H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wullf d.æ. til H.C. Andersen 25. august 1826

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 25. august 1826
Fra: Henriette Wullf d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 25. August 1826.

Gode Andersen!

Jeg kan kun skrive Dem faae Linier til idag, da jeg ligger tilsengs. Min Gigt har besøgt mig lidt siden min Hjemkomst, men dog saa let, at jeg haaber snart igjen at være oppe. Begge Deres sidste Breve bekymre mig meget, da jeg seer af dem begge, at De er meget tungsindig og forknyt. Da De begjerer mit Raad, kan jeg ikke Andet end gjentage, hvad jeg tilforn saa ofte har skrevet under lignende Omstændigheder, naar Rectoren har skjændt: at De skulde bære det med Taalmod. At De skulde kunne blive færdig om to Aar, har De jo selv troet, idetmindste sagt til mig, saa jeg finder det rimeligt, at Meisling ogsaa troer det og har sagt det til Collin; og da der i to Aar jo maa kunne læres Meget i Deres Alder og med Deres Flid, saa finder jeg det ikke saa frygteligt, som det nu forekommer Dem. At Meisling i sin Hidsighed siger, De er gal &., kan jo ikke frappere Dem saa meget; - De har jo hørt det før! - Altsaa: plag Dem ikke selv, og fremfor Alt, kjære Andersen, plag Dem ikke selv for meget med Deres eget Jeg; thi det alene gjør Deres Ulykke. Og skal jeg tale haardt, saa vil jeg sige til Dem: De er hverken Meer eller Mindre end en Skolediscipel, som skal gaae i Skole, lære og lære og gaae sin Skolegang fort uden at troe, han er eller bliver et Lys, en Digter eller Saadant, eller tænke over, hvad Stat eller private Mennesker gjøre for ham. De er ikke den Første og bliver ikke den Sidste, hvem der bliver gjort det Samme for; vær taknemlig derfor med Beskedenhed, og tro ikke, det er, fordi der er mere Udmærket ved Dem, end ved tusinde Andre. De troer, Meisling kan ikke bedømme Dem som Digter, fordi han kun har læst Deres "Alfsol", men tillad mig at sige, gode Andersen, at vi, alle Deres gode Venner, ere enige om, at "Alfsol", "Røverne" og Gud veed hvad, Alt er eens, og at alle Deres Smaadigte ere een Elegie, kun skreven paa forskjellig Tid. Jeg mener Dem det godt; derfor taler jeg reent ud; gaae i Skole, roligt, til De bliver færdig; tænk Dem en Stilling i Fremtiden, f.Ex. som Præst; arbeid med den Dem egne Flid dette Maal stadig imøde, og væk Deres Samvittighed for Pligten mod Gud; klag ikke over Deres Tilværelse, men anvend den, Ham til Behag, Dem selv til Gavn og Deres Venner til deeltagende Glæde. Saaledes anbefalende Dem den algode Gud er og bliver jeg

Deres hengivne Henriette

Wulff.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (30)