra den amerikanske Ungdom som et Hele, det bliver en piinlig Velgjerning, naar det stykkes ud i Gaver fra enkelte Personer, og der hvor jeg vilde føle Stolthed og Taknemlighed, udsættes jeg for at føle en Ydmygelse.

Jeg beder Dem, min Herre, som allerede har viist mig Velvillie og Deltagelse, at bringe denne min Udtalelse til Deres Læseres Kundskab og haaber at Deres ærede Kolleger, rundt om i det store Land, ville forunde den Offentlighed.

Jeg forbliver Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen.

til Hr - - - -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 850-53)