Dato: 7. marts 1827
Fra: Ferdinand Emil Hundrup   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Onsdagen d. 7. Martz 1827. Slagelse.

Min gode Andersen.

Du skrev mig i dit sidste Brev: "skræm mig ikke med Lærerne, kan du, saa, giv mig hellere Mod, jeg trænger dertil", ja sandelig, jeg føler vel, at du trænger dertil, jeg føler vel alt det ubehagelige i din Stilling, men uagtet jeg føler dette, uagtet du skrev saaledes, kjære Andersen! saa vil jeg dog hellere sige dig, hvorledes Alt er, end blænde dig, ved noget tomt Haab, saa du siden skulde føle dig endnu langt ulykkeligere. Jeg vil sige dig, hvorledes her er; hvorledes jeg har det her, vil du have indseet af mine foregaaende Breve, men jeg vil ikke nægte, at det for dig vil være anderledes. Kommer du hertil, vil Quistgaard nok gjøre af dig og gjøre for dig, hvad han kan, men jeg forsikkrer dig det er meget lidt; han vil altsaa vistnok dimittere dig til October et Aar, men at du da ikke bliver nogen god Student, troe mig, det er aldeles afgjort, thi

1) Latin læser han selv, og det overmaade daarlig; jeg forsikkrer dig (men du maa brænde Brevet, for det kunde komme mig dyrt at staa at skrive det om ham) han kan grumme lidet, og Latinen læses her ligesom i Meislings Tid paa det nær, at han lader hele Classen tage for, og retter dem næsten ikke, ja du vil maaskee neppe troe det, men jeg forsikkrer dig at det er sandt, Latinen bliver ofte rent galt oversat uden at han retter det. Altsaa til Resultat: du vil ganske bestemt ikke lære et Ord Latin her i Skolen; og det veed dog at Latin er det allervigtigste, da du skal bruge det til alle mulige Examina.

2) Historie og Geographie, veed du nok at Andersen læser, og du skulde da atter begynde paa det Gamle; du veed desuden nok at han ei har høje Begreber om dig, og at han er en sær Fyhr. Det vilde ei være godt for dig igjen at begynde at læse under ham.

3) Tydsk og Fransk læser Torst, at man under ham ei lærer stort (jeg vil ikke tale om mig, thi i den sidste Tid har jeg aldrig nogen Bog med til ham) vil jeg knap bemærke, da disse Fag ere temmelig lette og ubetydelige.

4) Mathematik vilde du i det mindste ei faae ug for af Andresen; dog det vil jeg heller ei omtale. Men at vi

5) har Græsk med Flemmer er den vigtigste Grund hvorfor jeg paa det alvorligste vil fraraade dig at komme hertil; thi Flemmer er langt værre end Meisling, især med Grammatik (vi have Grammatik hver Dag). Ham vilde du ganske bestemt ei kunne læse tilpas, og ei nok hermed, men han har næsten større Myndighed end Rector, naar han altsaa ei gav dig sit Votum, saa blev du bestemt ei dimitteret, om Rectoren endog ønskede det. Dette er virkelig den rene Sandhed, du maa være overbeviist om, at [jeg] dersom jeg ei vidste dette og følte det at være sandt, saa da ingenlunde i dine mislige Kaar vilde tilskrive dig det. Saasandt som du stedse har befundet mig som ærlig og oprigtig, maa du troe mig heri; om du end altsaa nok saa meget beder mig at lade være, jeg kan dog ei andet end bede dig at betænke dig vel, førend du bestemmer dig til at tage herned. Desuden skal Meisling skriftligen have lovet Collin at du skulde blive dimitteret til Oct. et Aar, og bliver du det saa vil du sikkert, saa sandt du streber, blive en langt bedre Student fra Helsingør end fra Slagelse. Her har jeg endda slet ikke omtalt det ubehagelige der er i at drage saaledes fra den ene Skole til den anden. Kommer du her tilbage, saa hedder det strax, at Meisling ei har villet dimittere dig; og selv det kan gjøre meget; thi da Meisling dimitterede Jens Hviid, som Quistgaard ei vilde have dimitteret, vil vistnok indjage denne Frygt for at dimittere den Discipel, som hiin ei ville. Du maa virkelig vel betænke dig! Selv det maa du erindre at det er godt for den, hvem Skjæbnen har udseet til at prøves ved mindre behagelige Kaar - -, at han overstaaer disse i sin Ungdom, desto lettere vil Skjæbnens Tilskikkelser siden være ham, og ogsaa det maa du huske paa, at Fornøjelser og Adspredelser ere ei gavnlige (virkeligen det ere de ei) for den unge Studerende. - - Jeg vil altsaa endnu engang bede dig vel at betænke dig førend du beslutter dig til at tage herned! Og saa vil jeg bede dig ei at blive vred paa mig, fordi jeg har sagt dig Sandheden, skjøndt jeg vel føler at den falder dig noget haard. Men gode Andersen! jeg forstaaer mig ei paa dig; dine Charakterer ere rigtignok størstedelen brillante, (jeg har ikke havt saadanne Charakterer, der er 7 ug, jeg havde i sidste Maaned ug¸ for Latin, Græsk og Mathematik, og jeg har, saavidt jeg erindrer, ei havt flere i nogen af de foregaaende Maaneder) men hvis du virkeligen fortjener disse Charakterer, da har du virkelig begaaet den Feil at opoffre for megen Tid paa disse Dele, thi det var virkelig meget bedre, om du kunde forandre dine 3 g til 3 g, om ogsaa derved alle dine ug skulde gaa ned til mg. Endnu engang, see du kan blive hvor du er, eller og at komme til Kjøbhv. eller en anden Skole, kun ei til Slagelse, det maa du love mig Andersen! jeg veed at det vil smerte dig at læse dette, da du vistnok ei har ventet saadant et Svar, men jeg føler din Sorg, og kan virkeligen ei lindre den. Kun som deltagende og troe Ven kan jeg undertegne mig, gid jeg kunde hjelpe dig! Lev vel, det ønskes dig af Hjertet af

F. E. Hundrop.

P.S. Fortvivl kun ikke A! Mennesket kan meget, naar han kun vil! Bestræb dig for at vinde M.s Yndest, jeg forsikkrer dig, dette er dig tjenligst! Skriv mig snart til, hvad Collin har svaret dig, og vær overbeviist om at jeg tager inderlig Deel i din Skjebne. -

Tekst fra: H. C. Andersen og hans Rektor.