Dato: 11. oktober 1831
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 11. October 1831.

Det er, kjæreste A., skjøndt jeg har skrevet Dem to Breve til uden at see endog en Linie til Svar eller forresten høre et Ord fra Dem, dog kun med den inderligste Taknemlighed, at jeg idag som dansk Mand rækker Dem min Haand for den herlige Nydelse, Deres Reise har skjænket mig. Det er et fortreffeligt Arbeide, enten jeg saa betragter det fra dets prosaiske eller poetiske Sider; Episoderne deri staae paa deres Pladser og bidrage ypperligt til at give dette lunefulde, vittige Hele den Holdning, det skal have. Kort sagt, det er et Arbeide, som gjør Dem al den Ære, Ingen hjerteligere kan ønske Dem end jeg. Bogen har jeg først læst ene og siden høit i min Kreds, og gid De havde overværet denne sidste Scene, da skulde De seet og følt, hvor mange Hjerter der slaae her baade fader-, moder-, søster- og broderligt for Dem. At dette Arbeide var udgaaet fra Deres Haand, gav det saa naturligt en forhøiet Interesse for Alle, derfor ville de ogsaa Alle nævnes for Dem og Alle med Tak, og det en saare hjertelig Tak. Men De har endnu i den allersidste Tid skjænket os 3 Smaavers, jeg aldeles sætter ved Siden af "Det døende Barn", og det er, min bedste A., Deres ganske velsignede, i den meest religiøse Aand skrevne - lad mig kalde det, som jeg vil: "Ride, ride, ranke." Det er en af Deres første Frembringelser, af en høi poetisk Værd, og vilde, om De aldrig havde skrevet mere end det, stemple Dem ligesaa bestemt til Digter, som Baggesens "Der var en Tid" stemplede ham dertil. Ogsaa det er grebet ud af vor Nations Barneideer. Disse 3 Vers maae gribe ind i vore helligste Følelser, saavist som: "Uden I blive som Børn, komme I ei udi Himmerige." De seer nu her, elskelige A., en Hjerte-Udgydelse af en gammel Ven, der i dette Øieblik, saae han Dem Ansigt til Ansigt, vilde trykke Dem ømt til sit Hjerte. Sandere Ven end mig har De ei heller; modtag derfor mit Favntag med et vennehuldt Hjerte! Jeg burde efter disse Par Linie tie; thi, saa forvisset jeg er om, at De nok gad vide, hvordan det gaaer mig, saa er Alt, hvad jeg i denne Henseende kan sige Dem, ei tilfredsstillende. Jeg kan endnu aldrig komme ret til Rolighed. At være fremstillet offentligt i et saa skandaløst Lys som det, hvori en Winther har sat mig, er en nagende Orm for mig, saa uskyldig jeg end er, og kan bevise, jeg er. Jeg har mod ham ei andet Vaaben end en Voldsgjerning, og tirres jeg end meer, da enten det brister eller bærer, - - - - - ; dog dette bliver mellem os To! - - - - Nu Guds Fred, bedste A.! Glæd mig snart med et Par Linier. Evindelig er jeg Deres trofaste

C.

Høegh-Guldberg

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (71)