Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. november 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: S. F. Helm-Petersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 10 October [fejlskrivning, skal være november] 1874

Kjære, meget ærede Hr Helm-Petersen.

Igaar Eftermiddags modtog jeg en Pakke fra Deres Boghandel; jeg tænke at finde et Exemplar af den nye Folkekalender, uagtet jeg ikke saa tidligt ventede den. hvor blev jeg overrasket ved, istedet for Bog, at finde den smagfulde, yndige Pengepung. Deres Brev siger mig at nogle Damer for hvem De har forelæst Digtet, sende mig den. Jeg blev bevæget ved den smukke Tanke og beder Dem, kjære ærede hr Helm-Petersen, at bringe hver især min hjertelige Tak; inderlig glad vilde jeg være ved at vide de ærede Damers Navne. Et saadant Honorar for mit lille Digt overstiger al min Forventning. De vil da forstaae at jeg ved at have læst Brevet og seet det Boghandler Honorar der tilstilles mig for nogle faae Stropher, er i Forlegenhed ved / ogsaa at modtage dette, men De Høistærede sender mig det med saameget Tact, saa megen Venlighed at jeg ved at modtage det har at tilføie at det er det største Honorar jeg nogensinde har modtaget.

[uafsluttet]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13-1, 942-43)