H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Bernhard Severin Ingemann til H.C. Andersen 9. november 1831

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. november 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

9. Nov. 1831

Kjære Andersen!

Det er dog ret glædeligt, at man i vor Tid, ikke vil paadrage sig den Anklage, at man ligegyldig lader Digterne sulte ihjel (om end den samme Tidsalder og dens Ordførere ikke føle stort Samvittighedstryk ved at flaa radbrække dem ved aandelige Bødler). Hvad man i økonomisk Henseende gjør eller vil gjøre for Bredahl, kan vist højlig behøves; han har i mange Aar maattet trælle for det Nødtørftige, og skal der være Haab om, at han nogensinde med Aandsfrihed skal kunne fortsætte sin politiske Virksomhed, maa han udrives af en Stilling, hvor den blot fysiske tilværelse opsluger alle hans Kræfter i en idelig Kamp med Livets ydre Fordringer. Vel troer jeg ikke, at han for Øjeblikket trues af nogen større Nød end den, han kun altfor længe har følt Trykket af: hans Restance til Akademiet skal ikke beløbe sig til mere end 140 Rd., og han er i denne henseende ikke bleven presseret, men derfor er Hjælpen ikke mindre nødvenig; hans Forhold som Bonde til Akademiet er som Arvefæster af en udstykket Bondegaard, hvortil der neppe hører en halv Gaards Jorder; hans aarlige Afgift til Akademiet med Skatter og Alt beløber sig omtrent til 180 Rd. Skulde han hjælpes og sættes i en nogenlunde taalelig Stilling maatte - efter min mening - Restancerne og den aarlige Afgift eftergives ham af Akademiet eller betales for ham og hans Jord-Ejendommen saaledes udvides, at Gaardens Drift kunde ernære en Familie, og at han ikke selv, som hidtil, behøvede at forrette en Avlskarls eller Røgters Arbejde. Forvalteren her paa Godset, Kammerraad Povelsen, mener, at det netop for Øjeblikket ikke vilde være vanskeligt at faae hans Jord-Ejendom forøget med en tilgrænsende Parcel. I Forening med Direkteur Estrup har jeg nu ogsaa foranstaltet en Samling af Bidrag for ham her i Byen. Kunde og vilde Universitets-Direktionen give ham Gaarden afgiftsfri, og kunde der for de samlede bidrag kjøbe tilstrækkelig Jord til, vilde han med sine tarvelige Fordringer vist staa sig ret godt igjennem; men om han selv derved vilde være tilbagevunden for Litteraturen og et videnskabeligt Liv, er endnu et stort Spørgsmaal. Et indbringende Toldembede eller Postmester-Embede vilde maaske være ham allergavnligst, men hvem kan skaffe ham det? Hvad hans utrykteArbejder angaaer, veed jeg endnu intet Bestemt; han synes i den senere Tid at have opgivet enhver Tanke om fortsat Skribentvirksomhed. Den Maade, de fleste Digtere nuomstunder behandles paa, har i højeste Grad indigneret ham og svækket hans Lyst til Publicitet. Maaske kan den Deltagelse, der nu for Øjeblikket viser sig for ham, atter give ham Lyst til litterair Meddelelse, og har han Noget, han for øjeblikket ønsker trykt, skal jeg snarest muligt underrette Dem derom.

Har De læst Sibberns smukke Ytringer angaaende Dem i hans trykte Sktivelse til mig? De have glædet mig. Den bekjendte Kulde og Dadlesyge hos vore Æsthetikere anseer jeg især skadelig for den unge Digter, der let derved kan paadrage sig en aandelig Forkøelelse og Svindsot, naar det poetiske Gemyt netop mest trænger til Kjærlighed og deltagende Opmuntring.

Venlig hilsen fra min Kone. Skriv mig snart til og meddel mig, hvad De lever i!

Deres venligt hengivne

Ingemann.

E.S. Den utrykte 5. Del af Bredahls dramatiske Scener, som for længe siden har været færdig til Pressen, skal være indsendt til Fru Rosenstand i Kjøbenhavn for at besørges til Trykken, og efter hvad jeg hører, skal der allerede være et Foretagende i Gjære om at bestride Trykkeomkostningerne. Førend der virkelig er skeet Noget for at hjælpe Bredahl til en vedvarende Existens, var det vel bedst, om han var uvidende om det Hele. Det var vistnok allerede godt, kunde han blive en nogenlunde velhavende Bonde; men vil man vente videnskabelige Frugter af hsnas øvrige Liv, maatte han kunne tilbringe det i en sorgløs Stilling blandt dannede Mennesker.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter