Dato: 26. november 1837
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 26 Novbr 1837.

Kjære Andersen!

Hjerteligst Tak for "Spillemanden" og for den venlige Følelse, der har bragt Dem til at tilegne mig saavelsom Hauch denne os begge inderlig kjære Bog. Jeg har nu atter ladet Deres nye Billedrække gaae mig gjennem Sjælen, og jeg har maaskee endnu meer, end under den første Oplæsning, følt og erkjendt den Skat af dyb Følelse og riig Phantasie, den indeholder. Vel har De ikke altid uden Bitterhed kunnet skildre det Tragiske i den Skjæbne, der lammer og nedtrykker Genien, hvor de udvortes lykkelige Omstændigheder mangle, men den Konstværkets Harmonie, der forudsætter, at Digteren selv i sine høieste Momenter staaer over sin tragiske Scene savnes ikke, denne Digtningens Seiersbevidsthed, selv under den stærkeste Menneske-Sympathie, luttrer Smerten og forsoner os med den. Lad Kritiken nu sige hvad den vil! vor nærværende æsthetiske Kritik er en Struds; den gaber som den vilde opsluge Poesiens Svane, der fra den Time, den fløi ud af Ægget, har overfløiet den. Førend vor Konstphilosophie faaer poetiske Vinger, indhenter den ikke Digtningsfuglen, og naar det skeer engang, vil de flyve sammen til Himmels i Kjærlighed. Det skeer rigtignok neppe i vor Tid. Jeg venter ligesaalidt som De at gjenkjende min Livsidee og min Poesie i det Speilbillede, Mudderkjæret med de qvækkende Frøer kan give deraf. - Ethvert Digterliv er en Stjerne, som kun Dybsinds Mimersbrønd kan afspeile i dens sande Skikkelse; men skeer det ikke, kan det ogsaa undværes for enhver, der har Øie for den paa dens eget Territorium, og et saadant Øie har Mange, skjøndt de ikke begribe hvad de see og elske. Kjærlighed og Følelse for Poesien er ikke sjælden, men kun Faa have Forstand paa den. Hvad nu Deres udvortes Stilling og Fremtids-Udsigterne angaaer, saa opsæt nu ikke ligefrem at give en Ansøgning ind til Kongen om en midlertidig aarlig Understøttelse indtil det maatte behage H.M. at give Dem en passende Embedsstilling - og paa Grund af hvad De har præsteret og haaber at præstere som Digter. - De skal see, De opnaaer for det Første det Samme som Hertz; men Nogen maa tale Deres Sag; det gjør Grev Rantzau Breitenburg, og Collin. Den sidste er Dem jo en faderlig Ven. Rantzau Br. er bekjendt som en herlig ædel Mand; jeg veed Improvisatoren har gjort Indtryk paa ham; lad ham blot vide naar De indleverer Ansøgningen, og han vil upaatvivlelig understøtte den. Møstings Deeltagelse for Sagen er vist nødvendig; men det er ogsaa en Minister med Smag og Interesse for Poesie. Skriv ham til for at faae ham i Tale (for det falder lidt vanskeligt) og De skal see, han tager sig ogsaa af Sagen. Paa ham kommer det maaskee meest an, paa ham og Moltke Finantsministeren. Beed Rantzau og Collin tale med dem begge - og De har jo Patroner i svære Mængder: Kronprindsessen - og Prinds Chr. og Kongen selv - gaae ligefrem til ham*, han vil ikke lade nogen erkjendt Videnskabsmand eller Konstner gaae tabt for Danmark. Og nu frisk Mod sæt alle Seil til, og De flyver i en Havn; men grib nu det lykkelige Moment, medens "Spillemanden" aabner Hjerte og Øren; bring hastig Tingen i Gang og tal ikke til Andre derom, end de Velvillige og bestemt Vedkommende. Og nu, Gud velsigne Dem! giv Kritikken Fanden, og stol paa Poesiens Magt over Hjerterne! Venligst Hilsen fra min Lucie; hun glæder sig nu ogsaa ved "Spillemanden" med den hjerteligste Deeltagelse saavel for Digtet som for Digte[ren.]

Deres hengivne B.S. Ingemann

De har vel modtaget Manuscriptet, jeg sendte Dem til Marmier? * med Ansøgningen og bring paa samme Tid en Afskrift deraf til Møsting og de andre nærmest Vedkommende.

[Udskrift:] S.T. Hr H: C: Andersen i Kiøbenhavn Nyhavn Charlottenborg - Siden No 280. 2den Sal frit

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (203)