Dato: 29. december 1831
Fra: Chr. Høegh-Guldberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense den 28 December 1831

Tak, kjæreste A., for den vakkre Gave af Deres "Vignetter". Det er et kosteligt Product, der gjør og maa gjøre stor Effect; det er epigrammatisk, fyndigt, træffende, ganske hvad det bør være, og Baggrunden er fortræffelig. Hvorfor kom ei gamle Reenberg med i Selskabet? Mig synes, han hører dertil?

Hvad byrder dog De Dem om "Gjengangeren" Er De da en Klokker, de rhar nødig at bede:

"Ak, naadige Gjenganger!

Hvad nytter Jer, at I en ussel Klokker fanger?"

De er original, han er Efteraber, og har, saa synes det mig og Flere, Meer af Baggensens Form end af hans Aand. Nu, HerreGud! morere han Almeenheden en Stund - vær vis paa, hans Dage ere talte. Han kan ei skade Dem. Man tage Baggesen, som man vil, ogsaa han hørte dog til sin Tid, og hans som "Gjengangerens" Former ville snmart kjede, fordi de ei passe i vore, og bliver "Gjengangeren" for længe ved at tygge Drøv af Baggesens Mave, bliver man snart ækel over Lugten. Derfor, min A., bliv De ved, som hidindtil, at gaae frem; da spaaer jeg Dem, man i føie Stund hellere søger Solens Opgang end dens Nedgang, hellere Dem end "Gjengangeren". Naar Pokker saae De ogsaa, at Misundelsen var stum? See, hør, læs og overbeviis Dem dog - til egen Beroligelse - om dnes Leben und Weben. Den er ogsaa nødvendig, nødvendig som Ilden for Guldet, førend dette kan skues i sin rette Pragt. Nu, det er lidt Hverdags-Snak; men De har godt af ideligt at høre det, og jeg ønskede en Stentorstemme for at dundre Dem det saaledes til, at De blev lidt døv for Slangens Snigen om Deres Digterkrands. Nu, Guds Fred, min A! Et glædeligt Nytaar, og derfor tilbørlig Døvhed! Tusinde Hilsener fra os Alle. Evindelig er jeg Deres

trofaste Fader

C. Høegh-Guldberg

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost