Dato: 16. februar 1840
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Det har glædet mig, at Deres "Mulat" har fundet venlig Paaskjønnelse af Publicum. Jeg har nu atter ladet denne livlige Digtning træde frem for mig og den tiltalte mig endnu mere ved Læsningen, end da jeg hørte den. Den Scene, hvori Mulatten skal dokumentere for Damerne, at han har Aand og Dannelse og falder ind i Æsthetiken har jeg vel allerede før gjort Dem nogle Indvendinger imod; Planterens La Rebellieres Billede er mig ogsaa for totalt seet, næsten uden al Nuance af Menneskelighed; forresten har baade Situationerne og den hele Komposition med en stigende Interesse holdt mig i Aande, og jeg takker Dem ret hjertelig for denne Nydelse. De stærke glødende tropiske Farver hvormed De har skildret baade Menneskesjælen og Naturen udgjør i mine Tanker Digtets meest poetiske Fortrin, det er et transatlantisk Malerie, med en heed og herlig Kolorit. Af Figurerne har begge de qvindelige Billeder især tiltalt mig. I Skyggepartiet staaer Palemes vilde Skikkelse mig særdeles salvatorrosask (s:v:v:). Den hjertelig Sang om Bønderne og den døde Konge skal De ogsaa have Tak for.

Lad mig nu vide hvad De lever i fremdeles! Her i vor Klosterstilehd er der intet Nyt uden Chr. Wilsters Grav; om Værdigheden til hans Plads strides der nu, som jeg hører, ret skaanselsløst af maskerede Folk med umaskerede - en Methode, hvorved Friheden myrder Ligheden og som mig synes en sand Liberalisme burde bandlyse. De anonyme Overfald paa Rumhor og Hagen høre til samme Krigsmethode, som Sandhedens frie og kjække Venner først skulde afskaffe.

Om mig selv og min Virksomhed har jeg denne Gang Intet at meddele. - Hjertelig Hilsen fra min Kone. Hun har ligeledes med megen Interesse læst "Mulatten"; hvis 3 sidste Acter især tiltalte hende. Og nu lev vel og rør Vingerne rask i den herlige Luftning! Tænke De paa en Udenlandsreise eller føler De Dem nu bedre hjemme i Hjemmet? Tegner det ikke til Fred engang imellem det nye og gamle Danmark. eller skal vi nu alle hænges ret snart efter Ancienniteten?

Deres hjertelig hengivne

Ingemann.

Sorø den 16. Februar 1840

Tekst fra: Solveig Brunholm