Dato: Oktober 1830
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Gode Andersen!

Naar De er hos mig hører jeg Dem saa gjerne at meget som jeg føler,jeg burde sige, bliver usagt - for at erstatte det, vil jeg nu skrive Dem til, hvor naragtigt det er da jeg saa ofte seer Dem, men som sagt, De veed Aarsagen. Andersen! De har givet mig Lov, eller burde have givet mig Lov at tale til Dem som til Sønnen, derfor vil jeg gjøre Dem opmærksom paa noget der formodentlig slet ikke staaer klart for Dem -

Hvad er Deres Hensigt med saa ofte, saa tydelig at sige Riborg at De elsker hende? ilde skulde jeg kjende Deres heftige, naturlige Karakteer troede jeg De kunde ganske have skjult Deres Følelser for den dyrebare Pige, hendes kloge Blik har gjennemskuet Dem, hvor troe hun er sin Forlovede, saa maae Deres Hyldest smigre hende, sysselsætte hende i mangt ensomt Øieblik - Fraværelse og Tiden vilde jo snart blegne disse Indtryk, men De sørger for ved Deres Digte altid at holde Dem hende nærværende - hvad vil De? - Vil De opnaae Deres Ønske - gjøre Pigen utroe, og tage mod et Hjerte der er sønderslidt af Anger ja vel Selvforagt? eller vil De blot hun skal føle Medlidenhed med Dem? Det er umandigt og ubarmhiertigt - Medlidenhed er vel en himmelsk Følelse, men vee den der føler den for Een hun ikke tør elske! Med hvert Digt hvori De føler Dem lettet kaster De sikkert en Braad i hendes Hjerte som De ikke formaaer igjen at udrive, og naar De om kort eller længe, ved at have lettet Dem i Deres Digte som bringe Dem Beundring, ganske har glemt hende, er maaskee hendes hele Liv forbittret - Ved at lære at kjende Dem, og skatte Dem, og det gjør hun, thi De har for megen Selvkjerlighed til at hylde et Væsen der slet ikke ændsede Dem - maae hun sikkerlig dog føle at De i meget, meget staaer over hendes Ven, maae det ikke være græsseligt for hende? Nu daglig erindre hende om at det kun er hendes Skyld at dette mere begavede Væsen ikke blev hendes er en Grusomhed som den gode Andersen ikke vil gjøre sig skyldig i naar han tænker over det. Elsker De virkelig saa er Riborgs Lykke Deres Haab - Derfor maae De tie - Er der mindste Tvivl hos Dem at Deres Følelse ikke er den ægte Kjerlighed, men kan atter tabe sig, saa skam Dem og ti!! -

Og jeg vil ogsaa tie - Kun beder jeg Dem modtage disse Linier med samme venlige Følelse som de ere skrevne af

Deres hengivne Signe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost