Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. september 1824
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 4 September 1824

Kjæreste Andersen!

Deres meget vakkre, lille Digt takker jeg Dem hjerteligen for; baade mig og alle Mine fornøiede det saare. Vi ønskede kun alle med Een Mund at kunne - var det saa ved et Trylleslag - bibringe Dem en lysere, mindre sørgmodig Anskuelse af Livet, baade det her og det hisset; meer Kraft til - ei ændsende det Stød og den Rivning, Enhver af os er født til at skulle taale - at gae Veien virksom ligefrem med fuld, ukrænket Tillid til ham, Opdrageren hist, uden hvis Villie ei en Spurv engang falder til Jorden. Han, der gav Dem saamegen Følelse for sit Væsen, der sa herligen aabnede Deres Øine, der saa faderligen ledede Dem hidindtil, kan De miskjende hans Arm, hans Villie denne Stund med Dem? Lyt dog, og hans ømme, men stærke Stemme til Dem er den: Mod og Kraft, min Søn! og ingensinde forlader jeg Dig. Ere da ikke alle dine Hovedhaar talte?

Nei Andersen! Bed inderligen og dagligen til ham, den store Styrer, og bed med vor udødelige Kingo:

Giv Du mig Mod og raft i Aand,

At jeg af Spindelvæv ei snoer mig Baand!

Føl: Kraft, Mod fattes Dem, ikke Evner: grib derfor ind i den store Opdragers pdragerplan med Dem! Underkast Dem Curen, synes den Dem end haard og smertelig! Frygt den Sygelighed, Deres Phantasie lider af, og arbeid den imod! Det er det, den store Fader denne Stund vil med Dem; uddanne vil han Deres Evner, stille Deres aandige Bliks Stær; thi holder De ei Øiet frem som Mand, og klynk ei som en Kvinde, der ei har Mandens Mod!

Mon vel den Digter forstod at udmale de menneskelige Vilkaar og Menneskets høie Bestemmelse, der evigt var vugget i Medgangs Skjød? Thi ansku De hvad Ublidt nu møder Dem som Opdragelse dertil! Tvivl ei om Evner, De visseligen har, og uden hvilke man neppe havde rækket Dem Haand saa almindeligen, som den er Dem rækket; men føl: disse skulle, som jeg ofte sagde, uddannes, saa at de kunne vorde meer indgribende endnu, meer omfattende endnu; ei alene være overtalende, men kraftfuldt slagende - overbevisende! Føl: at uden videnskabelig Uddannelse blev det kun paa den simplere Hob, De kunde indvirke; Mangfoldighed af Billeder og Ideer vilde snart fattes Dem; føl: at naar man allerede er over Børneaarene, falder Eet og Andet meer besværligt at lære end da; men og, at dette bør drive til dobbelt Anstrængelse; men og, at, da tabe Modet, var Feighed. Den store Aand vil overvinde Alt. Dette er eet af den store Stempler. Derfor Øiet fremad mod Maalet, og har De den sande Aand, da slaaer De Dem igjennem med et Pantser af Flid og Udholdenhed og et Sværd af Kraft, hvor Løsnet er: "Tillid til Gud, den Almægtige!"

Skulde De forresten, kjæreste Andersen, ønske nogen Forandring, f.Ex. i at blive forflyttet fra Slagelse til Odense Skole, og De derved - med fuld Oprigtighed til Dem selv - troede at forbedre Deres Tilstand og Vilkaar, vil jeg gjerne skjenke Dem min Bistand til dette Skridt, naar De forlods ud - for Guds Ansigt - vil love mig Flid og Mod; men og kun under den Betingelse vil jeg arbeide til dette Maal for Dem. Nu rask til Deres Arbeide, overstaa vel Deres Examen og underret mig oprigtigen om dens Udfald og Deres øvrige Væsen og Ideer. Vær overbeviist om, at jeg er Deres trofaste, faderlige Ven, der veed at føle med Dem, selv paa Deres Afveie.

Høegh-Guldberg

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost