Dato: 22. december 1827
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 22. December 1827.

Jeg takker Dem meget, kjæreste Andersen, for Deres venlige Linier, der inderligen har glædet mig. De troer, jeg er forandret i mit Forhold til Dem. Nei, sandeligen; men Ingen maa bedømme mig efter mine Breves Mængde, den Maalestok er splitter-pine-gal. De kan hav nok et bestille, men ikke en Tiendedeel af, hvad der hviler paa mine Skuldre, jeg, der almindeligviis maa tage en Del af Natten med for at blive færdig. Ei lene har jeg Eskadron og Regiment at sørge for; men jeg skal og have min Reiserapport fra Haanden, - - - - desuden skal jeg forberede mig til den nye Reise, o.s.v., saa jeg har ei et Øieblik for mig til Fornøielse eller Opmuntring. Hvor ofte misunder jeg ikke Dem, der har Tid nok til at tænke paa hele Kjøbenhavns dramatiske Leben und Weben; der var først af Deres Brev, jeg fik at vide, her vare Comoedier i Byen. Hverken jeg eller Nogen af Mine har været paa dem, og kommer der ei heller.

Forend jeg imidlertid slutter disse Linier, da kun eet Ord, kjære Andersen! Lad ei Kjøbenhavns Forlystelser og Snurrepibrier fae Hals og Haand over Dem. Frygt Strudelen, der saa leet opsluger det Herligste, Mernnesket har: det ufordrævede Hjerte. Det gaaer saa uformærkt med os ned ad Bakken, naar vi selv besandig tænke paa at gaae opad, og troe, vi gaae opad.

Kæmp mod den frygtelige Modstander, De har i den grændseløseste Forfængelighed, jeg kjende hos noget Menneske; lad den ei i Beilen til Alles Gunst støde Dem den hvasse Dolk lige ind i Hjertet. Tro den ikke, naar den evindeligen snadrer Dem for om dette Jeg, og hartad aldrig opvarter Dem anderledes. Den farligste Modstander er den falske Ven, og saaeldes staaer denne Deres Modstander foran Dem og skal, - hør, jeg spaaer! - faaer han Magten med Dem, ikke lede Dem til nogen Udødelighed, men til en jammerlig Dødelighed!.

Da vi sidst vare samlede, havde De faaet nye Udtryk til Et og Andet. Skal jeg tilstaae, - de undrede mig, de vare mig nye i Deres Mund. Saaledes f.Ex. var Ordet Gud, Hans Styrelse o.s.v. blevet ombyttet med Skjæbne. Kan gjerne være, det paser bedre i de Circler, De hyppigen søger, men saamegen Magt burde Tone, Mode ei have over Dem! Lad den gamle Gud blive hos Dem, hvad han engang var; tro mig, han er maadeligt ombyttet med - Skjæbnen. Lad Forlystelsernes blaalige Dunst - disse usle Dampe! - ei altfor tykt skyde sig op for Deres Øine, saa De ei mere seer den Haand, der sa faderilgen hidindtil ledede Dem, min Andersen!.

See, disse ere de Alvorsord, jeg har at sige Dem, unge Ven! Lad disse drive Dem til en Forskning i Deres eget Hjertes inderste Hjertekmamer, og dægge De da ikke for Dem selv, men vær en skarp Dommer! Siig ikke: "Jeg er jo dog et skikkeligt Menneske, bedriver hverken Hoer eller er forfalden til Drik." Siig det ikke, saa er De Pharisæeren i Lignelsen. Hoer bedriver De med Deres Forfængelighed, og i evig Ruus, i Beilen til alle Mands Roews, har jeg altid seet Dem.

Dette er min Tale til Dem, faderlig og alvorsfuld, thi jeg holder formeget af Dem, til at dette ei skulde være saa. Tro mig, bedst bliver det Dem, stedse at mindes det Gamle, evig Visse. Hold Dem til Gud, at han kan holde sig til Dem! Det er den Baglast, De maa have i Deres Livs Skib, og den skal vise sig paa Lønkamret og hvor De færdes i Vaagen og Beden! Amen! Guds Fred og hans Styrke!.

Deres.

C. Høegh-Guldberg.

Begynd et nyt Aar med Glæde, egen Tilfredshed Sjælefred og Kraft.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost