796. Til Henriette Collin.
»Rolighed«. Fredag den 4 Sept [1874]
Kjære Fru Collin!
En halv Evighed er det siden jeg saae Dem og en heel Evighed er hengaaet siden jeg mødte Deres Mand! De leve Deres glade Strand-Liv, seer Søen rulle, seer Søen skinne blank, som Menneske-Ansigterne i de forskjellige Stemninger. Jonas var saa venlig at besøge mig; han har vel fortalt Dem at jeg har skrevet Brev til Amerika i Andledning af Indsamlingen, han hørte mig læse det og var meget vel tilfreds der med, fandt at der var sagt hvad der skulde siges. Om nu Amerikanerne sige det samme? Jeg er endnu paa »Rolighed«, men her begynder at blive meget koldt og vi have es en Trækvind gjennem Døre og Vinduer, saa den jager i mine gigtspændte Lemmer. Snart tager jeg til Byen, men Reise ud af Landet, som jeg først tænkte paa, en Udflugt paa tre Uger, bliver neppe til Virkelighed! Jeg vil gjerne være i Kjøbenhavn naar det nye Theater aabnes og hvad en Reise paa tre Uger angaaer kan jeg kun naae ned til Dresden og Hartzen so og der er maaskee lige saa daarligt Veir som her og vil altid, naar vi reise to, blive en Udgift paa 4 a 5oo Rdlr, en Sum der er større end Fornøielses-Udbyttet kan blive.Jeg har i den sidste Ugestid, foruden min Gigt, været belemret med at faae Hul paa Skinnebenet. Jeg gik nede i Haven ved Græsplainen hvor Ungdommen spille »Krokket«; der fra havde man kastet ud paa Gangen to overflødige Jernbøiler, jeg saae ikke disse, traadte paa den ene og den svingede op fra Jorden og slog mig et Hul paa Skinnebenet, (netop paa samme Sted hvor jeg i over et Aar var lidende). Jeg gik dermed i to Dage, saa begyndte det at genere mig, jeg gad imidlertid ikke søge Hornemann; Fru Melchior lagde en Æggehvide paa og seer til det hver Dag, det seer nu ikke slemt ud, er ikke rødt og hovent rundt om, men det strammer dog og har en egen heed Fornemmelse. – Lunds ere her endnu! efter at han kom fra Korsøer, hvor han har malet tre Engle over Alteret er han med sin Frue boendes herude. De reise om nogle Dage til Rom og | lægge Veien over Paris hvor de agte at blive i tre Uger. Fru Louise Lind har jeg besøgt; Drevsens seer jeg ikke noget til; Husets Frue er nok endnu paa Christinelund. Medens jeg skriver dette have vi en rygende Storm fra Nordvest, den maa De jo særligt fornemme ude ved Hellebæk. For et Øieblik siden maatte jeg holde op med at skrive paa dette Brev, det knagede og bragede udenfor. Eet af de store Træer i Haven, udenfor Verandaen, knækkede over og ligger nu og fylder Gangen. Forleden Dag kjørte jeg ud til den kjære Enkedronning, som jeg ikke har talt med i over et Aar. Hun var som altid smuk og elskværdig. Fra Sorgenfri kjørte jeg til Bernstorff, hvor jeg strax, uagtetjeg ikke var tilsagt, eller anmældt, blev paa det allerhjerteligste modtaget af hele den kongelige Familie. Prindsesse Alexandra saae ung og glad ud, to Sønner og tre Døttre havde hun med, smukke Børn, de legede med den flinke lille Prinds Christian og kjendte alle »the old storiteller«. Kongen fortalte om sit Besøg paa Island. Alle vare de elskværdige og gode mod mig. Vær nu De det samme, kjære Fru Collin, og skriv snart et ikke altfor kort Brev til mig. Hils Deres Mand, Jonas, og Gottlieb Collin, ligesaa min kjære Theodor. Han kunde gjerne glæde mig med et Brev, mælde mig sin høie Ankomst, der nok, haaber jeg, er snart forestaaende; men han skriver ikke, der til er Jonas nærmere istand! Han var høist elskværdig og god da han sidst besøgte [mig . . . Fru Scavenius] boer stadigt i Hellebek, hun skrev mig til fornyeligt og beklagede at hun endnu ikke havde besøgt Dem men hun har jo været syg den længste Tid derude. Fru Melchior sender Dem, Deres Mand og Jonas venlige Hilsener. Ofte spørger hun mig om ikke Jonas Collin er i Byen, da hun gjerne vilde indbyde ham til Middag paa »Rolighed«. Med Israel Melchiors Virksomhed ved Kjøge gaaer det godt frem; han bygger nu Arbeiderboliger der ude og Papir-Fabriquen er i fuld Virksomhed. Særligt er det nok endnu Papirposer her laves. At Fru Johanne med Børnene i næste Aar skal fløtte derud . . . [Regnen] skyller ned, skal den nok fløttes hen i ny botanisk Have hvor den da faaer Lov at leve længere end her. Og nu Lev ad. Hils Fru Neesz om De seer hende. Deres hengivne
H. C. Andenen. E.S
Paa Søndag (den 6te) er det 55 Aar siden jeg kom til Kjøbenhavn.
