H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Rasmus Nyerup til H.C. Andersen 9. august 1823

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 9. august 1823
Fra: Rasmus Nyerup   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn. d: 9 August 1823

Kjære Andersen!

Det glæder mig meget, af Deres seneste Skrivelse at see de særdeles gode Karakterer, De nu har opnaaet næsten i alle Rubriqver. Jeg haaber, at den i October forestaaende Examen vil faae et god t Udfald, hvilket jeg da beder Dem til den Tid at melde mig.

I Deres Cantate staaer i 1ste Strophe sidste Linie et ham som har Intet at svare til; thi "Haanden" er ikke masculini generis. - At der i 2den Strophe de to sidste Linier, af Disciplene bedes for Lærerne, er upassende; Disciplene kan jo have Nok at anraabe Himlen om for dem selv. Deres Rejse til det yndige Sorø kan jeg begribe maa have været Dem en herlig Nydelse, og behageligt for Dem at gjøre Bekjendtskab med Ingeman. At der paa Stenene ved de gamle Tingsteder og Kjæmpebegravelser ingen Runer findes, er bekjendt. Kun paa Hvad der paa slige Steder findes i Jordens Indvolde, er Oldgrandskerne opmærksomme.

Det i Brevet indsluttede Vers "Ynglingens Klage" har jeg endnu ikke tilsendt Liunge, da jeg først vilde spørge Dem, om De tillader mig, dermed at foretage to Hovedforandringer. Den ene er at udelade Deres Navn. Ewald, Baggesen, Öhlenslæger gjorde Vers i samme unge Alder som De, men de lode dem jo ikke trykke. Den 2den Forandring som jeg foreslaaer bestaaer ogsaa i Udeladelse. Jeg mener, at De Linier, hvori De taler om Deres Barndomsstudia i Shakespear, Milton, Klopstock, og Schiller, helst kunde være borte. Det klinger jo dog livagtig som Praleri; og det er psychologisk umuligt, at De som Barn kan have forstaaet disse høje og dybe Forfattere.

Desangaaende venter jeg en Erklæring fra Dem.

Deres

hengivneste

R Nyerup.

Til

Hr Andersen

Discipel i Skolen i Slagelse.

betalt.

(at aflevere til Frue Hennebergs.)

Tekst fra: H. C. Andersens Album