H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Axelline Lund 6. december 1874

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 6. december 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Axelline Lund
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 6 December 1874.

Kjære Fru Lund!

et er allerede, hvad man kalder en lille Evighed siden, at de hørte fra mig, og det er Uret, da De saa snart og venligt strax skrev fra Paris til mig. Men det er og har været mig besværligt at skrive Breve; jeg har i de sidste sex Uger været saa godt som bunden til mine smaa Stuer, har i al den Tid ikke været tilfods paa Gaden, og vover jeg mig en enkelt Middag ud, nok saa godt indpakket og tilvogns, da kommer jeg hjem og er endnu ynkeligere, end jeg før har været. Flere Torsdage har jeg svigtet hos den kjære Familie Melchior, ligesom ogsaa hos Fru Koch. Jeg lider af en slem Slimhoste, nerveuse Smerter i Brysthulen og dertil Gigt i Lemmerne. Der er ingen Udsigt til at blive bedre i Vinterens Løb; kan jeg kun slippe igjennem den uden nogen betydelig Forkjølelse, saa vil maaskee den kommende Sommer hjælpe paa den halvfjerdsenstyvendeaarige Gamle. Ja, saa er jeg naaet ind i Bibelens syv Gange ti Aar; dog er det først i disse tre sidste Vintre, jeg har fornummet, at jeg bliver gammel. Theatret har jeg iaar kun besøgt tre Gange og kun taalt at blive der en Timestid og da prøvet meget Besvær ved at stige op og ned ad Trapper og finde ud til min Vogn. Jeg er forresten særdeles glad ved en nye TheaterBygning; den er lys, elegant og hyggelig. »Liden Kirsten« bliver mere og mere en Yndlings-Opera, tager sig fortræffeligt ud og giver altid udsolgt Huus, hører jeg. Det er iøvrigt Operaen og Balletten, som raade paa Scenen; man er der i stor Forlegenhed med Skuespil, Lystspil og Tragoedie. Kræfterne mangle, og Sygdom støder til. Vilhelm Wiehe kan i længere Tid ikke træde op; han er meget lidende og sidder i sit Hjem i et mørkt Værelse med Omslag paa sit ene Øie; man frygter for, at han mister det. Bournonville er snart færdig med sin nye Ballet, der nok handler om Kong Valdemar og Svantevits Datter; Navnet holdes meget hemmeligt, eller maaskee er Barnet endnu ikke døbt. Hartmanns Musik skal være ganske fortræffelig, siges der. Julen nærmer sig; Bogmarkedet er allerede begyndt, og som Noget af det Bedste, ja, ganske fortræffeligt, maa jeg nævne Dem en lille Bog af Forfatterinden til »En ung Piges Historie.« Det er kun fire smaa Fortællinger, men især den anden af disse er en Perle. Fru Johanne Schjørring, født Krohn, Medailleuren Krohns Broderdatter, har udgivet en større Bog med flere Fortællinger, der alle særdeles behage mig; der er Sandhed og Menneskekundskab, der er veltegnede Personer og gode Skildringer, især af den jydske Natur. Sigurd Muller, der ellers meest optræder som streng Critiker og Kunst og Literatur, har givet tre smukke Noveller; den ene har imidletid været trykt før: »Sarons Rose«, som er vel givet og har interesseret mig. Michael Rosing i Sorø har bragt os en Bouquet ældre og nyere Digte med frisk Skovluftning og varmt Sind for Hjemmet. I Hr. Rudolph Schmidts nye Digte er der ogsaa flere Stykker, som have tiltalt mig. Det nye Maanedsskrift af Brandes læser man med stor Interesse, om man end ikke er enig med Forfatterens Anskuelser og Udtalelser. En mindre heldig Fortælling af Drachmann staaer i sidste Hefte. Billed-Opstillingen minder om mit Eventyr »Lykkens Galocher«; Hr. Drachmann lader en af vore kjøbenhavnske Medlevende kommer - jeg forstaaer ikke hvorledes - ind i den gamle Vikingetid og igjen tilbage; hvad Tanken er dermed, forstaaer jeg slet ikke. Edvard Brandes har dernæst oversat særdeles smukt Kalidasas' dramatisk Digt: »Kongen og Dandserinden«; vi have nu saaledes tre af den mægtige Digter Kalidasas' Arbeider: dette, dernæst »Leervognen« og endelig »Saknyala«. - Der er saa Meget, jeg vilde spørge Dem om, saa Meget at vilde fra det kjære, herlige Rom! Men først et Ord! Hvad er det, De skriver til Fru Melchior: at jeg ikke holder af Rom? Hvor har jeg dog inderligt beviist det Modsatte i »Improvisatoren« og i »Bazaren«! Fire Gange har jeg været i Byen, der strax fra min første Indtrædelse opfyldte og, som jeg har sagt og skrevet, beaandede mig, saa at jeg syntes, at her var min »Hjem-Stad«. Hvorfra kommer denne Misforstaaelse hos Dem, at jeg ikke elsker Rom? Ja, jeg har sagt: »Der kommer jeg nu ikke mere!«, det er Sandhed; men hvor kommer jeg nu mere? Fik jeg Levetid og Kræfter, da var der endnu Meget i Verden, jeg vilde gjensee eller kjende. Rom har jeg heelt i mig! - Hvorledes føler Fru Heiberg sig der? Jeg hører Meget herhjemme om hendes særlige Interesse for Opgravningerne ved Kaiserborgene. Er min kjære gamle Ven Küchler flyttet derfra? Hvorledes føler han sig i Tidernes Omskiftelser? Hils ham kjærligt og Hjerteligt fra mig! Bjørnstjerne Bjørnson med Familie er jo ogsaa i Rom og meget sammen med Fru Heiberg; hils ham, hans Frue og Børn! De ere alle tidt i min Tanke; hvor var han blød og hjertensgod, da vi mødtes i Christiania! Lykønsk den kjære Ravnkilde til Professortitlen! Hos mig har han allerede i mange Aar været Professor i sin Kunst og allerhøieste Excellence i Elskværdighed. Etatsraad Bravo om Forladelse! Han er maaskee Conferentsraad? - mange hjertelige Hilsener, ligesaa Pietro Krohn og alle kjære, danske Kunstnere! - -

- - - Seer De vor danske Minister, Kammerherre Kjær og hans Familie, da hilses de Alle! Jeg fik i disse Dage Brev fra General Raasløff, som nu er i Peking; Brevet kom fra Ceylon, hvor der maa være paradisisk deiligt; derhen lægger jo ogsaa Sagnet Paradisets Have. Sidst, jeg hørte fra Raasløff, var ifjor fra Rom, hvor han fortalte høist interessant om Paven og hele Romerstaten. Herhjemme i Kjøbenhavn blev der efter Breve og Aviser talt meget om Festen i Rom for Fru Sødring og om de mange forskjellige Skaaler, der bleve udbragte, saaledes ogsaa den for vort nye Theaters Fremtid og Vel. Vil de hilse Fru Heiberg og hendes tre Døttre! Gid den store Kunstnerinde karsk og glad vende tilbage, og gid - hvad jo ikke skeer - vi endnu faae hende paa Scenen, hvor hun vilde overstraale heæe Ungdommen! Forleden Aften er Phister traadt op (i et velgjørende Øiemed), det vil sige: i en privat Comoedie paa Folketheatret; de gave »Abekatten« og »Soldaterløier«. - De har nok, kjære Fru Lund, faaet ved Fru Melchior, efter deres Forlangende, flere Photographier af mig; men hvad er ideen med at lave min Buste som gammel, tandløs Mand? Som saadan har jeg ikke virket, ikke skrevet, ikke læst; det var i en kraftigere Tid, ja, selv kun nogle Aar tilbage, og saaledes bør en Buste af mig være, - ikke som Hospitalslem. Nu, Tak for det gamle AarI Glæde og Velsignelse for Dem og deres mand i det nye Aar! Melchiors og Collins sender Hilsener ved

Deres taknemmelige, hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Kjøbenhavn den 6 December 1874.

Kjære Fru Lund!

et er allerede, hvad man kalder en lille Evighed siden, at de hørte fra mig, og det er Uret, da De saa snart og venligt strax skrev fra Paris til mig. Men det er og har været mig besværligt at skrive Breve; jeg har i de sidste 6 Uger været saa godt som bunden til mine smaa Stuer, har i al den Tid ikke været tilfods paa Gaden, og vover jeg mig en enkelt Middag ud, nok saa godt tilvogns og indpakket, da kommer jeg hjem og er endnu ynkeligere end jeg før har været. Flere Torsdage har jeg svigtet hos den kjære Familie Melchior, ligesom ogsaa hos Fru Koch. Jeg lider af en slem Slimhoste, nerveuse Smerter i Brysthulen og dertil Gigt i Lemmerne. Der er ingen Udsigt til at blive bedre i Vinterens Løb; kan jeg kun slippe igjennem den uden nogen betydelig Forkjølelse, saa vil maaskee den kommende Sommer hjælpe paa den 70 aarige Gamle; ja saa er jeg naaet ind i Bibelens 7 Gange 10 Aar; dog er det først i disse tre sidste Vintre, jeg har fornummet, at jeg bliver gammel. Theatret har jeg iaar kun besøgt tre Gange og kun taalt at blive der en Timestid og da prøvet meget Besvær ved at stige op og ned ad Trapper og finde ud til min Vogn. Jeg er forresten særdeles glad ved en nye Theater Bygning; den er lys, elegant og hyggelig. "Liden Kirsten" bliver meer og meer en Yndlings-Opera, tager sig fortræffeligt ud og giver altid udsolgt Huus, hører jeg. Det er iøvrigt Operaen og Balletten, som raade paa Scenen; man er der i stor Forlegenhed med Skuespil, Lystspil og Tragedie. / Kræfterne mangle, og Sygdom støder til. Wilhelm Wiehe kan i længere Tid ikke træde op; han er meget lidende og sidder i sit Hjem i et mørkt Værelse med Omslag paa sit ene Øie; man frygter for, at han mister det. Bournonville er snart færdig med sin nye Ballet, der nok handler om Kong Waldemar og Svantevits Datter; Navnet holdes meget hemmeligt, eller maaskee er Barnet endnu ikke døbt. Hartmanns Musik skal være ganske fortræffelig, siges der. Julen nærmer sig; Bogmarket[!} er allerede begyndt, og som Noget af det Bedste, ja, ganske fortræffeligt, maa jeg nævne Dem en lille Bog af Forfatterinden til "En ung Piges Historie", det er kun fire smaa Fortællinger, men især den anden af disse er en Perle. Fru Johanne Schjørring, født Krohn, Medailleuren Krohns Broderdatter, har udgivet en større Bog med flere Fortællinger, der alle særdeles behage mig; der er Sandhed og Mennneskekundskab, der er veltegnede Personer og gode Skildringer, især af den jydske Natur. Sigurd Muller, der ellers meest optræder som streng Critiker og Kunst og Literatur, har givet tre smukke Noveller; den ene har imidletid været trykt før: "Sarons Rose", som er vel givet og har interesseret mig. Michael Rosing i Sorø har bragt os en Bouquet ældre og nyere Digte med frisk Skov-Luftning og varmt Sind for Hjemmet. I Hr. Rudolph Schmidts nye Digte er der ogsaa flere Stykker, som have ret tiltalt mig. Det nye Maanedsskrift af Brandes læser man med stor Interesse, om man end ikke er enig med Forfatterens Anskuelser og Udtalelser. En mindre heldig Fortælling af Drachmann staaer i sidste Hefte. Billed-Opstillingen minder om mit Eventyr "Lykkens Kalosker"; Hr. Drachmann lader en af vore kjøbenhavnske Medlevende, komme - jeg forstaaer ikke hvorledes - ind i den gamle Vikingetid og igjen tilbage; hvad Tanken er dermed,/ forstaaer jeg slet ikke. Edvard Brandes har dernæst oversat særdeles smukt Kalidasas dramatisk Digt: Kongen og Dandserinden; vi have nu saaledes tre af den mægtige Digter Kalidasas Arbeider: dette, dernæst "Leervognen" og endelig "Sacuntala". - Der var saa Meget jeg vilde spørge Dem om, saa Meget at vilde fra det kjære herlige Rom - men først et Ord, hvad er det, De skriver til Fru Melchior at jeg ikke holder af Rom? Hvor har jeg dog inderligt beviist det Modsatte i Improvisatoren og i Bazaren; fire Gange har jeg været i Byen, der strax fra min første Indtrædelse opfyldte mig og som jeg har sagt og skrevet, beaandede mig, saa at jeg syntes, at her var min "Hjem Stad". Hvorfra kommer denne Misforstaaelse hos Dem, at jeg ikke elsker Rom? Ja, jeg har sagt, der kommer jeg nu ikke mere!, det er en Sandhed; men hvor kommer jeg nu mere? Fik jeg Levetid og Kræfter, da var der endnu Meget i Verden, jeg vilde gjensee, eller kjende. Rom har jeg heelt i mig! Hvorledes føler Fru Heiberg sig der? Jeg hører Meget her hjemme om hendes særlige Interesse for Opgravningerne ved Kaiserborgen. Er min kjære gamle Ven Küchler flyttet derfra? Hvorledes føler han sig i Tidernes Omskiftelser? Hils ham kjærligt og hjerteligt fra mig! Bjørnstjerne med Familie er jo ogsaa i Rom og meget sammen med Fru Heiberg; hils ham, hans Frue og Børn! de ere Alle tidt i min Tanke; hvor var han blød og hjertensgod, da vi mødtes i Christiania! Lykønsk den kjære / Ravnkilde til Professortitlen! hos mig har han allerede i mange Aar været Professor i sin Kunst og allerhøieste Excellence i Elskværdighed. Etatsraad Bravo om Forladelse! Han er maaskee Conferentsraad, mange hjertelige Hilsener, ligesaa Pjetro Krohn og alle kjære danske Kunstnere! Hvem er Hr Bredahl? Er det en Søn af Componisten Ivar Bredahl, som componerede Bruden fra Lammermoor, hvortil jeg skrev Texen. Seer De vor danske Minsiter Kammerherre Kjær og hans Familie, da hilses de Alle! Jeg fik i disse Dage Brev fra General Raasløff, som nu er i Peking; Brevet kom fra Ceylon, hvor der maa være paradisisk deilig; derhen lægger jo ogsaa Sagnet Paradisets Have. Sidst, jeg hørte fra Raasløff, var ifjor fra Rom, hvor han fortalte høist interessant om Paven og hele Romerstaten. - Herhjemme i Kjøbenhavn blev der efter Breve og Aviser talt meget om Festen i Rom for Fru Sødring og om de mange forskjellige Skaaler, der bleve udbragte, saaledes ogsaa den for vort nye Theaters Fremtid og Vel. Vil de hilse Fru Heiberg og hendes tre Døttre! Gid den store Kunstnerinde karsk og glad vende tilbage, og gid - hvad jo ikke skeer - vi endnu saae hende paa Scenen hvor hun vilde overstraale heæe Ungdommen. Forleden Aften er Phister traadt op (i et velgjørende Øiemed), det vil sige: i en privat Comedie paa Folketheatret; de gav "Abekatten" og "Soldaterløier". - De har nok, kjære Fru Lund, faaet ved Fru Melchior, efter deres Forlangende, flere Photographier af mig; men hvad er Ideen med at lave min Buste, som gammel, tandløs Mand? Som saadan har jeg ikke virket, ikke skrevet, ikke læst; det var i en kraftigere Tid, ja, selv kun nogle Aar tilbage, og saaledes bør en Buste af mig være, - ikke som Hospitals Lem. Nu, Tak for det gamle Aar! Glæde og Velsignelse for Dem og deres Mand i det nye Aar!/

[langs kanten:] Melchiors og Collins sende Hilsener ved

Deres taknemlig hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP399, billed 7073-76)