Dato: 6. februar 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 6 Februar 1840.

De veed det rimeligviis allerede, Mulatten gik i Mandags og vandt et Bifald, saa stormende, som jeg endnu ikke har hørt noget Stykke vinde det, jeg blev ordenlig angest derved511 . I de første Acter var Publicum saa grueligt stille, at jeg blev ærgerlig, selv de bedste Scener gik upaaskjønnede hen; men i fjerde Act kom der lidt sydligt Blod i Aarene og i femte var da endelig hele Hoben blevet tropisk, nu faldt Teppet ! ja det var en Jubel. I Dag lod Kongen mig sige at jeg kunde indfinde mig ved Audientsen han vilde see mig. Han var meget naadig, og sagde at han glædede sig over den Lykke, Stykket havde gjort, samt tilføiede, at jeg i mit Liv havde prøvet en Deel, men vist fra dette Øieblik Glæde og Erkjendelse ventede mig. Imidlertid, saa snart jeg kom fra Kongen, fortalte en Blad-Redacteur mig at en "Anonimus" havde været med en Oversættelse af "Les epaves", den lille Fortælling hvoraf jeg har laant Sujettet og forlangt at den skulde optages, da den, efter hans Mening , dog forringede min Hæder noget, thi Stoffet var ikke min Opfindelse. Han vægrede sig imidlertid, men jeg sagde ham, han med Fornøielse kunde gjøre det, jeg gjorte ingen Hemmelighed af hvorfa jeg havde Tømmeret til min Bygning. Imorgen gives Mulatten igjen, Alt tegner til at der vil blive propfuldt; Alle Aviser hylde mit Arbeide, og jeg har nu min Plads i Hofparquettet. "Velkommen i det Grønne hos os!" sagde Thorvaldsen512 ; han har ellers fortalt mig, at Øehlenschlæger der ellers klapper, som om han var gal, ikke rørte en Haand for mit Stykke; "men jeg klappede ham lige ind i Ørene", sagde Thorvaldsen. "Der er meget Smukt i det Stykke", sagde Ø. "Ja Alt er smukt deri" sagde Th: og arbeidede med Hænderne. Heiberg forholdt sig ogsaa stille, og Molbech var slet ikke i Comedie, ikke engang hans Familie. Iaftes gjorde Eduard Collin et Selskab i Anledning af Mulatten, men jeg var saa træt og søvnig, at jeg ikke sagde et Ord, men næsten sov ved Bordet. Een af de anonyme unge Digtere skrev mig til igaar og bad mig om Tilladelse til at maatte dedicere mig sin nye Roman. Jeg har havd Visitter af Grever og Excellencer men der skal dog være mange Skumlere i Byen og i Dag hørte jeg af en Frue at Mulatten jo var udpeben. Jo det er et deiligt Folkefærd; Igrunden skulde jeg være lyksalig, men der er saa meget Vrøvl og Misundelse at man kan blive gal derover ! – Hils Deres Forældre ! Jeg tør ikke spørge til Deres lidende Fader – desværre, det er vist den samme Qval! – Hils Søstrene. I Søndags gav de i Slotskirken min og Hartmanns Cantate; Bonde-Sangen er kommet særskilt ud og synges meget. Jeg talte igaar med Prindsesse Caroline, hun var mere for Texten end Ordene. Ravnen er nu ogsaa udkommet. – Men nu siger Papiret stop ! Lev vel ! skriv snart og meget –

Broderen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus