Dato: 20. februar 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 20 Februar 1840

I Mandags fik jeg Deres kjære, nydelige Brev! Tak derfor, De veed hvor glad jeg altid bliver ved at see denne Brevdue, den eneste fra Fødeøen og den kommer fra en god, kjær Søster ! De siger ellers, at mine Breve altid bliver kortere, ja tilsidst blive de vist slet Intet! ja mener De det stedse; i aandelig Henseende, da kan De maaskee faae Ret ellers er det galt ! De begriber ikke hvorledes jeg er overlæsset med at skrive for Folk, saa at jeg neppe er istand til at skrive til Vennerne. At De med min Bog Mulatten fik kun et Par Ord, var jo rigtignok lidet, men ærlig talt det var, havde De seet hvor overhængt jeg de Dage var, noget overordentligt Meget. Jeg skulde levere et Digt til Holstes Aftenunderholdning513 , en Epilog til Mad: Nielsen514 , en Vaudevillemonolog til Hr Phister515 , en Comedie til Studenterforeningen516 , denne sidste maatte imidlertid lade sig nøie med at jeg skrev en Plan og nogle Sceners Dialog, Resten maa de selv udfylde; troer De da det var mueligt at gjøre mere, end at skrive nogle faae Ord, jeg havde nær sendt Dem Bogen aldeles uden Skrivelse. Jeg er skrækkeligt i Brevgjæld til Udlandet; en ung Mand, Grev Bark i Skaane517 skrev mig for 3 Uger siden, det meest broderlige Brev, aabnede mig sin hele unge Sjæl og bad om "snart, o snart Brev" og jeg har endnu ikke skrevet, det synes nederdrægtigt. Jeg har sendt ham Mulatten uden Brev. Men nu nok herom! Stykket er gaaet tre Gange518 ; anden Aften var der udsolgt paa 11 Billetter nær, men første og tredie Gang var der ikke een Billet at erholde. Alle syntes begeistrede; imidlertid har der, som jeg kunde vente dog hævet sig een hadefuld Stemme; i Fædrelandet for i Søndags stod en særdeles i Skygge sættende Anmældelse519 ; men der er intet at svare, uden jeg vil rose mig selv og det lader sig ikke godt gjøre. Hans Anke gaaer ud paa at Stykkets Indhold er laant fra en Novelle og altsaa min Fortjeneste ingen; men det samme kan siges om Aladdin og det er dog et erkjendt Mesterværk. Scene for Scene har Øehlenschlæger givet os Eventyret i tusind og een Nat og Ingen rev dog derfor hans Arbeider ned; imidlertid har "Fædrelandet" allerede to Gange i disse faae Dage, søgt ligesom at klappe mig lidt, da det lader som hele Folkemeningen er den imod og mig gunstig. I forgaars blev jeg for anden Gang kaldet til Kongen, han overrakte mig en Brystnaal med 19 Diamanter, hvoraf een er stor, fire ret vakkre, de øvrige smaae ! Han bad mig bære den til en Erindring om høisalig Kong Fred VI og til et Tegn paa sin kongelige Gunst og Erkjendelse af mit Talent; vi talte om Mulatten, som han sagde han vilde see og glædede sig over det meget Bifald dette Arbeide vandt. Jeg nævnede Bladet Fædrelandets Angreb og han trøstede mig mildt og var særdeles naadig og elskelig. Heiberg og Hartmann vare der ogsaa, hver kom ind for sig. Hartmann fik en med en guul Steen og Heiberg en Brystnaal med en grøn, uden om dem begge var Diamanter. – Iaftes skulde Mulatten have været givet for fjerde Gang, men Fru Heiberg blev syg i Halsen, nu er Forestillingen udsat til næste Torsdag. I de sidste Dage har jeg været fra Selskab til Selskab, blandt disse var meest fremtrædende een Middag hos Gebhard Moltke fra Glorup, een Aften hos Statsminister Moltke; igaar et stort diplomatisk Selskab hos Zahrtmanns og i Dag Dinee hos min Ven Eduard, hvor der var Weyse, Hartmann, Herts, Thorvaldsen, Heiberg, H. P. Holst, Faderen Collin og H. C. Andersen. Iaftes saae jeg derfor kun de tre sidste Acter af den Stumme i Portici hvori Faaborg udførte Masan[e]llos Rolle520 , han saae ret godt ud, spillede godt og sang ganske udmærket; det var noget saare godt og vil sætte ham i stor Agtelse! Han vandt meget Bifald og fortjente det. Jeg gik efter Forestillingen op og takkede ham. Vi have aldrig hørt Masaniellos Parti før iaften, thi det Kirckheiner sang, var hverken det Ene eller det Andet. Jeg har da nu Plads i Hofparquettet hver Aften og er alt som hjemme; der har jeg jo ogsaa mine fleste Omgangs Bekjendter. Har De seet hvor smukt ellers alle Blade tale om Mulatten og at jeg har faaet Hyldethee i Vers og Prosa. Nu skulde jeg have fat paa "Spanierinden", dog først skal Vaudeville-Monologen til Phister endes. Det er Mikkel i de Danske i Paris der skal fremtræde, Tittelen bliver: "Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris. Freiherr von Gandy521 , der skulde oversætte Mulatten paa Tydsk seer jeg netop den Dag jeg havde indpakket et Exemplar til ham, staaer i den tydske Avis anmældt som død af Nerveslag.

Kjøbenhavn den 21 Feb. 1840

Iaften har jeg været paa Musikforeningens Consert hvor man gav 1. Sinfonia eroica af Beethoven 2. Finale af Titus 3. Ouverture af Bennet (kaldet Skovnympherne og endelig Kronen paa det hele 4. den 42 Psalme af min Ven Mendelsohn Bartholdy; ja De veed nok ikke han skal have særdeles Kjærlighed til mig, nur ein Geiger ynder han meget. Mad Nielsens Aftenunderholdning paa Søndag, hvortil jeg har skrevet en ikke uheldig Epilog og hvor hun vilde fortælle af min Billedbog det lille Stykke om Børnene der sidde og see paa Storken, der skal bringe dem en lille Broder522 , er iaften gaaet ind, der var kun kjøbt for lidt over Hundred Rigsdaler, Folk have, som det lader ikke stor Lyst til at komme paa Komedie, efter saalænge at være vænt derfra, kun den sorte Domino, Den Stumme og Mulatten give Huus; nu er der bestemt at istedetfor Aftenunderholdningen gives paa Søndag den Stumme igjen med Faaborg, som Masaniello, send dem ude i Dalum, strax i Dag Underretningen om hans fortræffelige og ogsaa meget paaskjønnede Udførelse af denne Rolle.

Vil De vide hvorledes jeg egentlig har det, da er jeg i Grunden, næstendeels lykkelig, jeg møder saa megen Opmærksomhed, og Mennesker der før oversaae mig komme nu kammeratmæssig mig imøde ! Mulatten har sat mig paa sine Skuldre, nu maa jeg see at komme et Skridt høiere ! fremad, fremad eller døe, for paa en anden Stjerne at flyve afsted, det er min idelige Tanke. De veed da jeg har bestemt ikke at reise til Udlandet, naar jeg undtager Sverrig, før efter Kroningen, jeg troer jeg kan more mig godt herhjemme og har heller ikke ved Mulatten Penge nok til Reise, de maa "Spanierinden"523 give mig. Det Stykke glæder jeg mig ret at skrive paa; jeg har i Tanken saatidt seet Spaniens kraftige Kvinder, hørt Vandstraalen pladske i Alhambras Haller, seer en heel Romantik i Maurernes Optræden, sønderslides selv tidt af store Livs Dissonantser, jeg maa kunde give et Billede af det som nu rører sig [i] mig. Skriv noget af den danske Historie, sagde forleden Prindsesse Caroline. Det kan jeg ikke ! i det mindste ikke endnu, der maa først visne en Deel af den Yppighed, der nu opfylder mig. Da Fru Lessøe hørte min Plan til Spanierinden sagde hun: man skulde troe De var grændseløs ulykkelig ! hvor kan De skabe Sligt. Jette Wulff sagde: det løber mig koldt ned af Ryggen, men bedre end Mulatten kan det ikke blive ! Jo, jo ! sagde jeg, eller hvorfor skal jeg leve! bedre, meget bedre eller jeg fortvivler! Deres Tante kunde gjerne skrive mig til, siig hende at dersom jeg ikke faaer Brev inden fjorten Dage, da anseer jeg det for Tegn paa at Fru Guldbrand hader mig og Mulatten, saa tænker jeg hun skriver, rigtignok ikke af Venskab men af Venindeskab. Til Sommer faaer De mig rimeligviis at see, og kommer jeg da er H. P. Holst med, som jeg har presenteret for Gebhard Moltke, der da ogsaa indviterede ham til Glorup. Vi blive der en 14 Dage524 , han skriver der paa en Idyl, jeg paa min Tragedie. Gid naar vi sees Deres kjære lidende Fader maa være mere rask! jeg synes ordenlig det er grusomt han skal lide saa meget og Gud er dog god ! en navnløs Lykke maa vente ham for disse Qvaler! Tryk hans Haand, siig, et sønligt Hjerte tænker paa ham. Gud give Deres Moder Mod og Sundhed, hils alle Søstrene. Det er sandt ! jeg har lovet Fru Thomsen et Exemplar af Mulatten, vil De klippe Nedenstaaende af dette Brev og sende Hempel, som da udleverer eet til hende. Hils Thomsens meget, jeg har heller ikke imod at de læse dette Epistel. De næste Eventyr skal lille Flora faae.

Denne Gang er mit Brev dog ingen løs Lap ! nu Lev vel ! skriv snart og skriv meget. med broderlig Hengivenhed H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus