H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wullf d.æ. til H.C. Andersen 15. november 1823

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. november 1823
Fra: Henriette Wullf d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Søcadet-Academiet den 15. November 1823.

Gode Andersen!

De være ret takket for Deres to sidste Breve og den hjertelige Bekymring, De yttrer, for at vi enten ere syge, eller jeg skulde være vred paa Dem. Nei, gode Andersen! Deres Flid og Opmærksomhed paa Dem selv ved Alt, hvad De foretager Dem, maa være Dem Borgen for, at Deres Venner, som kjender unge Mennesker, ikke kan vredes paa Dem. Feiler De, da er det af Uvidenhed, og saadanne Feil have vi vel Alle gjort os skyldige i, om og af forskjellig Natur, og da bør de Ældre ikke vredes paa os, men rette os. Saaledes, gode Andersen, vilde jeg gjerne skrive Dem en heel Afhandling om en lille Feil, De har megen Tilbøielighed til, og som De maa qvæle, fordi den virker, og virker skadeligt paa Deres Physiske. - Det staaer stedse for Dem, gode Andersen, som om De var født til noget Stort. Det Største, et Menneske kan fødes til, er: at blive Staten og sig selv en nyttig og retskaffen Borger - han være i hvad Stilling i Livet han end vil. De troer, gode Andersen, at være født til en stor Digter; - nei, det er De ikke, og mindst maa De tænke Dem det selv. Dem er givet af Naturen god Forstand, men De er saa forsømt i Deres Barndom, at da Alderen kom, hvori Deres Forstand og Talent fik Leilighed til at sees af Mennesker udenfor Deres Kreds, og disse fandt, at det var tungt, at et Gode, som var Dem givet, skulde bortsvinde uden Virkning, og derfor roste Dem og gjorde Noget for Dem, - da fik De, gode Andersen, jeg vil ikke sige en for stor, men en for spændt Idee om Deres egne Evner - ikke med Hensyn paa, hvad De kan lære; thi dertil er virkelig Deres Evne stor, og hertil kommer Deres roesværdige Flid - men med Hensyn paa Deres Phantasie og Talent for den høiere Digtekunst. Deres Poesie er eensformig, Deres Phantasie repeterer sig selv; gaaer De op i det Høiere, bliver det - tilgiv en Moder; thi som saadan taler jeg i dette Øieblik til Dem - svulstigt og gaaer let over i en usammenhængende Tøilesløshed. Hvad De ene har Talent for, synes mig og Flere, som jeg har talt med om Dem, er comiske Fortællinger i Prosa. - Min Mand har læst Deres lille Hexameter-Vers; men han siger, det er ikke rigtige Hexametre. For Alting, kjære Andersen, smiger Dem ikke med at blive en Oehlenschläger, en Walter Scott, en Shakespeare, en Goethe, en Schiller, og spørg aldrig mere, hvem af disse De skal danne Dem efter; - thi De bliver ingen af dem! - og denne altfor dristige Tanke og forgjæves Stræben vilde let kunne tilintetgjøre enhver anden god, sund, kraftig Spire, som var nedlagt hos Dem, til at blive gavnlig og hæderlig for Dem selv og Deres Medmennesker. - De maa ikke finde, gode Andersen, at jeg har været for streng i mine Domme og uskaansom i Maaden at meddele dem paa; men vi have saa ofte talt om Dem med flere af Deres Venner, at det uheldige Begreb, De havde om Digtekunsten, skadede Dem meget; men Ingen vilde sige Dem det. Efter at have modtaget Deres sidste Brev, besluttede jeg at gjøre det, ansaae det for min Pligt. - At det gaaer Dem saa vel i den nye Classe, glæder mig og os Alle hjerteligt. Find Dem med Taalmod og Taknemlighed i de smaae Vanskeligheder, som kan indløbe; - af saadanne fører Livet mange med sig. Sørg ogsaa for Deres Helbred, gode Andersen; jeg holder ikke af, at De sidder for længe oppe om Aftenen, og jeg vilde ret ønske, naar vi have den Fornøielse at see Dem til Julen, at De da var bleven lidt feed, saae lidt rask ud og ret var vel tilfreds. - Tredie Deel af Oehlenschläger er ikke kommen ud endnu; men naar den kommer, skal De være den vis, saavelsom Romanen. - Stol trygt paa, at den gode Gud ikke forlader Dem; hans vise Veie førte Mennesker til Dem, som vil lede Dem til Kundskaber, der vil udvikle og danne Deres Evner og gjøre Dem til et virksomt og lykkeligt Medlem af det ædlere Samfund; og da vil Deres Talent hist og her strøe smaae Blomster paa Deres og Deres Omgivendes Veie. - Lad os snart igjen høre fra Dem, gode Andersen! Vi hilse Dem Alle ret hjerteligt, og vore bedste Ønsker følge Dem stedse.

Henriette Wulff.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (9)