Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. januar 1832
Fra: C H Lorenzen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 2 Januar 1832

Kjære Ven!

Du er vred paa mig, og sræber omsonst at skjule det for mig. Hvorledes jeg har fortjent denne Din Vrede, veed jeg ikke med Vished, men formoder det kun.

I Dine Vignetter taler Du ogsaa om falske Venner. Kan Du tvivle om, at jeg nogensinde skulde svigte det Venskab, jeg engang har svoret Dig? Kjære Menneske, tag ikke Anledning af andre Exempler, som Du maaskee har havt i Dit LIv, til at støde mig fra Dig. Du kan letteligen finde Smigrere og Hverdagsmennsker, som bruge Dig til at lege Fjerbolt med; jeg er og bliver Din Ven, trofast, ærlig og oprigtig, uden Skjul og nogetsomhelst andet hæsligt Væsen.

Lad mig see, at Du trækker Slør over de sidste uger. Jeg er nu engang en besynderlig Fyr, som siger sinMening reent ud, allerhelst, naar jeg meddeler den til en Ven, som mit Hjerte holder af.

Du klager over, at enhver vil opdrage Dig. Husk paa, at man ikke gjør sig Umage for et daarligt Barn. Og hvad er Forholdet mellem Venner Andet, end en gjensidig Meddelelse af Alt, hvad der kan interessere begge? - Skriv snart.

Din tro hengivne Ven

Lorenzen

Jeg har ikke villet tage Afsked med Dig. Det er bedre, at vi vente til Paaske, indtil vi tale mundtlig sammen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost