Dato: 31. oktober 1826
Fra: Henriette Wullf d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[fra Wulff-brevudgaven]

Søcadet-Academiet den 31d October 1826

Gode Andersen!

Det er nu saa længe siden, vi hørte noget fra Dem og De fra os, men sandelig! først nu har ieg i Lang Tid havt Ro dertil, og derfor griber ieg øyeblikket for at tale lidt med Dem, ieg kan ikke engang opsætte det, til ieg har modtaget Deres Rapport for Novbr Maanet som ieg hver Dag venter - havde ikke Rectoren behøvet Dem til sit Huses Beskyttelse i sin Fraværelse, saa havde vi havt den Fornøyelse at see Dem her i Byen i denne Tiid, nu maae vi have det tilgode til Juleferierne, men da kommer De io ogsaa vist? vi Leve her temmeligt ved det Gamle, vi savne daglig den kiere bortreiste Søn, men har dog hver Uge havt Brev fra ham, det Siste meldte os desværre, at han ikke var rask; men med guds Hielp, haabe vi, paa Fredag at modtage det første Brev fra ham fra Paris og deraf erfare, at han igien er fuldkommen rask! -

Besynderligt nok, kiere Andersen! ieg har drømt om Dem for et Par Dage siden, og ieg troer, det er en mægtig drivfjer, hvorfor ieg saa endelig maa skrive Dem til - det forekom mig som ieg kom til Helsingøer, og De kom mig imøde, heel triumpherende, sigende: Rectoren har mishandlet mig; men ieg staaer fast til Maalets Ende, som Christus min Forløser! - og det forekom mig ret som De saae saa glad og Tilfreds ud ved den Seier, De havde havt over Dem selv, ikke at lade Dem forknytte ved hans urimelighed - og ieg besluttede strax, da ieg vaagnede, at meddele Dem mit biefald; men lad mig nu ogsaa vide, om der har været en Kurre paa Traaden mellem Dem og Rectoren, thi De pleier io ellers at meddele mig det; men da ieg intet har hørt fra Dem, var det maaske en almindelig Drøm uden Raport - har derimod Deres Character vundet den Kraft, gode Anderen! ikke med Ligegyldighed, men med resignation at bære Hans urimeligheder, da gratulerer ieg af Hiertet Dem og alle Deres Venner! og da skal De see, hvor Alt vil gaae let og godt herefter - De kiender Mandens Temperament og veed han mener Dem det vel, det siger De jo altiid selv? antag, at det heftige udbrud er en nødvendig Lunge-Bevægelse for hans Sundhed; thi ieg troer fast, der er noget Phüsisk i Spillet med - saa trøst Dem ved at bidrage til hans Helbreds vedligeholdelse; - sandt nok, det er paa en højst ubehagelig Maade, men man skal søge alle Trøstegrunde under ublide Omstændigheder - Det første exemple, ieg i Drømmen som vaagen anbefaler Dem - ikke eene i Ord, men i gierning - er Christus vor Forløser! - men andre gives der ogsaa i Livet, søg dem, og følg dem - tag ogsaa Fantasie Billeder - see til lille Askepot, hvorledes hun blev hadet og forfulgt af Faer og Søstre, som burde have elsket hende, men hun bar sin Lod Taalmodigt - og hvilken Løn fik ikke hun!? saaledes gaaer det altid; og da De er saa eiegod, kiere Andersen! saa taknemmelig mod Deres Velgiørere - husk paa, det er vor gode Konge Selv! - saa vil De hellere med Taalmod bære det par Aars Lidelse som endnu er tilbage, end bedrøve andre som De har kiær og som have Dem kiær? ieg berører dette, fordi De saa ofte har slaaet paa at ville forandre Carriere? hvor ufordeelagtigt dette vilde være for Dem selv - saa tro mig, gode Andersen, det vilde ogsaa være høist Amborrassent, ia prostituerende for adskillige Andre, som have anbefalet Dem til understøttelse i Deres Studeringer, og af alle, især for Etatsraad Collin - om De forlod en Bane paa halvvajen, for hvilken der var giort saa meget for at føre Dem frem paa? og hvorfor? fordi De ikke længere kunde bære Rectorens urimeligheder -hvor tungt dette end er, gode Andersen! saa tro mig, ingen vilde tillægge Rectoren formegen Strenghed, men Dem for megen Svaghed, og naar han siger til Dem, "at De er et Fæ, kan Intet blive, ect: ect:" saa bevis ved Enden af Deres Skole-Aar at han har sagt uret - Det er io den største Seier for Dem i enhver henseende, og ieg veed det vist, at han nok troer, De kan staae Dem; men han troer, det er den regtigste Maade at tage Dem paa, vel haar han Uret deri; men De har ogsaa uret i, strax at forsage, thi det er just de, han vil vænne Dem af med - og nei kiære Andersen! ieg seer intet Sted i Verden aabent for Dem, eller De skikket til Andet i Verden end til at studere, men denne Mening siger ieg saa frie og aaben, fordi ieg egentlig synes det er ret smigrende, "kons at være skikket til det bedste". Lad Ham sige hvad han vil, og naar han skiender og skielder saa lad det være for Dem som om han nyser - andre Mænd og andre Mennesker har io ogsaa Dømmeevne, og troer De Collin vilde have De skulde blive ved at studere, naar ikke han tillige troede De kunde tilfredsstille hans Fordringer i Tiden kons for øyeblikket ønskede han Dem mere Kraft og Taalmodighed. Vær altsaa trøstet, kjære Andersen! Om ogaaa min Drøm [ikke] skulde have været sand, saa vil jeg dog troe og Haabe, den har været sand med Hensyn til Deres Standhaftighed og Forsæt - jeg længes altsaa meget efter at høre fra Dem. vi are i Aftes i Theatret i anledning af Dronninge[n]s Fødselsdag, vi saae "Den hvide Dame"[,] Sujettet, en af Walther Schots Romaner, med Musik af Bojel Dieu som er fortreffelig, deilig - stykket selv smukt og gives godt - et nyt Stykke har vi ogsaa havt i denne Tiid "Alperosen" - man seer det ogsaa med behag og det spilles til fuldkommenhed godt - i næste Maanet gaaer Oehlensc[læ]ge[rs] "Flugten af Klosteret" Sujettet - af Øen i Sydhavet - han har læst for os sin nye tragoedie "Veringerne i Myklegard" Den er mesterlig - De kan endog vide, Rabeck siger "det er hans bedste Tragoedie" - men om og det ikke skulde blive den almindelige Mening - thi meninger ere io forskiellige om alt - saa vil den vist almindelig finde bifald. Den kommer nok ei i trykken før den er givet - Men nu, kiære, gode Andersen! maa jeg slutte mit Brev, som er blevet saa langt - med mange kiærlige Hilsener fra Mand og Børn, men især fra Deres

Dem moderlig hengivne Veninde

Henriette Wulff.

[Tilføjelse i margin] Frøken Collin har havt bryllop og er i Onsdags reist til Frederits med sin Mand -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost