H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Olga Weiss 24. april 1875

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. april 1875
Fra: H.C. Andersen   Til: Olga Weiss
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 24 April 1875

Meget ærede Frøken Weiss!

Deres følte og smukt tegnede Billeder til flere af mine Eventyr og Historier modtog jeg netop med mange andre smukke Gaver her hjemme fra og fra Udlandet paa min halvjerdsindstyveaarige Fødselsdag. Det var mig en deilig, opløftende Dag, at møde paa den saa megen Deeltagelse og Hjertelag, rundt om fra; desværre var jeg, som nu i de tre sidste Vintere, meget lidene, og Overanstreengelsen den Dag og de nærmestfølgende Dage har sat mig saaledes tilbage at jeg først nu kan skrive eller retter dictere et Brev som een af mine Venner her er saa god at gjengive. Alle, saavel som jeg, der have seet Deres smukke Illustrationer er meget opfyldte af samme, men hvad Deres Ønske angaae at see disse anvendte i den danske Udgave, da lader det sig ikke gjøre, til de to første Bind af Eventyr og Historier, har min danske Forlægger, Hr Boghandler Reitzel, længst faaet udmærkede Billeder af den nu afdøde V. Pedersen, disse Billeder ere kjende viden om i Udlandet. Sidste Jul udkom Resten af Eventyrene, der nu danne fem stærke Bind, de tre sidste ere illustrerede af vor talentfulde Maler Frøhlich og der er saaledes ikke Tanke om for Tiden at nogen forandret illustreret Udgave kan komme i Danmark, derimod antager jeg at Husen Johan Frederik Harnoch i Leipzig der i den senere Tid har udgivet mine Eventyr og andre Akrifter med Held kan benytte Deres Illustrationer, henvend Dem til hr French i Huset i Harnoch og lad mig vide naar De ønsker De mig tilsendte Billeder tilbage; eet af disse ønskede jeg dog nok at beholde, hvilket De vil forunde mig, som en smuk Erindring om Deres Deeltagelse for mine Skrifter og tillige at jeg derved iaar et Blad der minder mig om Deres kunstneriske Dygtighed og Velvillie.

Ærbødigst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 12. 200)