H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Anne Marie Andersdatter m.fl. til H.C. Andersen 3. maj 1827

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 3. maj 1827
Fra: Anne Marie Andersdatter, Frederik Foersom   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Christian!

Med den sædvanlige inderlige Glæde modtog jeg ogsaa denne Gang i Særdeleshed Dit saa kjærkomne Brev hvoraf jeg erfarer at Du alt er ariveret til Kjøbenhavn, hvor det i alle Maader gaaer Dig vel; ja! er Du først kommen under Collins Vinger saa er der ingen Nød for Dig hverken for Nu- eller Fremtid da han vist er en Mand, som kan virke betydelig for Dig; at Du herefter vil fremmes mere ved at have faaet et dueligt Menneske til at læse privat med Dig er vel ingen Spørgsmaal om; hvorledes gaaer det med Digtning o.s.v. skriver Du nogle inu i Dine Frietimer? Da Du opoffrer Dig for dette Fag syntes mig at Du burde freqventere betydelig af Comedierne i Kjøbenhavn, og vil det vist neppe falde dig vanskelig at faae frie Entrée hver Aften, især da Collin er Theaterdirecteur. Af Nyeheder fra det gamle Odense kan jeg kun melde Dig faae. At gamle Iversen, Lieutenant Ponton og Uhrmager Schmidt m. fl. er ved Døden afgaaet har Du vist forlængst hørt. At Fouraux Selskab som i Vinter har opholdt sig her er reist for nogen Tid siden kan vist neppe interessere Dig at vide, da Du formodentlig ingen kjender af Selskabet; her har ellers været meget dødt i Vinter med Comedie naar undtages Bekkers Selskab gav 1 Forestil1ing hvor de opførte: Die Wiener in Berlin ret godt, forleden blev ligeledes opført af det forrige dramatiske Selskabs Medlemmer Jeppe paa Bjerget til Indtægt for Comediehuset og ligeledes Fugleskydningen af Clausen til Indtægt for Huusarme. Holten har i denne Tid ladet et Stykke trykke som hedder "Eneboeren" - hvorledes det er - har man ikke hørt til inu. "Gjenfærdet ved Palnatokes Høi en Fortælling og Alfson en Tragoedie" har jeg forespurgt hos Hempel om jeg maatte faae den at laane; som han nægtede mig da den var for kostbar nemlig 8 Mk. og som jeg ikke har Evne til at give for den; men er det mueligt at Du som Forfatter maaskee skulde kunne faae et Exemplar da ville jeg være Dig meget taknemlig derfor. Angaaende de Penge Du har været saa god at love mig ønskede jeg gjerne nogle sendt herover med det første inden Det kongelige Herskab kom hertil, da jeg trænger høit til lidt Fodtøi og laane vil jeg ikke gjerne. Jeg sender Dig dette Brev med Posten, da det maaskee varer flere Dage inu inden Guldbergs reiser herfra. Du hilses venskabelig fra Bunkeflods, Starups m. fl. andre gode Venner; men især fra Din oprigtige Moder.

Lev vel! M.

Gode Ven!

Ogsaa kan jeg ikke undlade at glæde mig med andre Venner over at det gaaer Dig saavel. Jeg har sagt Din Moder at hun blot kan komme til mig naar hun ønskede Brev til Dig, da jeg gjerne skal skrive for hende, og ligeledes naar hun fik Brev, da Du maaske undertiden kunne skrive noget som ikke ønskedes at Enhver skulle see, som Du ikke herefter behøver at genere Dig for, da jeg nok skal gjøre hende opmærksom paa, hvem, der bør at læse dem. Fra Gebhardt kan jeg hilse, han er i Roeskilde og lærer Handlen, hvor han har det meget godt. Du undskylder gode Ven! den daarlige Stiil som findes i dette Brev, da jeg ikke er synderlig vant til at skrive Breve

venskabel. Frederik Foersom

Tekst fra: H. C. Andersens Moder. En Brevsamling.