H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Frederik Paludan-Müller til H.C. Andersen 28. november 1828

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 28. november 1828
Fra: Frederik Paludan-Müller   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kh. 28 Novbr. 28.

Det, hvorom jeg ønskede at samtale med Dem, fremsætter jeg her skriftlig, da jeg troer det bedre lader sig udvikle og bestemme paa denne Maade. Jeg vilde proponere Dem en Plan til et Ugeblads Udgivelse fra Januar 1829 af. De vil maaskee forundre Dem over at dette kommer fra min Haand, fra hvilken De endnu Intet Product har seet, som kunde lade Dem formode Dygtigheden til slig et Foretagendes Udførelse. - Dog troer jeg, at jeg med et vist Slags Selvbevisthed, tør forsikkre at jeg ikke aldeles er et Musernes Stedbarn; hvorpaa jeg mener at have et Beviis i den Samling af Digte, jeg for min egen Fornøielses Skyld har udarbeidet, og som befinder sig hjemme i min Skuffe. - Ogsaa troer jeg ikke at jeg ganske mangler det til et saadant Foretagendes Udførelse nødvendige Humor. Dog nok herom. - Ifald De finder denne Plan antagelig, vil jeg fremdeles fremsætte mine Tanker herom. Om nødig skulde gjøres, kunde vi tage en tredie Medarbeider, og jeg kjender Adskillige som kunde have den nødvendige Capacitet til dette.

Det burde udkomme 2 Gange om Ugen, hvergang et Halvark. Hvad mig angaaer, ønskede jeg at gaae under et andet Navn, da jeg endnu ikke har gjort mig fordeelagtig offentlig bekjendt; og denne Anonymitet vilde jeg strængt iagtage for det Første. Reitzel burde, om han vilde, være Forlægger, imod at betale et antageligt Honorar; hans Navn er bekjendt, og det vilde førend endnu Bladet kunde tale for sig selv, give det Anbefaling. - Ingen Oversættelser burde finde Sted og ingen Udskrivelser af andre Blade. Det hele burde være originalt. - Redacteurerne burde begge gjennemlæse hvad der indrykkes, og til den Ende samles et Par Gange om Ugen, for at ikke noget aldeles daarligt skulde faae Sted i Bladet. Paa dette Vilkaar kunde ogsaa Bidrag optages. - - Det øvrige denne Plan angaaende kunde vi, hvis Oenstaaende finder Deres Bifald, nærmere aftale med hinanden.

Forbindtligst

Fritz Paludan-Müller

Smilet

Ei dit Aasyn bort du bøie!
Mig traf Amors Piil!
Lad mig see dig i dit Øie,
Ser det Straalende i det Høie -
See det søde Smiil!
Hvorfor sukker
Du, og lukker
Dine Øine saa med Iil?

Ak! det Intet Dig kan nytte,
Amor han er fiin!
Smilet kan han hurtig flytte, -
Intet tabt ved dette Bytte!
Skaden er ei min!
Huldt det tryller,
Sødt det spiller
omkring Læbernes Carmin.

Læberne du sammen drager,
nu de slutte tæt!
Ei forgjeves dog jeg klager, -
Amor hjælper, jeg opdager
Endnu Smilet let;
Sødt jeg finder
Det paa Kinder -
I en lille Rosen-Plet!

Paludan Müller

S.T.

Hr Studiosus Andersen

i

Kh.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter