Dato: 15. oktober 1830
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 18. October 1830

For Deres sidste vennehulde Brev, kjære A. , takker jeg Dem ligesaa meget, som for det smukke "Vinterparti", jeg fandt i Brevet. Gid det havde staaet i Kjøbenhavnsposten istendenfor "det kjøbenhavnske Thee-Pjat", som jeg og Saamange med mig slet ikke holdt af. Det er det eneste absolut maadelige Product fra Deres Haand, jeg kjender, og det smerter mig; thi noget Maadeligt bør De ikke levere; Deres Aand og Phantasie kunne med Lethed svinge sig langt op over saadant Gods og maae derfor, end ei en Stund, dvæle derved. Søger De da virkeligen Selskaber, hvor Sligt lader sig sige med Sandhed? Jeg troer det ikke; men var det Tilfældet, vilde jeg sige simpelt hen: Søg bedre Selskaber! Besyng eller satiriseer derimod ei de slettere; de ere det ikke værd. Hvad hjælper det at slaae Vand paa en Gaas? En saadan Thecommers kan Deres Satire ei give et høiere Sving, om De saa kogte den med glødende Bly om Ørerne. En bedre, af dannede Qvinder, passer den ikke paa; hvortil er den da? Hiin pjatter væk som før; men De kunde ei være tjent med, at denne udelukkende Dem af sin Kreds. De kan saa lidet være tjent dermed, som De dog vel aldrig vil kunne nægte den umaadelig vigtige Indskydelse, det dannede Qvindeselskab har paa Manden, det Selskab, der for den sig opsvingende Digter, som vil skildre det menneskelige Hjerte og derfor først maa kjende det, og kjende det i al dets Fiinhed, endnu er tifold vigtigere end for hver anden Mand.

Jeg har talt reentud af Posen; thi De veed, hvormeget jeg sætter Priis paa Dem, kjære A, og som faderlig Ven derfor ikke nok som kan tilraabe Dem. "Glem aldrig Digterens høie Kald!" Sætter Gud Dem paa et af Stigens høiere Trin, saa træd ikke selv ned paa dens lavere! Nu Guds Fred! Mange varme Hilsener fra mig og alle Mine! Evindeligen er jeg Deres trofaste

C. Høegh-Guldberg

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost