H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Sophie Rasmussen 30. december 1874

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 30. december 1874
Fra: H.C. Andersen   Til: Sophie Rasmussen
Sprog: dansk.

Brev fra H. C. Andersen til Sophie Rasmussen 30.12.1874. 2 blade:

Kjøbenhavn 30 December 1874 Kjære, hæderlige Sophie Rasmussen! De har været saa uendeligt meget for vor velsignede Fru Ingemann i hendes sidste Leveaar. Ogsaa den kjære Ingemann skattede Dem høit; i flere af hans Breve til mig har han sendt mig Deres venlige Hilsen og fortalt hvor troe og hengiven De var ham og hans Hustru, at De begge havde følt sig dybt bevæget naar De Juleaften førte de to Gamle ind til Juletræet som: "Sophie" havde pyntet med sine Potteplanter". Ogsaa mod mig, hver Gang jeg var hos Ingemanns, fornam jeg at De var saa deeltagende, opmærksom og god, [/] og

[overstreget: saa mod mig] naar ved Bortreisen Fru Ingemann bragte mig Blomster, havde De ligeledes en Bouquet til mig fra Deres Urtepotter. Jeg har i de sidste Dage, ved at gjennemlæse Ingemanns Breve og seet Dem nævnet tænkt paa Dem og den vistnok eensomme Juul De nu tilbringer. Gjerne vilde jeg i denne have bragt Dem en Hilsen, en Julegave; jeg kommer nu lidt seent med den, men dog før Aaret slutter. Hvad skal jeg imidlertid sende? De vil selv bedst vide hvad der, mellem Ubetydeligheder, dog kan være Dem til Glæde eller Gavn, gjør mig derfor den Tjeneste, selv at skaffe sammen for den lille Pengesum jeg i denne Anledning sender, De gjør mig mere glad, tilvisse, [/], end De kan blive det, ved at modtage Summen mere som hvert venligt? De er i min Tanke og hvor taknemmelig jeg er Dem over al Deres Omsorg for den kjære Fru Ingemann. Gud forunde Dem Sundhed og Glæde i det nye Aar som nu begynder! Med Tak og Høiagtelse H. C. Andersen

Tekst fra: Ejnar Askgaard