Dato: 31. juli 1832
Fra: Christian Voigt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære, kjære Christian A!

Dersom Du min bedste Ven! ved at see dette Brev fra mig skulde sige, at det var et Skjændebrev, saa taler din Samvittighed ud af din Mund. Du maa dog tilstaae mig, at Du ei har handlet smukt imod mig. Det er nu over en Maaned siden, Du reiste fra Kjøbenhavn dengang lovede Du mig, at saasnart Du kom til Odense vilde Du skrive mig til, jeg har hver Postdag ventet ("langen und bangen". Men de gjør vel saa meget af dig, at Du ei kan faae Tid at skrive en gammel, maaskee snart halvglemt Ven til; gjør Du ogsaa det, saa kunde mit inderlige stille Venskab dog ogsaa have sin Fordringer, jeg giør dem ei store, men det gjør, som Du ofte har sagt mig, Hiertet ondt heelt at oversees. Men det er sandt; da jeg begyndte at skrive beslutte[de] jeg ei at sige et Ord derom, nu fortryder det mig, at jeg har gjort det; du bliver vel ei vreed paa din inderligste og oprigtigste Ven? Du veed ei hvorledes jeg har længtes efter at vide hvorledes du har moret Dig i Sorøe og Odense, hvorledes dit Humeur er, hvad Du bestiller, om Du skriver noget, hvorledes Du seer ud, om Du er rask, alt hvad der angaaer Dig, den kjære Digter interesserer mig ligesaameget som om det var mig selv; det behøver jeg dog ei at sige Dig? Jeg kunde let giøre Dig tusinde Spørgsmaal Dig selv angaaende, men dem leer Du jo af, og Du fortæller mig dog vist saa meget i dit første Brev om Dig selv, og saa seer jeg Dig om en Maaned. Min Fader, min Søster Rikke og Betty Ploug er, som Du maaskee veed, herovre, og vi gjør mange smaae Toure, morer os godt, men længes efter Faaborg, jeg reiser da ogsaa hjem paa Løverdag, alene; Papa bliver endnu ei færdig i 2 à 3 Uger, han kan ei undvære Johan, som er hans Secretair og Commissionair; Rikke bruger russiske Dampbade; derfor maa jeg reise ene. I Faaborg faaer jeg vel Brev fra Dig? Du har vel saa mange Correspondenter herfra, at de ubetydelige Nyheder, som her kunde være, ei kan interessere Dig at høre fra mig. Mine Breve ere aldrig lange eller interessante, men jeg veed, at Du ei maaler Dine derefter: i mit Liv forekommer sjeldent eller aldrig noget Nyt, som er værdt at høre; det er ganske anderledes med Dig, ethvert Ord fra Dig er mig kjært, helligt. Min Fader, Rikke, Johan etc bede at hilse Dig, fremfor alle Din

længselsfuldt ventende Christian Voigt.

Taler du med Steebuch og andre Venner, saa beder jeg at hilse dem.

C.

Kjøbenhavn d. 31 Juli 1832.

[Udskrift:] Herr Cand. phil. H. C. Andersen Add: (?) Høivelbaarne Herr Oberst Guldberg Odense fr.

Tekst fra: Riborgs Broder. H. C. Andersens Brevveksling med Christian Voigt