Dato: 2. juli 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Anne Leth Jürgensen, f. Bruun
Sprog: dansk.

Helsingøer den 2den Juli 1826

Gode Madam Jürgensen.

Jeg havde igaar Middags begyndt paa et Brev til Dem, for at fortælle en heel Revolution der er foregaaet med mig. Men bliv ikke bange, det er ei i ubehagelig Henseende. Som sagt jeg havde begyndt at skrive og havde tilige en Bøn paa Hiertet til Dem, om jeg ikke maatte logere en 8 Dage i Sommerferien hos Dem, men i Aftes fik jeg Brev fra Fru Wulff og hun bad mig at komme til dem [i] Ferien og altsaa var jeg hiulpen, men nu havde jeg eengang isinde at skrive og altsaa tager jeg mig den Fornøielse i Dag for at fortælle Dem hvilken Forandring der er foregaaet. Min Rector, Doctor Meisling er bleven forflyttet til Helsingøer, han ønskede at jeg skulde følge med ham, jeg var i lidt i Uvished, fortalte Collin, historisk, Alt bad ham vælge hvad han ansaa for det gavnligste og Udfaldet blev jeg skulde følge med; for 3 uger siden forlode vi da Slagelse; ikke - tilgiv min Barnagtighed - uden Taarer; jeg fik en heel Deel smukke Stamblade som De nu i Ferien skal faaet at see hvoriblandt et fra Ingemann og et fra Præsten Bastholm, sikkert vil have Interesse for Dem. Touren herned var ret behagelig naar jeg undtager den kjedsommelige Landevei til Roeskilde fra Slagelse der seer ud som een Lyneborghede, de kjender sikkert den deilige Vei fra Roeskilde til Helsingøer; alt smilede mig saa poetisk livlig imøde og det forekom mig at jeg kiørte paa en classisk Jordbund. Den deilige Issefiord saae i Aftenen saa malerisk ud at man maatte ønske man var Maler, Værrebro bragte mig til at tænke / paa Frode og med inderlig Længsel ilede jeg Kingos Fødeby (Slangerup) imøde, men ak - jeg kom - saae og fandt en ussel Landsby; skidne Unger laae rundt om paa Grøfterne og stirrede ud i den vide Verden; Frederiksborg med sine høie Taarne, Vindelbroer og røde Mure syntes at sætte mig tilbage i Middelalderen og jeg følte mig saa høitidelig saa underlig stemt ved, i den silde Aften at gaae hvor fierde Christian ofte har gaaet.

Den øvrige Vei forekom mig som et Gesnersk Idyl, Helsingøer som et lille Kiøbenhavn; kun er Egnen heromkring mere poetisk; Udsikten fra Marienlyst Hauge den skiønneste jeg har seet; Sundet vrimler af Skibe, og ligefor ligger den svenske Kyst der hilser mig saa søsterlig danske at jeg neppe kan tænke mig at der begynder et fremmet Rige, kun det fierne Kullen i sin blaalige Taage siger at her reiser et nordlig Klippeland sig. O hvor det er deilig at see ud over Søen, hvem der dog kunde flyve med ethvert Skib hen og see alle deilige Egne paa vor Jord, jeg bilder mig ogsaa ind, at det vil udgøre een af de første Grændser af vor Lyksalighed efter Døden, at Aanden, fri for alle Baand, kan svinge sig ud over den hele Jord, og see Alt skiønt og stort. - Men Tiden er kort, mun[d]tligt mere! i October maa jeg ind til Byen for at høre Examen med de dimiterede, eftersom nu Wulffs denne Ferie har tilbuden mig Logi,/ saa gaaer de vel neeppe saa snart igien da jeg i Julen ogsaa kommer lidet ind, derfor haaber jeg at De da til October ellerog i Juleferien laaner mig Natly. Nu lev vel hils Deres Sønner og Døttre fra Deres taknemlige

Andersen./

[Udskrift:]

ST

Hofuhrmager-Enke

Madam: A. L. Jürgensen.

Østergade No 77.

i Kiøbenhavn

Betalt

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 6, billed 6159-62)