H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra C H Lorenzen til H.C. Andersen 25. september 1831

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 25. september 1831
Fra: C H Lorenzen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø den 25 September 1831

Allerede 3 Uger borte fra Kjøbenhavn, og endnu intet Bref fra Dig! Da maa jeg vel kuns begyndt; thi ellers gaaer vel det hele istaae, hvis jeg ikke skriver.

For nogle Dag siden fik jeg Dine Skyggebilleder fra Boghandlren. Er det tilladt, ganske sagte at sige sin Mening herom? Du frabeder Dig rigtignok alvorligt Critiken, det er: den offentlige Dom; men jeg haaber, Du har selv en Dom, en lille Djævel i Hjertet, som Du ikke kan binde Munden til paa; og derfor troer jeg, har en Dom ikke noget frastødende for Dig, dersom den bare siges af en Ven, og vel at mærke, saa sagte som muligt.

Oprigtig talt, ifølge de Fragmenter, Du læste op for mig i Kjøbenhavn, har jeg ikke ventet noget Andet, end det, jeg har fundet, det vil sige: Phantasiespil, Variationer over fundne, opgivne Themata, fragmentariske Contourer, Strøtanker, foranledigede ved en eller anden Gjenstand, som havde den Lykke at interessere Dig og derved at fremkalde noget i Dit Indre. Noget Heelt er kun forsaavidt i denne Samling af Enkeltheder, at vi vi i een og samme Periode af vort Liv kun sjelden eller aldrig kan skabe noget, som ikke bærer Præg af een og samme Grundstemning.

Du er ung, fyrig, urolig, flyver gjennem et Tryllerige, fortæller hvad Du har seet, eller hvad der har tilfrukket Din Opmærksomhed, idealiserer og naturaliserer, viser Viid, Phantasie, lader een Tanke komme og den anden gaae, leger Fjerbolt med Ideer, og viser snart en dyb, gjennemtrængnede Alvor, behandler Dig (med Rette) som Hovedsagen, og Udsigten over Landeveien kun som Vehikel for at vise aand og Hjerte, kort sagt, Du leverer os det Modsatte af en beskrivende Reisebeskrivelse, nemlig en raisonnerende. Hermed har jeg ikke sagt, at Din Rolle ikke behager mig; nei, tvertimod, jeg glæder mig over at have seet en ny Debut paa vor Litteraturs Theater.

Men, kjære Andersen, hiebei ist ein Aber. Du har nu tilfredsstilllet din Trang efter at meddele Andre, hvad Du har seet og erfaret. Du var Menneske i det Øieblik, Du gjorde det; lad os nu igjen see Dig som Kunstner. Med Kunsten er ikke at spøge. Qvinden har Smerter i sit Livs helligste Time; Digteren har dem ligelgedes. Her kan Du ikke avle, du maa føde. De Billeder, som gøgle for Dit Øie i Ungdommens Morgenrøde, ere ikke Skyggebilleder, som forsvinde med den lille Lampe, Du bærer i Haanden. En Kunstner er en Aeolusharpe, som kun i Stormen giver Toner fra sig; den, sm lever i Fred med Jorden og dens Væsen, bliver aldrig en Kunstner. Blev ikke Prometheus fordømt af de misundelige Guder, fordi han bragte Ilden ned paa Jorden? O, ham lade de vel være i Fred, som de ikke behøve at frygte. Spred derfor det Lys over Din Omgivelse, som Du har taget og faaet; søg at opdage den mørke Side paa vor lille Klode; hvor der er Lys nok, der kan man undvære Alladins Lampe.

Hermed sigter jeg til en Retning, som Du forekommer mig at have taget i den senere Tid. Der synes nu at være for megen Humor hos Dig, ligesom der før var for megen Sønderknuselse. Had der især saarermig, er Din Ligegyldighed imod Tidens Strøm, som jeg alt for længe siden har opdaget hos Dig. Men tilgiv, hvis jeg tag fiel heri. Maaskee seer jeg den Lyst til at virke paa andre mindre hos Dig, fordi min egen Stræben kun gaar ud paa at modellere mig en Figur af Tidens Stof, som jeg kan kalde mig Fader til.

Og hermed et venligt, fredeigt Farvel. Vi divergere megeti vore Anskuelser og Bestræbelser. Men der gives een Ting, som knytter os sammen igjen. Dette er Venskabets og Kjærlighedens Centripedalkraft. - Skriv snart.

Din hengivne

Lorenzen

P.S. Fra Igemann venlig Hilsen. Han var hos mig i Formiddags, og vi talte meget sammen: om Dine Skyggebilleder. De Enkeltheder, som især have behaget os begge, ere: Kulsvieren og Skolemesteren paa Hartzen. Den sidste er ogsaa virkelig en ypperlig Figur. Iøvrigt forsvarede han Dig med megen Iver imod mange af mine Angreb; men Du har ogsaa mere tilfælleds med ham, end med mig. Qvod notandum!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost