Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. september 1830
Fra: C. Molbech   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 8. September 1830.

Jeg takker Dem for Meddelelsen af de herhos tilbagefølgende Poesier. Jeg kan vel ikke bedre giengielde den Tillid, De har behaget at vise mig ved at lade mig læse disse Stykker i Haandskrift, end ved at giøre Dem Rede for, hvad Indtryk deres Læsning har efterladt sig - uden at tænke videre paa, at det er Forfatteren, jeg siger disse Par Ord. Med Behag gienkiendte jeg i adskillige af disse Poesier det samme Anlæg, den samme Naturlighedog egne Godmodighed - eller, for at bruge et slemt germaniserende Ord, Gemytlighed, som jeg har fundet i Deres foregaaende lyriske Digte. Men jeg har i de sildigere, mig nu meddeelte, ikke været i Stand til at spore nogen Fremgang, enten i poetisk Aandskraft, Tankens Dybde eller Konstfærdighed. Ved Siden af enklete bedre (f.Ex. Drengen og Moderen paa Heden, Havblik, Skildvagten) finder jeg endeel ubetydeligt, der forekommre mig mere som poetiske Esquisser og Studier, end som egentlige Digte Naturlige og heldige kunne vel tildeels disse malende Skizzer kaldes; men de trætte ved Gientagelsen, der let kan komme til at see ud som Maneer; og denne Leg med Yderfladen, naar den varer for længe, kan let selv blive flad og ørkeløs - dette lette, skiødesløse Spil med Formen kan tilsidst, med Konstns Alvor og Formens Betydning og Charakter, udvaske Poesien selv, saa at reen Prosa bliver tilbage (f.Ex. Hvilen paa Heden), og maaskee flere). Jeg ønsker og haaber, at De maa stige høiere. Alvorligt Studium af klassiske Mønstre i fremmede Sprog, dybere philosophiske og historiske Studier vile vistnok være Middelet til at fyld eog styrke Deres Aand og give Deres Productionsevne den Kierne og omfattende Kraft i at øse af Tankens uendelige Verden, som endnu mangler Dem. - Jeg haaber, De tager dette for hvad det er, velmeente Ord, som det staaer til Dem Selv at veie - og om De vil, forkaste. Undskyld, at de ere saa og afbrudte. Min Helbred er høist maadelig i denne Tid; og jeg er meget slet oplagt til at skrive.

Det gik meget uheldigt med Deres Billet-Sag i Dag. Just som jeg vilde talt til Hs. Excellence Theater-Chefen herom, kom Kongen ind; og siden, da han var gaaet ud, og jeg ventede ham at komme tilbage, havde han med det samme begivet sig bort. Jeg seer ham imidlertid formodentlig endnu i Morgen; og skal da ikke glemme denne Sag, som jeg haaber ikke vil have saa stor Vanskelighed.

Med Agtelse

C. Molbech

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost