Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. oktober 1830
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 8. October 1830

At jeg som fulddeeltagende Ven, kjæreste A, læste Deres Brev, tvivler De ikke om, og kan De ei tvivle om; men - hvad trøsterigt skulde jeg kunne sige Dem som De ikke bedre, je tusindfold bedre siger Dem selv? En Ven skal - er han virkelig Ven - studnom, ja endog ofte, optræde som Læge; ofte kan han det ogsaa, men hvor ofte aldeles ikke! Trivielle Yttringer hjælpe til Wandsbeck. Hvor Lægedommen skal komme fra Menneskets eget Indre, maa den ei søges udenfra. Men er haabløs Kjærlighed Andet end en saadan Sygdom, hvor det gjælder om den vældigste Enekamp, den kraftfuldeste Bekæmpelse af en udskeiende Phantasie, hvor Alt kommer an paa at bringe andre Kræfter frem til en livlig Contrabalance? Alt Dette skal udspringe af Menensket selv og kun ham.

For gammel og, jeg vover dristigt at troe det, for klartseende er jeg, til ikke i Alt at skue en Ledning af den store, vældige usynlige Opdrageraand, som omgiver os, hvor vi end færdes. Vil denne mægtige Aand op drage Digteren til sin Gjerning, give en stundom sygelig Phantasie en høiere, kraftigere Regning, gjøre ham stærkere og friere, da ynes det mig, som dette nok kunde vindes ved, at ham gives en fortærende Lidenskab at bekæmpe. Da maae de stærke Vaaben søges, da maa der kæmpes, for at Guldet kan luttres og træde end mere blændende frem. Har jeg Ret, min A., saa forstaa De Opdrageren og forstaa Dem selv!

Var jeg i Deres Sted, kjæreste A, havde jeg Deres Digterkald, da vilde jeg i denne Tid, hvor vor velsignede Konge, der ogsaa har været Deres personlige Velgjører, har havt mange nærgaaende Bekymringer, i et Digt, med Hjerte og Tanknemlighed skrevet, tolke for Danske og Slesvig-Holstenere, hvad han var og er, saaledes at det, kommet fra Hjerte, kunde gaae til Hjerte. Mit Navn satte jeg ikke derunder (under Haanden kunde De jo give ham eller Prinsesse Caroline det), for ei at beskyldes for Smigrerie. Dette Digt satte jeg i Statstidenden. De betalte derved lidt af den Gjæld, De skylder ham, og vær vis paa, fortjenstfuldt angrede De - netop i en Tid som denne - med et Pund, som Gud betroede Dem! Af Fædrelandet selv gjør hver Den sig fortjenet, som i denne Sutnd modkmper den anarchiske Aand, der som Smitete kan gribe om sig, hvor Ingen troer det.

Gjør Ret, min A., og Gud velsigne Dem derfor!

Hvormeget vil De ei derved glæde

Deres trofast elskende

C. Høegh-Guldberg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost