Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. september 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Emil Hornemann
Sprog: dansk.

"Rolighed" 5 Sept 1874

Kjære, trofaste Ven!

Her sender jeg endelig det forlangte Vand til Undersøgelse; det er fra imorges. - I den senere Tid har Maven været meget spændt; et Uheld havde jeg for otte Dage siden. Man havde i Gangen tæt ved Krokketplainen henkasteet een af de store Jernbøiler, den traadte jeg paa og den svingede sig op og slog et Hul oaa mit Skinnebeen, netop der hvor det for et par Aar siden fik en lignende Skavank. To Dage gik jeg nu med det ømme Been, men saae ikke / efter før forleden Morgen da der var Hede deri; jeg opdagede da strax at her vaar et Hul stort som en Ært og aldeles blodigt. Fru Melchior lagde en Æggehvide derpaa, denne synes at hjelpe, Heden er borte og Benet er ikke mere hævet, men det strammer lidt og jeg mærker det ved at gaae. Jeg har imidlertid ikke fundet det nødvendigt at bede Dem see paa det. Gigten er snarere i Tiltagelse end i Aftagelse. Det er mig især svært at reise mig naar jeg har siddet en Tid og ved at kjøre virker det i sær i Anus; det knuger hellt op til jeg igjen kommer af Vognen og har gaaet nogle Skridt. Utrolig meget Slim / har jeg, men nu søger den dog meest Næseveien. Appetiten er god, Søvnen ret god, Humeuret op og ned. -

Hils nu Deres kjære Frue og Ungdommen, send mig et Par venlige Ord om Vandets Profetier og de andre her berørte Ynkeligheder. -

Deres hengivne

H. C. Andersen

Til Hr Dr: Professor E. Hornemann

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1006-08)