H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Anne Leth Jürgensen 4. januar 1825

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. januar 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Anne Leth Jürgensen
Sprog: dansk.

(Slagelse), 4. Jan. 1825.

Gode Madamme! Et glædeligt Nytaar. Jeg slap da hjem. De to første Miil vare ret gode, de næste to taalelige, men Regn og Blæst tog dygtigt fat paa mig. I Roskilde traf jeg en Bonde, som jeg kjørte 3 Mile med, men den ene Miil jeg saa maatte gaae paa Skovveien til Ringsted lod mig føle hele Landlivets Skjønhed paa en Vintervandring, Snavset stod næsten ind af Støvlerne, Vinden truede med at rive mig ned i de med Vand fulde Grøfter, og Maanen, som jeg saa ofte har besungen, var saa karnaliøsk at den stod og grinede mig lige ind i Øinene i al min Vaande; dog slap jeg vel til Ringsted, fik en god varm Aftensmad og gik i Seng medens den maatte staae og skinne i den kolde Nat udenfor. Om Morgenen traf jeg en Prokurator fra Slagelse, som jeg kjørte med, og kom saa ganske vel paa en sprukken Læbe og en revnet Støvle nær; nu er jeg da her det nye Aar begynder, nyt og dog gammelt, Arbeidet begynder igjen; hvad mon der skal møde mig i dette Aar? Jeg glemte nogle Bøger o s v . . . .

Deres taknemlige

ANDERSEN.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Den 4de Jan 1825

Gode Madamme!

Et glædeligt Nytaar. De 2 første Mile vare ret gode, de næste 2 taalelige, men Regn og Blæst tog dygtigt fat paa mig. I Roeskilde traf jeg en Bonde, som jeg kiørte 3 Mile med, men den ene Miil jeg saa maatte gaae paa Skovveien til Ringsted lod mig føle hele Landlivets Skjønhed paa en Vintervandring, Snavset stod næsten ind af Støvlerne, Vinden truede med at rive mig ned i de med Vand fulde Grøfter, og Maanen, som jeg saa ofte har besungen, var saa karnaliøsk at den stod og grinede mig lige ind i Øinene i al min Vaande, dog slap jeg vel til Ringsted fik en god varm Aftensmad og gik i Seng medens den maatte staae og skinne i den kolde Nat udenfor. Om Morgenen traf jeg en Prokurator fra Slagelse som jeg kiørte med og kom saa ganske vel paa en sprukken Læbe og en revnet Støvle nær, vel Hiem; nu er jeg da her, det nye Aar begynder, nyt og dog gammelt, Arbeider begynder igien; hvad mon der skal møde mig i dette Aar? Jeg glemte nogle / Bøger hos Dem, samt en Børste; vil De med Karlen sende mig disse Hiem; nu lev vel, gid De maa blive saa vel som De kan haabe, / hils alle Deres Børn og Børnebørn fra

Deres taknemlige

Andersen /

[udskrift:]

Velædle Madam Jürgensen

Østergade No 77 1 Sahl med Leilighed.

i Kiøbenhavn

Budet faaer nogle glemte Bøger hiem!

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 4, billed 6154-56)