Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. februar 1847
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Tak for 2den Deel af Deres Levnets-Eventyr og det venlige Brev! - De vil vide denne Deels Indtryk paa os. - Det glædede os fornemmelig, at De med Ro og Tilfredshed nu overseer denne bevægede Periode i Deres Liv og føler Dem saa lykkelig ved dens Resultat og saa taknemlig mod Enkeltvæsnets som det Heles guddommelige Styrer. Skildringen af Deres første Udviklingsperiode i lste Deel havde unegtelig en større Interesse. Det ligger dog i Indholdet selv ikke i Fremstillingen. Min Kone takker Dem for Bogen og den venlige Hilsen og beder Dem hjertelig hilset. De reent objective Skildringer i dette Afsnit f:E: af Föhr - Jenny Lind - Opholdet paa Grændsen af Spanien interesserede os meest. Meddelelserne af Deres Forhold til den saakaldte fornemme Verden og saa mange Celebriteter blandt Virtuoser og Konstnere kan vel fornøie Deres allerintimeste Venner og ethvert saadant Livsmoment kan glæde Dem selv at erindre; men Meget deraf hører dog til de Ting, som enhver yndet Digter og Konstner meget ofte hører og glemmer og dette Parti af Bogen vil maaskee gjøre et mindre heldigt Indtryk paa den fremmede Læseverden. Vi havde derfor ogsaa heller læst det i et fortroligt Brev end i den trykte Bog. I Grupperingerne af de litteraire Personer og Characterer, navnlig af de danske Digtere, der i denne Deres Livsperiode har staaet i Venskabs- eller Oppositions-Forhold til Dem og om hvis Livsidee og Virksomhed De derfor tildeels har udtalt Dem, savner jeg Den, jeg maa kjende bedst, og som unegtelig Folket nu kjender; De synes ikke heller at have ladet nogen værdig Plads staae ledig for ham - forsaavidt man kan slutte af hvad der yttres om Andre. Dersom det alene var Mennesket men ikke tillige Digteren i ham, De sympathiserede med, var det mig begribeligt, naar det derfor ikke var Nationens men Deres egen subjective Vurdering af de litteraire Personligheder De vilde antyde (ligesom i Deres Vignetter [.] Hvad Indtrykket af det sidste Afsnit af Deres Levnet iøvrigt angaaer, saa fremtræder De mig alt for meget deri som et Slags reisende Virtuos, og dertil er De mig for god. Jeg sætter i denne Henseende meer Priis paa Dem end De selv. Har jeg Ret angaaende den Forskjel jeg nu troer der finder Sted i vor gjensidige Sympathie for hinanden som Digtere - saa er det vistnok et Skaar i vort fuldstændige aandelige Forhold; men derfor skal jeg dog ligefuldt lade Dem vederfares fuld Ret i min Vurdering af hvad jeg erkjender og elsker i Deres Liv og Virksomhed, uden Hensyn paa hvad den ephemeriske Tidsaand og en lunefuld, gunstig eller ugunstig, Lykke for Øieblikke eller for længere Tider vil indrømme eller negte Dem. Lad dette Brevs Yttringer blive mellem os! Gud velsigne Dem og give Dem fremdeles al Lykke og Glæde! Lad mig kalde mig nu og fremdeles hvad De har kaldet mig - Deres ældre broderlige Ven

B.S. Ingemann

Sorøe d 18de Febr 1847

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (333)