Dato: 20. november 1843
Fra: Carsten Hauch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den 20. November 1843.

Kjæreste Andersen!

Jeg takker Dem ret hjertelig for den kjære Gave, De har sendt mig, og som jeg med stor Fornøielse har modtaget og læst. Især har den sidste Fortælling, Den grimme Ælling, gjort et stærkt Indtryk paa mig; jeg mener, at den er et af Deres allerbedste Eventyr, og jeg anseer den for classisk i sit Slags. Den er i sig selv Alt, hvad den skal være, og den symboliske Betydning slutter sig paa det nøieste og naturligste dertil. Der er en dyb Sandhed deri, og al den Haan og Smerte, som den stakkels Svaneunge maa gjennemgaae, da den er falden ned i lavere Kreds, er med faa, men grundige Ord gjengiven. - Historien om Katten og Hønen, der ansee sig for at være den bedste Deel af Verden, og der foragte Alt, hvad der ikke kan spinde eller lægge Æg, gjentager sig hver Dag paa Jorden. De Ord i Enden: "Det gjør ikke Noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg", ere af den Natur, at de burde være et Ordsprog, hvis de ikke, hvad jeg er uvidende om, allerede er det. Jeg gratulerer Dem og os til den Fortælling; skriv os meer af det Slags! - Engelen er ogsaa smuk, og Kjærestefolkene er meget moersom; Nattergalen behager mig mindre, men Den grimme Ælling gaaer for Alt. Til Juul kommer jeg til Kjøbenhavn, da haaber jeg at see Dem. Tilgiv disse faa Ord! Jeg har meget at gjøre i Vinter og maa benytte hvert Øieblik; thi jeg veed ikke, hvad Otium jeg faaer herefter.

Venskabeligst og hengivnest J. C. Hauch.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (292)