Dato: 16. april 1823
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense 16 April 1823

Kjære Andersen!

Paa mine egne og Familiens Vegne takker jeg Dem ret meget for det tilsendte synderligen for Deres vakre lille Digt til os; der fordi det er kommen fra Hjerte og er givet til Hjerte. Prologen har det fornøiet os meget at læse, den er smuk, og har mangt et lyst Blik, der vist nok, naar Deres Aand classisk uddannes ved hiin Hedenolds uudtømmelige hellige Kilder skal med vorde lysere, med meer indgribende, Ak, arbeid her kraftigere, modstaa Fristelsen til alt Leilighedsversemageri; tro hvad saa mangen stor Digter sagde, sligt er aandsnedbrydende; dersom, Prisen derfor, maaskee fordi den ei er tung at erhverve, dobbelt farlig. Have inderligen vil det ei glæde mig, glæde, Kjære Andersen! alle Deres Venner her, naar vi høre, at De med Aand og Selvovervindelse forsager her en Stund den lokkende Poesie, gaaer med Samvittighed af Kundskaben det levendegjørende Tro, om end Frugterne i første Stund maatte tykkes Dem bedske og ufordøielige, de ere det ikke, om de end for et Øieblik kunne synes saa. Hvad mon det ei virkeligen giver Valter Schots Arbeider en saa forunderlig saa bestemt Værd, uden den dybe Kundskab ikke til det menneskelige Hjerte allene, men selv endog i de skjelligste Videnskabs Grene, han yttrer? Han er Historiker i Ordets omfattende Forstand, han er Mand for sin Latin, han er Jurist, Soldat i sine Romaner, han er hartad, hvad han vil; og efterligne ham vil være Brødløst Arebeid for den, der ei har plukket af Kundskabens Træ. De vil med Analogen kunne forstaae, hvortil jeg sigter, og gid dette Raad maatte lede til Deres Hjerte og Aand. Ikke sandt, paa Halvveien vil de ei blive staaende? enten Noget eller Intet, men det er her den kraftige Villie skal arbeide, uden den ere vi Intet, kun Bold for ethvert endog det usleste Vindpust. Thi Kraft, Kraft, unge Ven! da vil og den Evige lede Dem til Deres Mand!

Vorde snart Skolens den første Discippel, tro aldrig, De er for gammel dertil, tænk Dem den genialske Hornsyld vor Væversvend 25 Aar gammel, da han først forlod Væven og tog Bog i Haand, saa mangt et Exempel kunne jeg give Dem herpaa. Deres Ære bør nu være Skolens Studier, med en levende Sandheds Kjerlighed bør De her stræbe - kun leve herfor, ei smigre for Dem selv, eller tillade Andre gjøre det; Sandheden er den sande Poetics Amme; kjære unge Ven! Hold saa fast ved den,a t De ei saarer Dem i Tanke eller Ord, den finere Agtelse taber De da for Dem selv, og taber den saa let i Enhvers Øine, der seer dem endog i mindste maade krænket. Modtag med Godmodighed en ældre Vens advarende Stemme, en Ældres, der længe har levet i Verden - i den finere Verden, og som veed, at skuffer den end selv, skuffes vil den ei paa saadan Viis. - Misforstaa nu ei en Tøddel af hvad jeg skrev, anden end den varmeste Interesse for Dem kunne jo ei føre min Pen, jeg har den og med den sand Deeltagelse i Deres Vel og Vee. Jeg troer, De med kraftig Villie, og en øm meget øm Sandheds Kjerlighed vil kunne vorde, hvad De ønsked, hvad De haabe, hvortil og Gud give Dem sin bedste Velsignelse som Poesiens, sande Fader.

Til Deres Moder, Jomfr. Gottschalk og Varneck [?] har jeg sendet det af Dem vedlagte. Deres Vener her hilser Dem med Varme. Lad mig vide, naar De er kommet i 3 Classe, det vil saa meget glæde mig, ret meget! Kommer De da aller hid, og vil besøge mig, glæde skal det mig at see Dem. Deres Symbolum være "Kraftig Villie og Sandhed! Kjære Andersen! ikke sandt?

Lev vel, Gud være med Dem og i Dem, De da gaaer Alt Alt vel!

Deres ældre Ven

H. Guldberg

Odense 16 Apr 23

Tekst fra: Ejnar Askgaard