Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. januar 1831
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

D 8 Jan - 1831.

For Digtene takker jeg Dem meget, og jeg glæder mig til, i Paasken at tale med Dem om dem; men det har ellers ligget mig paa Hierte, at tale et Par Ord med Dem om den Stemning, som udtaler sig i Deres sidste Digte. Dersom det er en virkelig Lidelse der er lagt paa Dem, saa beder jeg Dem inderlig, at De vil søge at bevare det Gud hengivne Sind og den Resignation paa Lykke her i Livet, som udtaler sig i »Livet en Drøm«, skulde det være en Illusion, saa gid den stille maa glide bort, eller af sig selv forsvinde for noget Sandt og Lyksaliggiørende; men søg for alting ikke, at kaste det af Dem, som en besværlig Byrde, det Slags Anstrængelser, ere Krampetrækninger, som vi see saa mange af i Byrons Digte, de formindske maaskee en Smerte, hvis Opløsning dog engang maatte blive Harmonie; men de bebyrde Sielen med langt-bittrere Sorger og Livet bliver en Række af Dissonancer, som synes uopløselige selv for en Evighed. Enhver Smerte, som er uden Brøde, er dog kun en mørk Gang, som fører os til en straalende Hvælving hvor de Saliges Hymner tone os imøde, og den er ikke ulykkelig, hvem Gud har givet Hierte til forud at føle og Phantasie til at udmale sig en eevig Salighed. Nu Gud velsigne Dem og bevare det barnlige og uskyldige i Deres Siel!

L:M: Ingemann født Mandix.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost