Dato: 7. april 1843
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d: 7' April [1843]

Kjere Andersen!

De seer af dette vidunderlige store Papir at Villien er der til at skrive et ordentlig langt Brev, hvad der bliver af det [,] ligger i kommende Tiders Skjød, da jeg for Øieblikket mangler alt det tekniske der hører til at skrive, nemlig Øine og Fingre[;] jeg har faaet stærk Gigt i den høire Haand, saa jeg næppe kan holde Pennen, men jeg troer just det er Trods at jeg netop nu vil skrive, først for saa inderlig at lykønske Dem til Deres Fødselsdag, som vi i al Stilhed feirede i Søndags, baade De og Fredrik vare borte saa behøver jeg vel ikke at sige Dem hvor det muntre Liv var henne, naa Herre Gud, bliv nu ikke alt for stolt, der var dog Liv, men af andre Dimensioner. I Jettes Brev, hvor De saa venlig erindrede os, lovede De snart at lade mig høre lidt fra Dem, men den der venter forgjeves er rigtignok mig, mon dette Brev skulle lokke til Svar? Naar De faaer dette Brev, er min Fredrik reist fra Paris, De vil savne ham, ikke sandt? jeg savner ham ogsaa uhyre, men glæder mig dog hver Dag han er borte, det forfrisker og opliver og han vil have noget at tære af her i Slendrianslivet, han nyder vist ogsaa i fulde Drag og det gjør De ogsaa, jeg glæder mig ret til Deres begges Hjemkomst, hvor vi skulle snakke! - Naar jeg gjennemgaaer de forskjellige Slags Liv hvorom jeg kunde underholde Dem her fra Hjemmet, saa bliver der intet tilbage uden et lille Hjørne af det litteraire, det politiske bryder De Dem ikke om, det statistiske heller ikke, det selskabelige deeltager jeg ikke i, det theatralske er jeg ogsaa udelukket fra, altsaa lidt litterairt. Her er oprundet paa den litteraire Himmel en Komet, jeg synes det seer ud som jeg havde skrevet en Kameel, men jeg mener en Komet, uheldsvanger og uheldbringende, den er saa dæmonisk at man læser og læser[,] lægger den utilfreds bort og tager den altid fat igjen, thi man kan hverken slippe eller beholde den, hvad er det da? hører jeg Dem sige, det er Enten-Eller - af Søren Kirkegaard, De gjør Dem ikke Begreb om hvad Sensation den har gjort, jeg troer siden Rousseau lagde sine confessions paa Alteret har ingen Bog gjort saa meget Røre i Læseverdenen som den, naar man har læst den, afskyer man Forfatteren, men bøier sig dybt for hans Hoved og hans Kundskaber, især vi Fruentimmere maae være vrede paa ham, som Muhameddaneren lader han os høre det Endelige til, og sætter os kun høit fordi vi føde og more og frelse Mandfolkene. I den første Deel (det er et Opus paa 54 Ark) er han æstetisk det vil sige ond; i den anden Deel er han ethisk, det vil sige lidt mindre ond, alle Folk prise anden Deel fordi det er hans andet Jeg, det Bedre der udtaler sig, jeg er just vred paa ham endnu meer for anden Deel, der binder han Qvinden til det Endelige, forresten forstaaer jeg ikke fjerdeparten af Bogen, den er altfor philosofisk; han siger f: Ex der er ingen Lyksalighed uden i Fortvivlelse, iil med at fortvivle før kan Du ingen Lykke finde, et andet Sted siger han: ens Lykke skal være at vælge sig selv; hvad vil det sige? i den hele Bog er en Livs Kjede som kun kan komme af et forkvaklet Liv, et ungt, begavet Menneske maa ikke kunde sige: lykkelig er Manden der døer, lykkeligere Barnet der døer, lykkeligst den der aldrig fødtes. - Heiberg skrev først en brillant Anmeldelse i Inteligensbladet, men nu troer jeg, han ved nøiere Overlæg og Gjennemlæsning har faaet Øinene lidt mere op, jeg venter midt i Maaneden en Critik i hans Blad, derfor fik vi intet den l’ April da den ventelig fylder 2 Ark, jeg glæder mig til den, han fortjener meget haardt; at udtale sig som han udtaler sig kan kun den der foragter alle Mennesker, stakkel, det er værdst for ham selv. - En anden Bog er her kommet ud, De seer vi ere produktive, skjøndt det ikke er den litteraire Aarstid), som er ligesaa elskelig, som Enten-eller er uelskelig, det er tredie Deel af Poul Møllers Værker, Gud hvad er den elskelig, hvor bliver man tilfreds ved det Livsmod og Livsfylde der udtaler sig af ham, det vederqvæger og forynger at læse saadan en Bog; der ere en heel Deel private Breve, der ere allerkjereste, der ere ogsaa to Breve fra Fru Rahbek, de ere ganske deilige[;] man seer det høie Standpunkt hun har staaet paa, ikke at de ere lærde eller philosofiske nei de ere kun naturlige, men af saadan en Slags Natur, som jeg tænker Englene have. Alt dette faaer De nu intet af før De kommer hjem, men hvad De har herligt hos Dem det er blandt meget andet: Guizots Værker, læs hans Carl den førstes Historie af Engeland, eller hans Middelalderens, det er noget ganske herligt, Taagesløre falder fra Forstandens Øine og man seer alt saa klart, saa klart Tingenes Følge ligger udfoldet, man har en rolig Beskuelse af Verdenslivet, Skade han skal være Minister derved mister vi vist meget godt, ikke alene vi, men vore Efterkommere, saadan en Mand skriver ikke blot for Tiden han er i, kommende Slægter ville misunde os ham. Tag et Portræt hjem af ham, jeg vilde saa gjerne læse hans høie Tanker ud af hans Pande, hans Øine, hans Mund. Holst har atter frasagt sig Portefeuillen, Folk siger Carstensen vil ikke give saa meget, Holst siger det fradrager ham fra hans andre Forretninger og han fik ikke den Hjelp, han havde ventet. Deres lille Stykke over Mimi var poetisk smukt, men ikke hjerteligt, jeg havde ventet det mere, hun var Dem dog saa kjer maaskee for kjer til at skrive over, jeg kan godt begribe man ikke kan skrive naar Følelsen er virkelig betaget[;] da gaaer det som Poul Møller siger om Taffelbjerget: "jeg kan ikke begribe hvor Folk kan synge ikariske Oder naar hundrede tusinde Centner Steenmasse ligger paa deres Hjerte", saadan Indtryk gjorde dette uhyre Bjerg paa ham. Er Sorgen ikke at ligne ved tusindes af Centners Vægt paa det stakkels Hjerte! Jeg glemte blandt de forskjellige Themaer at skrive om: Cronique scandaleuse[,] hvo der har taget den med sig, saa jeg intet hører veed De nok, dog kunde jeg fortælle adskilligt om Baronesse Stampe der er forargeligt nok, men ikke sandt, er min Pen ikke for god dertil? Thorvaldsen har sat 60 gode Stykker paa Udstillingen, saa den skal være særdeles god iaar, Deres Fødselsdag blev den som sædvanlig aabnet til manges Glæde, jeg har ikke været der endnu, da jeg har en voldsom Hoste, der forhindrer mig fra at gaae ud, derfor har jeg heller ikke hørt, hvad jeg maaskee ellers havde ladet mig lokke til: Skabelsen af Haiden der blev givet af 500 Syngestemmer under Glaesers Anførsel og skal være gaaet meget godt efter Børnenes Udsagn som ret gjorde dem tilgode derved, ligesom ved Ole Bulle der ogsaa skal have været fortreffelig. - Gjet hvad jeg i dette Nu afbrødes ved? Frøken Wulff kom med et Brev fra Dem, Adio til jeg har læst det. - Nu har jeg læst det, inderlig Tak for det, jeg er saa taknemmelig for hver Tøddel Folk fra Paris giver mig, jeg synes altid det er som et Ran jeg begaaer ved at tage noget af den Tid Paris gjør Krav paa. Lykkelige Menneske der har talt med Rachel og Dumas[,] ham elsker jeg ret, man siger nok det er Løgn hvad han fortæller, men à la bonheur det er Løgn der er mere værd end mangen Sandhed[.] Digterløgn staaer høit hos mig, tak ham fra en dansk Qvinde for hans Reise paa Sinai og for hans Shweitzerreise, de to Dele sætter jeg høiest af hans Arbeider. Viggo takker Dem for Deres Ønske[,] han trænger just til det i disse Dage, han lever blot i Correctur Ark, hans Reise kommer ud til Paasken, gid Folk ikke vil være for slemme ved ham[;] der er virkelig meget godt i den, men jeg kan jo begribe den kan ikke være efter alles Smag, jeg længes ret efter at høre hvad De vil sige mig om den, siig kun hvad De mener blot ignorer den ikke fornemt, det vil jeg intet vide af. De skriver Fredrik kommer til Rom, gid det var saa, jeg frygtede han kom ikke længer end til Florentz, det er ham en Kamp at komme fra Paris, det kan jeg jo nok begribe, hvordan lille Andersen, han dog har seet saa meget, vil De selv være tilmode ved at forlade det, jo det vil vi nok faae at høre naar De først kommer hjem; De skal ellers have lidt Skjænd at De slet ikke siger naar vi kunne vente Dem, heller ikke hvorledes det gaaer frem med Ahasverus, jeg haaber dog den gaaer godt frem thi hvor megen Adspredelse Paris kan give, maa Formiddagen dog have mange Timer til at arbeide i og dem gjør Deres Fædreland Krav paa, De lever jo ikke [for] Dem selv, det Pund De har faaet er for stort til Een, derfor har vi Andre Stakler Prioriteter i Dem og De skylder os Regnskab[,] vær saa god og husk det, og tændl ikke for meget af Tiden bort. Naar De modtager dette er min Fredrik vist reist, ellers vilde jeg bede Dem hilse ham saa tusinde Gange fra mig og sige ham at jeg med Kjærlighed og Længsel tænker flere Gange om Dagen paa ham og at jeg, for min egen Skyld, nok vilde at Sommeren slumrede hos sine Søstre, men for hans Skyld vilde jeg dog ikke miste een Dag da hver haaber jeg skaffer ham en Nydelse. Dette Brev kommer vist til at ligge noget, for at jeg kan faae opspurgt Deres Bolig, Frøken Wulff var her kun et Øieblik, saa jeg tænkte ikke paa det, og saa meente jeg at det stod kanskee i Deres Brev, men der staaer kun at De boer midt i Paris og sætte det udenpaa gik vel ikke an. Naaer jeg tænker paa Fru Rahbeks Breve, bliver jeg saa undseelig over mit Skriverie, og jeg kunde have Lyst til at efterligne Enten-Eller, naar han nemlig vilde ret i en elskværdig Stemning til sin Elskede, rendte han først halve Dage for at træffe paa at møde Amalie S: der hilsede saa nydelig at han blot ved den Hilsen blev æstetisk og romantisk stemt, saadan kunde jeg have Lyst at sætte mig hen og læse et Brev af hende for at bringe Duften af det til Dem, men det var forskruet og det vil jeg ikke være, saa heller være som jeg er. -

d: 11' April

Hver Dag har jeg havt isinde at skrive paa dette Brev og hver Dag{e} har jeg fyldt Danaidekaret, saa jeg træt har lagt mig uden at skrive, nu er det Postdag, og det skrækkeligste Ord Sproget eier, gaaer atter her igjen - for silde - Nu kan jeg kun sige Dem et Lev vel og bede Dem om en Tjeneste: skulde Fredrik endnu være i Paris da giv ham indlagte Brev fra Herman, det er meget magtpaaliggende at han faaer det; skulde han være reist, saa veed De maaskee hvor at træffe ham, da vær saa god og send det efter ham, hvis De ikke veed Adressen, maa De endelig tjene mig i at sende mig det tilbage saasnart som muligt. Det er Synd at gjøre Dem al den Uleilighed, men Beredvillighed til at tjene Folk, det er den Deel af Godmodigheden De saa heel har beholdt, de andre Dele ere rigtignok fløine med Vildgjæssene, det er godt den praktiske Deel netop er blevet tilbage, den træder ud i Virkeligheden og gjør meget godt, behold den altid kjere Andersen og mange ville være taknemmelige imod Dem. Alle Hancks bede saa meget at hilse, lille Jette skriver saa flittig, gid hun bare ikke fylder et vist Kar - Man kan ikke nægte der er vedligeholdte Karakterer, der er god Intrigue, der er Dannelse, men et vist mangler, Gud veed hvad, det er en vist Duft, som vel ikke kommer ved at tygge Pennen. Sønnerne hilse ogsaa saa venligen og de forlovede Piger takke for Erindringer. Vær nu ret den flittige Bie kjere Andersen, saa skal vi Andre og De selv ret have det godt til Efteraaret og til Vinter, og for Dem vil deraf jo blomstre en hundredaarig Vaar. Lev vel, lad Jette snart faae Brev saa faaer jeg ogsaa godt af det, som skjønner saa inderlig paa Dem og vover at skrive mig Deres moderlige

Signe Læssøe

[Tilføjelse i marginen s. 4:] her er flere Maginaer som gaae unyttede det gjør mig ondt, men jeg maa sige med Poul Møller: det og det, og det er langt[,] en dito Historie vilde ikke fylde, saa maa det staae reent hvis ikke denne Comentation fylder det.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost