H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Otto Frederik Müller 1. oktober 1832

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. oktober 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Otto Frederik Müller
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 1ste October 1832.

Kjære Ven!

Naar man er langt fra Hjemmet, bliver enhver Landsmand os kjær, i Afstand staae jo selve Stjernerne Side om Side, det Fjerne gjør os Meget interessant vi ellers ikke giver den Betydning, lad da ogsaa Afstanden her, udfylde hvad mit Brev kan mangle. De kan sagtens fortælle! Alt er nyt om Dem, det ene vexler med det andet, men jeg, sidder indenfor de snevre Volde, i de gamle snevre Forhold, snakker og hører Snak og saaledes det bekjendte Liv da capo, og altid da capo. - Grunden hvorfor jeg skriver er ellers meget egoistisk, men det hører jo til min Natur, siger man, jeg skriver nemlig, fordi jeg føler Trang der til, fordi jeg virkelig længes efter Dem og nu først ret føler, at jeg holder meget af Dem, at jeg savner Dem. Lad mig derfor pluddre lidt! I Tanken flyver jeg over Østersøen og midt ind i det preusiske Sand, søger Dem op, banker paa Døren, "herein!". God Dag! kjære, kjære Müller! (jeg kysser Dem paa tydsk) jeg sidder ned og nu - - nu kan vi tale, bild Dem ind, jeg er hos Dem. - Jeg skal da hilse mange Gange fra Gusta, Ludvig, Adam, Moderen, Faderen og det hele bispelige Huus! - I Stue[e]tagen gaaer det nu meget godt, Lotte faaer sin Phister, træder derpaa frem i Mozarts Figaro, som Suzan, jeg tænker til Nytaar, og Verdens slemme Tunger bringes til Taushed - Af Deres nummererede Breve, har jeg seet Deres Flugt i Tydskland, er det ikke interessant og deiligt? Synes De ikke godt om Tieck og Bjergene? At jeg nævner disse sammen maae De ik[ke] finde saa tankeløst, Digteren, ja enhver stor Mand, er dog aan[delig] talt, selv et Bjerg der sees langt borte fra den fremmede G[jæst?] og som man ønsker at kjende, baade til de indre Guldminer, og de y[dre] Former. - Hele Sommeren har jeg tumlet mig om i Fyen og Sjæl[land] - paa det første Sted, var jeg længst, da jeg har saa stort Bekjendskab d[er.] 8te Dage tilbragte jeg hos Hoffmanns paa Hoffmannsgave, vi havde tusinde Løier. De kjende det jo nok? Min sidste Udflugt var til Bangs paa Nørager, her var jeg i 3 Uger. Gid De havde været der med! - mit Ophold der, har ellers grebet langt mere end [dvs. ind] i mit Liv, end jeg forud havde tænkt. De har vist bemærket at 14 Dage paa Landet, naar man daglig leve med de samme Mennesker, giver os et klarere Begreb om dem, end hele Aar inde i Kjøbenhavn, der kommer man altid i søndags Klæder, baade aandelige og legemlige, paa Landet, og især paa Nørager, hvor man snart føler sig hjemme, bliver et Bekjendtskab fastere, og mere end Bekjendtskab. Jeg har altid syntes saa grumme godt om Deres Broder Ludvig, her var vi daglig sammen, jeg trængte til en Ven, et godt, kjærligt Væsen, hvis Hoved jeg ogsaa kunde have Respect for, og saaledes kom jeg ham i møde, og har ikke fundet mig skuffet. Jeg holder saa usigeligt meget af ham, han og Eduard Collin ere mine nærmeste, fortroligste Venner, de gribe begge ind i mit hele Væsen, gid jeg dog altid maa beholde dem! - Saa tidt jeg kan [,] seer jeg dem, men jeg tør neppe ret sige, hvor kjære de ere mig, Folk kan ikke begribe Sligt, men det er ogsaa et Digterhjerte, og det giver man jo dog en stor Portion af Følelse. - Skjøndt Ludvig ikke elsker Musik har jeg dog faaet ham til at høre "Bruden fra Lammermoor", og naragtigt er det, at hver Gang der kom et langt Nummer, saa, endskjøndt jeg holder uhyre af Musik og især af denne, blev jeg ganske beklemt, blot fordi jeg tænkte, "nu kjeder Ludvig sig!" - Til Dronningens Fødselsdag vil han da ogsaa nok høre en Opera, fordi Texten er af mig. (Er det ikke meget af ham?) Mit Stykke: "Ravnen", har nemlig hendes Majestæt selv valgt til at opføres denne Festdag; Prøverne ere alt begyndte, Decorationerne males, og Hartmanns og mit Hjerte begynder at banke. Musikken skal være ganske original! den ligner aldeles ingen anden Composition, saa Folk vente grumme meget. Gid det nu gaae godt. Jeg har ellers oversat et Stykke, De kjender, "La reine de seize ans". Fru Heiberg vil jeg, skal være Christine, troer De ikke hun vil blive ypperlig? Jeg var just med Oversættelsen deraf hos Ludvig den Gang Deres Brev kom sidst og De deri nævnede det, jeg har ogsaa seet samme Stykke i Dresden. Mit store Digt: "Aarets 12 Maaneder" er nu snart færdigt, jeg lover mig selv meget deraf, Alle, uden Undtagelse, erklære det for det Bedste af hvad jeg har skrevet. Maanederne August og Juli ere digtede paa Nørager, i det sidste af disse har jeg besjunget Ludvig og Eduard, enhver som kjende os, vil strax see at det er dem. Bogen selv skal dediceres Kongen. - Siig mig ellers, kjære Ven, har De været hos Chamissohar han faaet Bogen og Brevet? Hils ham fra mig, ligesom ogsaa Wilibald Alexis (Häring) der som De støder paa ham, han er, rimeligviis, i Berlin. - Hvad synes De ellers om denne By? Mig mishagede den! alt er saa tomt og stort; det er mig Theater-Decorationer det Hele! - Af mine nyeste Smaadigte er der et, der mere end noget andet behager Folk, for, som man kalder det, sin Naivitet. Ludvig sagde, at det vist vilde more Dem at faae noget Poesie her i Brevet, jeg vil altsaa først komme med dette. Navnet der paa er:

Hende jeg mener.

1.

Jeg synger her om to - betænk engang!

Dog, det er vist, jeg mener kun den ene,

Men sige Alt, selv om det var i Sang,

Det tør og bør man ikke, skal jeg mene.

Jeg mener Een, men nævner dog de tvende -

Nu, kan man prøve paa at gjætte hende!

2.

Den Ene eier Kløgt og muntert Sind,

Ja, Videt sidder kjækt i Blik og Øie,

Den Anden - Skjønhed boer paa hendes Kind,

Det bedste Hjerte har hun, veed jeg nøie.

Forstand og Ynde begge huldt forene,

Kan man ei gjætte her, hvem jeg kan mene?

3.

Hun boer i Byen - og den anden med,

At sige, naar de ikke er paa Landet!

Men hendes Øine da? - O stor Fortræd!

Hos begge er’ de eens og blaae som Vandet;

Der Tanken som en deilig Havfrue svømmer,

Gjæt nu, hvem her jeg mener, hvem jeg drømmer!

4.

Jeg læser dette Digt for begge to,

For hende, som er al min Sjæl og Tanke,

Som fylder mig med Smerte og med Ro,

Og som faaer Hjertet dristigt til at banke;

Jeg læser det for Dig! - Kan Du det kjende,

O Gud! vil hun forstaae, jeg mener hende!?

See, det var den Historie, jeg troer virkelig at det er en sand Begivenhed! - Hvor jeg ellers misunder Dem, der kan flagre om i den vide Verden! Gid jeg snart kunne gjøre det samme; jeg føler mig virkelig sjælesyg; kun Afvexling kan bringe mig tilbage til mit gamle, lykkelige Lune. - Jeg føler mig i Grunden saa ene, der er intet der glæder mig, intet der driver mig frem til Daad og Virksomhed; min Ungdom er flyvet hen; nu jeg kunne nyde den, er Alvor og mørke Griller komne istedet. - Jeg veed ikke selv ret hvad jeg feiler, men lykkelig er jeg slet ikke. - Men til noget andet! Øehlenschlæger arbeider paa en nye Tragedie: "Tordenschiolds Død. " - Ingemann kommer snart med en ny Roman.- Biskop Møllers Søn (Frits) (ham i Aarhuus) er traadt op med et dramatisk Digt: "Kjærlighed ved Hoffet", det lover meget. Skuespiller Holst har oversat og bragt paa Theatret Schenks Tragedie: Belisar. Hauck arbeider paa en nye Tragedie. Bredahl har skrevet: "Gamle Gumba" noget polemisk mod "Gjengangervæsenet." - Forleden blev der udhysset et originalt Stykke: "Venskab og Kjærlighed". Det skal have været kjedsommeligt flaut, Folk sagde det var af Molbech. - Jeg selv har skrevet "Festen paa Kenilworth", Syngestykke. "Aarets 12 Maaneder" et Digt, samt oversat "La reine de seize ans". - En alvorlig Vaudevill[e om] ulykkelig Kjærlighed kaldet "Spanierne i Odense" er under Arbeide, o[g en] Tragedie sidder [i] Hovedet og vil ud. - De seer, at jeg er ganske [hul i papiret ] og dog vil Grill[er]ne ikke flyve bort, jeg plukker de bedste Blomster og fletter dem [i]nd i mine Digte, men lige frodigt groe de; mit Hjerte er en meget frugtbar Jordbund for alt af denne Slags. - Gud veed dog, kjære Ven, om vi ikke skulle træffes i Paris næste Efteraar, eller ved Rhinen! maaskee kommer jeg der heller aldrig! det er dog tungt, at skulle døe, uden at see den deilige Verden tæt om sig. Den ene Drøm forsvinder efter den anden, selv Lysten til at ville drømme! - O Gud, hvor mit Brev er kjedsommeligt! jeg læste det nu igjennem, og er ordenlig i daarlig Humeur derover. Jeg veed ikke hvad jeg skal fortælle Dem om! jeg veed ikke ret hvad der morer Dem? Næste Gang skal det blive bedre! det vil sige, dersom De ønsker at faae Brev; jeg skal da forud samle nogle Data, kort, mere forberede mig, end jeg her har gjort. Agent Zinns Søn: Ludvig, er igaar bleven forlovet med Frøken Gjødevad, der boer hos Groserer Nielsen i Nyhavn. Assistenten Gad er ogsaa forlovet. Alle Mennesker bliver forlovet! - Eduard Collin er lykkelig med sin Jette; jeg kommer meget til Thybergs og seer de Elskendes Lykke. - Det er naragtigt med mig, men jeg kan ikke gjøre for det [,] hver Gang jeg hører Nogen forlove sig, bliver jeg i daarlig Humeur! skjøndt vor Herre veed, jeg slet ikke er forliebt i nogen af dem, der endnu er gaaet af. - Men nu siger Papiret basta! nu vilde jeg just fortælle; saadan er det! Med Ludvig har jeg [i] Sommer besøgt Deres Familie i Kallundborg. Frøken Stub kunde jeg godt lide, og hun ogsaa mig, skjøndt vi slet ikke disputerede. Glæd mig endelig med et Brev, eller giv mig en lang Hilsen i Brevene til Familien, at jeg dog kan vide om De tænker paa mig imellem. Glem ikke at sige mig et Par Ord om Chamisso og lad mig see at vi blive endnu lidt mere bekjendte med hinanden, end før De reiste. Lev vel kjære Müller, altid er jeg Deres oprigtige Ven

Andersen. -

E.S. I Løverdags blev jeg skaaret i Munden for en Tand-Fistel, jeg var frygtelig bange for Snittet, nu er det overstaaet, og jeg praler dygtig kan De troe!

Lev vel!

I Dag læste jeg Deres sidste Brev, der var en Hilsen til mig, det glædede mig saa grumme meget! De har tænkt paa mig? O jeg er ret et Barn, hvor jeg dog kan glæde mig; ja De kan tro jeg taler tidt med Ludvig om Dem, tænker paa Dem, og vil maaskee engang ogsaa komme til at holde af Dem, som af ham det kjære, kjære Menneske! - (jeg holder allerede meget, ret meget af Dem) - Men til noget Andet! De roser Vaudevillen "Der alte Feldherre"[,] vil De ikke skaffe mig den, eller seer De et andet lille Stykke De troer der kan gjøre Lykke her, da kjøb det til mig, send det i Reitzels Bogpakke, skriv Prisen og jeg vil betale Ludvig til Dem. Glem det ikke! og nu lev vel kjære Ven!

[Udskrift:]

Dem Herrn Auditeur Otto Müller in Berlin [tilføjet med en anden håndskrift:] Louisenstrasse No 19.

Tekst fra: Et overset venskab. H. C. Andersens og Otto Müllers brevveksling (også lig med microfilmscan 78, 258-61)