Dato: 6. april 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenh: 6te April 1840

See, saaledes gaaer det nu altid, dette Brev skulde have været færdig i Løverdags og sendt Dem, men saa kom der saa meget Skriverie i Veien, nu først kan jeg faar Epistelet istand. Det er den tossede Forestilling i Studenterforeningen, som gjør mig Bryderie. De veed vel, at Foreningen har lovet at give tre Forestillinger for Thorvaldsens Musæum og denne er da nu den tredie; her til er bestemt en Slags Parodie paa Bournonvilles Ballet, Fædrenelandets Muser, dernæst flere Scener paa italiensk af Donizettis Opera: Elisire d'amore, samt den lille Vaudeville, vi en syv, otte Tallet sammenskrev til Fastelavn og som jeg døbte med Navnet: Ingenting; De veed vi spille hver vor egen Rolle i dette Stykke. – Uagtet der Intet er i Balletten der kan støde Kongen, syntes mig dog at da "Fædrenelandets Muser" var componeret i en Festanledning og kun kunde faae Betydning anvendt paa denne raadede jeg derfra. Man kom mig imidlertid saa almindelig imod min Anskuelse, at jeg selv troede at det var feilagtigt af mig, jeg gav dem da et Par Ideer og antydede Musikken men da jeg senere tænkte over, hvor taabelige Tilskuere man kan have, hvor let det Uskyldigste kan misforstaaes, skrev jeg til Senioratet min Mening herom og at jeg aldeles ikke vilde have med Balletten at gjøre, man har imidlertid ikke kundet gaae ind paa min Anskuelse og Balletten gives. Den er ogsaa høist uskyldig, imidlertid har Holst givet den en anden Udseende, nemlig Billeder Theater-Maanen fortæller, herved faaer det Hele rigtignok Udseende af, som om jeg var Autor og jeg er her aldeles udenfor det. Ideen er at en Møller, man kommer naturligviis til at tænke paa Mylius, vil være Adel, og han seer da ind i Fremtiden, Billeder hvor fornemme Børnene ville blive. – Af Avisen seer jeg at "den Usynlige paa Sprogø" er givet to Gange i Odense ; har De seet den - Tager den sig ud? Gjør den Lykke; Tak for alle Meddelelserne om Mulatten, De kan nok vide at de interesserede mig meget. Bring Fru Schiønheider min ærbødigste Compliment og Taksigelse fordi hun meente Forfatteren det saa godt at hun vilde at han skulde "leve !" – Deres Moder seer det vel næste Gang; her i Kjøbenhavn gives det ikke igjen før efter den stille Uge. Af Maurerpigen mangler jeg i første Act kun de to sidste Scener, der er egentligt Intet, som lader sig rive ud, ellers skulde jeg meddele Dem det, dog her har De en Stump af den unge Konges Monolog:

" Min skal Raphaella være !

Kongekronen skal hun bære !

Ved min ridderlige Ære ! –

Der hvorhen hver Skabning stunder:

Graven, der min Fader blunder,

Der selv, der, jeg ene grunder

Kun paa dig, min Blomst, mit Under.

Folkets Gunst jeg ei skal slippe;

Folket, svage Rør i Knippe

Bunden sammen, er den Klippe,

Hvorpaa Kongethronen hviler,

Men just her i Klippegrunden,

Har jeg Diamanten funden,

Som hver Anden vil fordunkle

Den skal i min Krone funkle !"

Dog det tager sig ikke ud løsrevet, men paa sit Sted gjør det Virkning, troer jeg !

Typhus grasserer stærk her i Byen, jeg har i Dag Smerter i Hals og i Hoved, om det er Præliminærerne til en saadan Tournering med Døden veed jeg ikke! den unge Faber er jo død af Typhus, ligesaa en Dr Fayth af den hermanske Familie ; det dumme Foraar vi har, Græsset skal trives og derfor vi andre aflives, her i Taagernes Land er det lykkeligst at høre til Kaal-Arten, den grønnes bedst. Fru Drevsen ligger da igjen, af de gamle Smerter i Knæet, som hun fik ved et Fald for et Aar siden. Orla Lehmann har længe været Patient, det er ogsaa Knæet han har en Skavank i. Deres Fader er jo noget i Bedring? Gid denne maa tiltage, gid jeg maa finde ham mindre lidende naar vi mødes i Sommer. Siig til Deres Tante at nu kan hun gjerne spandere en Gaasevinge, lidt Galæble?Saft og lidt af en gammel Las gjort i Papir og saaledes skrive mig til, gjør hun det ikke saa bliver jeg vred paa – Fru Guldbrandt. Hils il dottore fra mig, jeg har i Dag en saa sygelig Fornemmelse, at jeg kun finder Trøst i at tænke paa, hvor mange Doctores der dog ere til i Verden; idet alle bekjendte Livs Hjælpere svæve mig forbi seer jeg især paa den ædle, forfynskede Gulbrandt, som drog det fæle Utydske af mit Øie paa den berømte Markedsdag i Odense . Øehlenschlægers, "Fiskeren" skal, indrettet som Aladdin, gives til Sølvbrylluppet, Hartmann componerer Musikken. Lind (Johan Gordons Forfatter) udgiver om kort Tid en ny Novelle, der skildrer den bornholmske Natur. Holst giver anden Deel af sine Digte, han er meget i Mode. Paludan Møller ventes hjem. Glæd mig snart med Brev, et af Deres Breve, der ret blomstrer med mange Linier, et heel Canaans Land i Yppighed. Fortæl mig lidt om den Usynlige og om Hr Lange, som Mulatten, Fru Læssøe skal jeg særdeles hilse Dem fra, hun vedbliver at skrante! Lille Wulle sender "Tante Anna" et Kys og mange Hilsener, hun siger hver Dag, "naar faaer jeg Mulatten at see, han er saadan en sød Dreng !" og jevnlig siger hun til Moderen, "Hr Andersen er lynende gal over Mulatten !" – Hvad siger De om vore Blade den Frisindede og Fædrelandet, jeg begriber ikke hvor meget kan staae som der staaer. Lev nu glad og vel ! Hilsen til de kjære Forældre og alle Søstrene.

Med broderlig Hengivenhed. Digteren.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost