Dato: 2. april 1832
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d. 2den April 1832. -

En inderlig hjertelig, moderlig Lykønskning maa De tage idag af mig, jeg veed nok, for at behage Dem, skulde jeg lykønske Danmark og ei Dem, men, tilgiv mig, jeg er for naturlig dertil - Jeg lykønsker Dem fordi De er kaldt til dette Liv, til denne Klode beriget med alle de Aands Gaver der behøves for at leve et herligt aandigt Liv, lykkeligt her og lyksaligt, naar De mæt af den jordiske Lykke, gaaer herfra, hisset i en bedre Verden! Tag venlig dette lille Arbeide af mig, jeg higer, underlig ahnelsesfuld med at give mine Venner Minder om mig, snart haaber jeg, at være fra denne Klode, men jeg beder Dem: lad mig leve i Deres Erindring! Denne lille Brevtaske behøver en Forklaring - her er den - Farven paa den er graa, som den Jord der dækker min jordiske Lykke - Skibet skulde forestille Deres Digterskib, see det med Fantasie Brillen og De finder hvad De vil finde, at Ankeret er aldeles sort, maa De tilgive mig, mit Haab er sort og jeg formaaede ikke at forestille det anderledes (ak Gud, vi selv træde dog altid frem) - Den anden Side forestiller Melpomene Insignier, for at errindre Dem om, at som Dansk Digter, bør og skal De eengang tage Hensyn paa hende. En ægte nordisk Digter maa knæle for Melpomene. Den eene indvendige Side forestiller Deres Digter Træ - de friskeste, livligste Farver har jeg taget til det, men ikke er det min Skyld at der er kommet et par visne Blade, jeg beder Dem see pag: 36, 54, 64, 70, 90 og et par andre Nummere i Deres Digte og De vil selv finde det rimeligt at disse Ephemerider ere visne, en lille, særlig Fugl har ondskabsfuld sat sig just paa disse Blade[,] De kjender Recensenten - Den fjerde Side behøver ingen Forklaring, da De er af Arten, veed jeg De kjendes ved den, at Vingerne ere saa store at de ikke kunne faae Rum paa Bladet, mærker De nok skal være en meget stor Kompliment til Dem.

Og nu, Gud befalet! kjere Andersen! oplev mange tilfredse Fødelsesdage omgivet af redelige, hjertelige Venner, men en af dem der meener Dem det redeligst er og bliver dog altid

Deres moderlige Veninde Signe Læssøe

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (74)