Dato: 24. oktober 1832
Fra: Otto Frederik Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Berlin, den 24 Octbr 1832. - d 30 Octbr.

Ret megen Tak for Deres Brev, kjære Andersen, det har usigeligen glædet mig. Det var ganske skrevet ud af Dem selv, som De tænker og taler, - og det var mig just derfor saa kjært.

Hvis De har læst mine Breve til Kbhn, vil De ogsaa deraf have erfaret, bedste Andersen, hvormegen Godhed Chamisso har viist mig - og herfor har jeg alene Dem at takke. Dette være altsaa min Taksigelse for den medgivne Komission, Bogen og Brevet! - Ch og jeg tale ofte om Dem, og han erindrer sig Dem med megen Interesse -ligesaa Dr Häring. Flere Gange har jeg hjulpet Ch at oversætte Deres Digtsamling, thi, uagtet han godt forstaaer vort Sprog, forekomme dog ei sjældent Vendinger, især i Poesie, som ere høist vanskelige for en Udlænding at fatte. Men hør nu bare! I Overmorgen vil bemeldte Ch. i Selskabet for fremmed Litteratur holde et Foredrag over Dem og efter forudskikket Indledning oplæse et Par af Deres ved ham selv oversatte Digte. / Jeg haaber, at De den Aften mærker noget usædvanligt je ne sais quoi. De af ham oversatte Digte ere: "Soldaten" og "Martsviolerne", begge meget heldigt bearbeidede. Uagtet Ch ogsaa denne Aften har indbudet mig til at være sin Gjæst - hvoraf følger, at han ogsaa forsyner mig med legemlig Kost, bestaaende af Oxesteg med Kartofler, Ostebrød og Viin - og jeg saae gjerne vilde være Vidne til min Vens og Landsmands Forherligelse, kan jeg dog ikke have den Fornøielse at møde, da jeg allerede for nogle Dage siden er indbudet til et stort Kunstnerselskab hos Friedlænders. Et Digt, som jeg særdeles har tilraadet Ch til Oversættelse, var Holger Danske, deels fordi det som Ballade mere egner sig dertil end de øvrige "kleine Gemählden", som han kalder dem, deels fordi det behandler et characteristisk og aldeles nationalt Sagn, der mere end de fleste andre bærer Oldtidens kraftige Præg. Ch gjorde mig og opmærksom paa et lille Digt af Friherre von Goudy, i Musenalmanak for 1833, der - mærkeligt nok - fremstiller ganske den samme Idee som "Martsviolerne", uagtet Forf. dog umuligen kan have kjendt dette Arbeide. - Da De kjender Ch, veed De og, at han er ret hvad Tydskerne kalde "ein lieber / Mann"; efter Goethes Død maa han vistnok tillige ansees som Tydsklands genialeste Digter. Hans Kone har nyligen været i Barselseng, hvorved Alt gik saare vel af. Mig generede Ungen fælt med sit Skraal, da jeg sidst tydede Rimediævelen for ham.

Vaudevillen der alte Feldtherr existerer ei alene i Bogladen, men er optaget i Raupachs Samling für die Königstädter Bühne. Da jeg omtalte dette for Chamisso, var han saa artig at tilbyde mig medfølgende Exemplar, som altsaa herved sendes Dem fra ham. Jeg behøver vel neppe at gjøre opmærksom paa, at de politiske Hentydninger spille en Hovedrolle i denne forresten saa ubetydelige Vaudeville, og at Publicums Stemning især maa gjøre Udslaget. Fornemmelig kommer det an paa Sangen "Denkst Du darann" - der maa synges med Begeistring og optages med Begeistring, ellers duer det Hele ikke. Der Feldtherr i sidste Scene er naturligviis Napoleon - at han blot viser sig, uden at sige et eneste Ord, frembringer en næsten høitidelig Virkning - i det Mindste var det Tilfældet hos mig. At denne Piece iøvrigt har vakt temmelig / Opsigt, og næsten overalt, især under den polske Krig, er optaget med overordentligt Bifald, er Dem vist og bekjendt. Moersomt skulde det ellers være, om De var den Første, der bragte Napoleon paa den danske Scene, og jeg var den ubetydelige Anledning dertil. - Iøvrigt klages her bestandigen over Repertoirernes Fattigdom. Man hjælper sig som Man kan med Kotzebuiader og andet gammelt Opkog. I Holteis "Beiträge für die Königstädter Bühne" og Raupachs " Dramatische Werke" kunde De vistnok dog finde Adskilligt, som egnede sig til Optagelse paa vor Scene. Af Sidstnævnte saae jeg forleden en lille vittig Piece "der Degen", som er trykt i en rheinischer Almanak for et Par Aar siden, og om kort Tid vil udkomme i 3die Bind af hans Værker. Hvis jeg iøvrigt opsnuser noget rigtigt godt, skal jeg strax sende Dem det pr Post, for at Ingen anden skal komme Dem i Forkjøbet. - Papiret siger nu Stop! Min prosaiske Prosa har vistnok ogsaa allerede længe kjedet Dem, som er vant at tale Gudernes Tungemaal. Ak hvilken Glæde hvis vi kunne træffes næste Sommer dans Paris eller am Rhein! - I ethvert Tilfælde glæder jeg mig til at see Dem igjen, og inden den Tid høre lidt fra Dem eller i det Mindste om Dem.Hvor det fornøier mig at høre, at De har fattet en saa særdeles Godhed for Ludvig! - Lad da lidt af dette Venskab falde paa mig!

Deres hengivne Otto Müller.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78. 449-52)