Dato: 26. oktober 1824
Fra: H.C. Andersen   Til: Anne Leth Jürgensen, f. Bruun
Sprog: dansk.

Slagelse d. 26. October 1824.

Gode Madamme.

Da jeg haaber De ikke tager mig det ilde op, tager jeg mig den Fornøielse at skrive Dem et Par Linier til; det vil maaskee være dem interessant at høre, hvorledes det gaaer mig i Skolen; det seneste jeg kan melde Dem er om den store Examen, som aarlig holdes; ved den blev jeg (den afholdtes forrige Maaned) Dux i den tredie Klasse, en Plads som jeg nok føler ikke jeg er moden til, men dog skal jeg stræbe at beholde den, skjønt jeg vel veed jeg ikke kan; iøvrigt har jeg denne Maaned erholdt med de bedste Charakterer, endogsaa i Latinen Meget godt? Det bedste jeg kan meddele Dem om mig er: ved Skoleaarets Slutning havde Rektoren indrettet sig en Bog, hvori Læreren indskrev sin Dom over enhver Discipel; jeg skal have erholdt følgende. Hos den mathematiske Lærer Meget godt for Flid saavel hjemme som paa Skolen. Det samme hos Læreren i Historie, Geografie og Tydsk, men hos Overlæreren Udmærket godt? for begge Dele og hos den danske og franske Lærer fuldt Udmærket for Flid paa Skolen og hjemme. Eensstemmigt gave de mig gode Evner, god Fremgang og Udmærketgod Sædelighed. De seer at fra een Side gaaer det ret godt og jeg burde ret være glad, men jeg kan ei gjøre for det, en mørk nagende Mismod forfølger mig stedse. Jeg har havt for store Ideer om mig selv, nu først ved at lære seer jeg mine Mangler, min Alder skrækker mig, og ofte, meget ofte tvivler jeg om mine Evner. Collin og Guldberg bedømme mig med saamegen Mildhed, rose og opmuntre mig og ere ret tilfredse med min Fremgang, men jeg kan ikke være saa rolig saa lykkelig som før, det er maaskee kun en Sygdom hos mig og vil nok tabe sig. - Jeg har ellers været plaget af en slem Tandpine &&&. Hvorledes lever Deres Sønner og den Ældstes Sønner igjen? jeg længes ret efter Julen for at tale med dem; herude har jeg ingen Venner som i Kjøbenhavn, og de Venner jeg der har lærte jeg at kjende i Nøden. O Gud, skulde jeg virkelig kunne naae Maalet for mine Bestræbelser, skulde jeg virkelig besidde Evner, der fortjener hvad jeg koster, hvor var jeg da ikke lykkelig, hvor overbeviist om at jeg aldrig skal anvende dem til andet end det gode, og at jeg vil stræbe at beholde det som Collin iblandt andet trøster mig med "adskillige gode Mennesker holde af mig

Deres taknemlige Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersen og det Collinske Hus.