Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. februar 1875
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathias Weber
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 2den Feb:

1875.

Kjære, lykkelige, unge Ven!

I Formiddags modtog jeg Deres Brev, der i det jeg begyndte derpaa og saae at noget Betydningsfuldt var hændet Dem, satte mig i nogen Uro, men strax rullede det op at det var en lykkelig og glad Begivenhed der fyldte Dem. Tak fordi De strax meddeelte mig den og ikke ventede med at jeg tik den at vide ved de vanlige Forlovelses Kort. Gud velsigne og ledsage Dem og Deres unge Brud! hendes Bedsteforældre har jeg engang besøgt i Bispegaarden, hende selv, skriver De, har jeg seet mellem de dandsende, glade Børn ved min Hæders Fest i Odense. Men jeg har ikke Erindring om nogen Enkelt da i den glade livlige Børnekreds. Hvor det maa være en Guds Glæde i Deres Alder, med hele den Unges forhaabningsfulde Fremtid, at have fundet og vundet det Bedste for Jordlivet og, som vi tør tro, heelt ind i Evigheden: en beslægtet trofast Sjæl, der vil dele med Dem gode og tunge Dage. Ja tunge Dage komme ogsaa i Samlivets Tid, men naar man er to om en Byrde, bæres den lettere, og selv af Prøvelsernes bittre Væld faaer man Skatte, der vel ere værd at eie. Jeg glæder mig til i Foraaret at see Dem og Deres unge Brud. Gud lade mig leve saalænge! Jeg vil saa gjerne leve! ja leve her paa Jorden endnu et Par Aar! Vorherre har forundt mig saa uendelig megen Glæde og Velsignelse, just i disse tre sidste Prøvelsens Aar, hvor Sygdom har knuget mig; uden denne havde jeg ikke erfaret hvor mange trofaste Venner jeg har vidt om i Verden og hvad som gjør mig gladest, har her hjemme i mit Fædreland. Mit Liv er dog et forunderligt Eventyr! tænker jeg paa min fattige Barndom i Odense, hvor lykkelig jeg dog følte mig i den; jeg savnede Intet! tænker jeg paa min farefulde Fart ud i den vide Verden, hvorledes jeg da blev baaret af en usynlig Magt! og nu i min Alderdom al Hæder tildeles mig! det er som drømte jeg en Drøm, mere forfængelig, en[d] Joseph drømte den. - Hvor mit Liv dog er et Vidnesbyrd paa Guds Kjærlighed og den har han for Alle, hver vil han paa bedste Tid og Sted aabenbare den. Lad ogsaa disse mine Ord lyde til Dem i Prøvelsens Dage, dem vi ikke tør forskrækkes for; disse har jeg altid tænkt paa naar jeg var aller lykkeligst og disse tænker jeg paa ved alle mine Kjæres lykkeligste Tid. De vil ikke misforstaae mig. Gud give Dem Solskin i Hjem og Hjerte og da har Deres vordende Hustru det med. Hils hende, hils Deres Forældre, Svigerforældre og alle vore fælles Venner, særligt Engelstofts og Kochs.

Jeg meddeelte strax Frøknerne Ballin og Fru Koppel Deres Forlovelse og de overdrog mig at bringe mange Lykønskninger. Senere kom Fru Melchior, som det ogsaa glædede at høre om Dem. Hun troede at kjende Deres Brud og at hun havde seet hende i Kjøbenhavn hos Fru Hage, men jeg troede ikke derpaa, idet at den Frøken Faber som boede hos Fru Hage vist var fra Faaborg eller Svendborg. De har vel seet af den berlingske Tidende at allerede i den første Maaned er indkommet til Monumentet i Kongenshave 5907 Kroner, særligt har det glædet mig at see hvor mange Bønder, Tjenestefolk og Børn der have ydet deres Skjærv. Lev nu hjertelig vel, kjære, trofaste unge Ven. Glæd mig snart med Brev! -

H. C. Andersen.

[I Marginen:]

E. S. Jeg tænker at Grev Moltkes, og altsaa Oksen, komme her til Byen imorgen.

[Udskrift paa Konvolutten:]

Velbaarne

Hr. Cand: theol: Weber

i

Odense

fra H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost