Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. december 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorøe d 29de Dcbr 1831

Kjære Andersen!

Deres kjærlige »Vignetter til danske Digtere« har jeg med megen Fornøielse modtaget og læst. Efter hvad der forud siges Læseren i »Forhæng til Vignetterne«, kan ingen billig Læser fordre meer og Andet, end hvad De giver. Bemærkningen at de gode Critici nok vil tilføie den manglende Skyggeside er meget heldig, og det kjærlige Sind, der har frembragt den hele lille Bog, viser sig allerede smukt i denne Prolog. Vignetterne selv finder jeg de fleste heldige og treffende. Med et let poetisk Blik er som oftest det eiendommeligste Poetiske opfattet hos enhver. Blandt dem,jeg ikke kjendte før, vil jeg udhæve det om Grundtvig, der kort smukt og poetisk characteriserer hans Digtning sandt med et Par Billeder; det om Guldberg, der udpeger hans heldigste Digt og danner selv et lille Malerie; ligeledes det om Haste og Hauck, Kruse Kingo, Olufsen, Rosenkilde, Samsøe, Sibbern, Sorterup Thiele, Trollerne, Wessel, Wilster og Wulf. Den Fordeel De ved at følge den alphabetiske Orden syntes at ville opnaae, Undgaaelsen af al Rangordning, har De ved de første 2 Linier om Øhlenschlæger givet Slip paa; skal der uddeles Rang og Plads paa Parnasset har jeg forresten Intet imod at man hylder Fløimandshøiden hos 0hlenschlæger; men Billedet af den bildende Konst hvor Mesteren staaer sidst og nærmest Rammen, passer ikke her, da Mesteren i denne Lignelse betyder Billedrækkens Forfatter og maatte altsaa have været Dem selv. I Digtet om Øh. er der for mig for megen Opregneise; Materialierne vil mig ikke der sammensmelte til et Heelt. Skulde jeg anføre nogen Hovedindvending mod Bogens Plan, skulde det være dens altfor omfattende Venlighed, idet selv en N. T. Brun, en Lundbye, Bunkeflod og Søeborg her findes medens De dog har udeladt Reenberg, Helt, Cl. Lyscander, Falster, Fasting, Falsen, Smidterne Liebenberg, Gutfeldt o.fl. Men den der ikke burde være glemt er Psalmedigteren Brorson.

Det gjør mig ondt at see, De har ladet Dem alvorligt forstemme af Gjengangeren; han slaaer ingen Digter ihjel, om han end banker lidt Støv af en Trøie, naar han som Poesiens Garderobe-Forvalter soler Pragtcoustiimerne, og Baggesens gamle Ridebuxer. Lad Dem heller ikke forknytte af Hovmesteren i Maanedsskriftet! Af min Epilog til Ole Navnløs vil De see hvorledes jeg nu behandler den evige Proces med Recensenterne.

Paa aandelig Fred og paa Billighed er her dog ikke at tænke; jeg har derfor valgt aabenbar Krig med den hele Race. Hvad der duer, skal de nok lade staae. Endnu har ikke al Verdens Recensenter skilt os ved en eneste Digter; skjøndt de bedste har været meest plaget af det U tøi. Som Materialier til komisk, humoristisk og satirisk Digtning ere det Slags Folk meget brugbare.

Og nu lev vel kjære Andersen! frisk Mod og god Digterlykke i det nye Aar! Min Kone hilser Dem venligst og takker Dem ligeledes ret hjertelig for Vignetterne, som hun har læst med Fornøielse.

Deres hengivne Ingemann

Nær havde jeg glemt at omtale det Smukkeste i hele Bogen[,] jeg mener Baggrunden til Vignetterne; det finder jeg fortræffeligt - Verset om Slaveskibet og om St Helene var mig især paafaldende smukt - det hele er deiligt

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost