Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. april 1838
Fra: Frederik Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Roeskilde lste April 1838.

Kjære Andersen!

Imorgen er det den 2den April. Jeg gratulerer paa det Allerbedste Alverden og fornemmeligen vort lille Danmark i Anledning af Deres Genies Fødselsdag. Den Eneste, jeg undtager fra Gratulationen er Dem selv; thi medens alle vi andre have vundet, har De kun tabt ved, med Deres uendeligt zarte Levned, at være udsat for vor Jammerdals afskyelige Klimat. De maa trøste Dem med, at der maaskee efter dette Liv er forundt Dem en langt varigere og herligere Existents end os Andre, idetmindste i den første Suite af Liv. Mennesket skal, som enhver Organisme, fuldbyrde sin Bestemmelse, udvikle Alt, hvad der er givet i det Indre, førend det døer den virkelige Død førend det ophører at høre til den samme Art af Organismer. I dette Liv kan Mennesket aldrig faae udviklet Alt hvad det gjemmer i sit Indre; naar altsaa Sjælen bortkaster det jordiske Legeme, virker den strax i et høiere Legeme, hvortil vi her maaskee allerede have Elementerne, og udvikler sig saaledes i flere paa hinanden følgende Liv, indtil den "har hævet den aandelige Skat, den allerede her føler nedsjunken i sig." Jo større denne Skat er, og jo mere vi her have beredet os Løfteredskaberne, desto herligere vil det tilkommende Liv gestalte sig. De har faaet en uendelig stor Skat givet, og De har allerede Øie for den og Lyst til at hæve den; Deres næste Liv maa blive herligt; og til det gratulerer jeg Dem. - Saadanne Smaastykker af halvfordøiede, halvgjennemtænkte Verdensanskuelser, udtrykte i et knudret, utydeligt Sprog, kan jeg nu opvarte med i stor Mængde; men De ere desværre kun til ringe Opbyggelse for Eiermanden og til slet ingen for Andre. Det er overhovedet en vanskelig Sag at correspondere med Dem: Deres Breve ere smaa Digterværker; det sidste Brev, jeg fik fra Dem kunde trykkes og vilde læses af Alverden med Interesse. De gode Digtere føle paa Tingene umiddelbart den rette Sammenhæng, medens vi andre maa studere vor Levetid og endda kun bringe det til i haarde Ord at sammenstykke, hvad Digterne alt længe har fortalt skjønt og almenforstaaeligt.

d. 8de April.

Skammelige Skjødeløshed! vil De sige. Og for en Deel har De Ret. Men: "den Prosit, som etc." - Netop da jeg vilde fuldende Brevet, maatte jeg i Krigstjeneste, styrtede med min Hest og slog mig lidt, saa at jeg blev ærgerlig, og ikke kunde beqvemme mig til at skrive. 3 Dage vare imidlertid tilstrækkelige til paa det Fuldkomneste at restituere mig, og at jeg ikke da afsendte Gratulationen, deri ligger Skjødesløsheden. - Deres smukke erotiske Digt4 har rigtignok forbauset mig, forsaavidt som det skal være historiskt. Dersom det ikke har været et Tilfælde, omtrent af samme Betydenhed som Deres mange svære Sygdomme, saa kan De skjule Deres Følelser. Jeg har ikke havt mindste Anelse derom. Usselt, elendigt er det, at vi endnu ikke ere komne saa vidt, at vi give vor Nations første Aander ikke Løn ikke Pension men Tribut. Det er den aabenbareste Uretfærdighed, der rigtignok er saa gammel som Verden, men dog nok eengang vil brændemærke vor Tid som barbarisk. Vor lille Nation, der kan sætte sin Hæder i at være oplyst, burde fremfor alle være klog heri. At den ikke er det, er den selv til ubodelig Skade. Naar De vil glæde mig med et Brev, gjør De mig en Festdag. Jeg tør ikke plage Dem derom, da jeg erkjender min fuldkomne Uformuenhed i at gjøre Gjengjæld. Det skriftlige Ord er mindst af Alt mit Vaaben. Jeg er kun receptiv, ikke produktiv, men at jeg skal recipere Deres Breve godt og forarbeide dem i mit Indre til min kraftigste Aandsføde, kan De være forvisset om. - (Styrtningshistorien, der var i høi Grad ubetydelig, og kun har fundet sin Vei her som Undskyldning, maa De ikke fortælle Noget om hjemme.) Jeg gjentager Lykønskningerne og haaber, at Deres næste Aar frembringer Deres største Værk. Stedse Deres hengivneste F Læssøe

[Udskrift:] S.T. Herr H.C. Andersen Kjøbenhavn Nyhavn, Charlottenborg Side No 280. - fr.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (215)