H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louis Urban Jürgensen 1. oktober 1832

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. oktober 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Louis Urban Jürgensen
Sprog: dansk.
[med anden skrift: Modtaget 8 Nov 1832] Kjøbenhavn den 1ste October 1832

Kjære Ven!

Tak for det deilige, lange Brev De glædede mig med, gid jeg snart maa kunne benytte alle de gode Vink De gav mig om Paris. Jeg længes saa uhyre efter at komme af sted! Himlen veed om jeg skulle see denne Drøm opfyldes næste Aar, om vi maaskee skulde mødes. Ingen trænger mere til at reise, end Digteren, han voxer saa let fast hjemme, bliver eensidig, ja kjed af Verden i altid at leve paa samme Plads – denne Sommer har jeg tumlet mig i Fyen, været i Odense og paa Hoffmansgave, tilbragt nogen tid hos Digteren Ingemann i Sorøe, samt hos Kammerraad Bang paa Nørager; digtet og skrevet om saa godt man kunde, thi det har været en grausam Sommer, den har været forkjølet og fuld af Snue, hele Tiden, vi ventede alle at den ikke holdt længe ud, men svøbt sig snart i det hvide Sneelagen og sige GodNat fra dette Liv; nu begynder den ellers at komme sig paa sine sidste Dage, Solen skinner varmt og alle Efteraars Blomster prunge ret i deres brogede Klæder. – Mit Digt "Aarets 12 Maaneder" har jeg nu faaet færdig Det skal i næste Maaned under Trykken. Min Opera "Ravnen" har Hendes Majestæt Dronningen valgt til at opføres paa sin Fødselsdag den 28 October; man er i fuld Arbeide med at indstudere det, male Deco- rationer og componere Dandse; det bliver meget brillant! Jeg har ogsaa oversat et lille fransk stykke ”La reine de seize ans” og arbeider nu paa en Vaudeville, skjøndt der paa samme Tid rører sig en Tragedie i Hovedet, men Vaudevillen maa først af Stabelen, saa har de tragiske Personer mere Ro! – Lotte Øehlenschlager skal nu giftes med Phister, deres Bryllup skal staae i næste Maaned, derpaa gaaer hun til Theatret og vil Deputere som Suzan i Mozarts Figaro og som Anchen i Jægerbruden af Weber. – Folk slaaes allerede om Billetter. Alle vil paa Comedie, alle vil see Lotte, høre den unge Madam Phister! Her er ellers en Vrimmel af Forlovelser Emma Zinck med Gravenschock. Frøken Gjødvad med Agent Zinns Søn Ludvig, Lotte Adler med Tønder & & (Admont er blevet gift Med Jomfru Paaske.). Hr H.C. Andersen og Jules Jørgensen ere endnu ikke forlovede – saa vidt vides! Af dramatiske Nyheder vides at Øehlenschlæger Skriver en nye Tragedie ”Tordenskjolds Død”. Til Kongens Fødselsdag er bestemt Aubers Opera "Guden og Bayaderen", som De nu har seet i Paris. Bare jeg vidste noget ret moersomt at fortælle Dem, men den ene Dag løber som den anden, Nyheder ere saa inphernalske at de næste døe i Deres Fødsel. - Forleden var jeg sammen med Deres Broder til et Bal hos Etatsraad Hornemann, der blev en nye Læsesal indviet med Dands og Lystighed, jeg skrev en Vise, som blev afsjungen, dog den var ikke det Bedste ved det Hele. - At Walter Skott er død, at Carl X har været i Arcona, & & ere vist Ting De selv have set i Bladene? Her i Byen er der kun Strid om Heste-Racen, fuldblod og halvblod, Mathias Winther er bleven 3 Mark Mand osv. Jeg har da ogsaa været i hans Raket, men da han intet Ondt vidste at sige om mig, blev det kun min Skikkelse der fik Smæk, han sagde at jeg var "den styggeste Digter", er det ikke ham) At min Næse var saa stor at ingen pige kunde kysse mig, efter som Næsen var en Pind vor Herre havde sat derfor. – (det kom dog an paa en Prøve!) Af min nyeste Smaadigte vil jeg afskrive Dem eet, / der vækker nogen Opmærksomhed, eftersom Folk derved faae Leilighed til at gjætte. Her er det:

Hende jeg mener.

1.

Jeg synger her om to – betænk en Gang!
Dog det er vist, jeg mener kun den Ene;
Men sige Alt, selv som det var i Sang,
Det tør og bør man ikke, skal jeg mene;
Jeg mener Een, men nævner dog de Tvende, -
Nu kan man prøve på at gjætte hende.

2.

Den ene ejer Aand og muntert Sind,
Ja, Viddet sidder kjækt i Blik og Øie.
Den Anden – Skjønhed boer på hendes Kind,
Det bedste Hjerte har hun, ved jeg nøie!
Forstand og Ynde begge huldt forene -
Kan man nu gjætte her, hvem jeg kan mene?

3.

Hun bor i Byen - og den Anden med,
At sige, naar de ikke er paa Landet
Men hendes Øine da? – O stor Fortræd,
Hos begge er de ens og blaa som Vandet;
Der Tanken som en deilig Havfrue svømmer –
Siig nu, hvem her jeg mener, hvem jeg drømmer.

4.

Jeg læser dette Digt for begge to,
For hende, som er al min Sjæl og Tanke,
Som fylder mig med Smerte og med Ro,
Og som faaer Hjertet dristigt til at banke.
Jeg læser det for dig! -– Kan Du Dig kende?
O Gud! Vil hun forstaae, jeg mener hende?

---

See, det var den Historie!" Den skulde dog ikke være virkelig! – I øvrigt lever jeg ret vel, kun plages jeg af Tandpine, ja jeg har endogsaa for nylig maatte lade mig skjæe i Munden for en Dandfistel der ennu ikke ganske er ødelagt. – De flagrer jo om som en Lykkens Fugl over Bjergene, lever vel snart i, snart over Skyerne, og som jeg hører, spiser Syltetøi med Tomtarin, er der nogen af dem smukke, da hils dem fra en dasnk Digter, der sværmer for alt smukt, for Bjerge, som ham ikke seer, og alt hvad der hører til den sveitsiske Guddommelighed. men nu ved jeg heller ikke meer at skrive om! derfor Lev vel! Deres ven Andersen.

---

E.S. Da Pladsen tillader det skal De faae et Par Smaadigte, pillede ud af mine "Maaneder" & -

1) Nu sover alt, ja Stort og Smaat,
Paa Græs og grønne Grene;
Men jeg – ak! det er ikke godt,
At Mennesket er ene!

#

O, gid jeg var af Jern og Staal,
Mit Hjerte let kan faae det!
Det er mig ligesom en Aal,
Jeg kan ej holde paa det!

---

2)

Jeg slutter snildt af min Natur,
Vil den ei svigte:
Jeg bliver selv Makulatur
Før mine Digte!

-

3

Til Hende Tag mine Sange, det er Hjertets Børn,
I Kjærlighed de blev i den de leve!
De drømme dig, de flyve mod din Favn,
Men tør ei sige Deres Moders Navn!
Liig Pelikanen for dem hver jeg stod,
I Kjærlighed jeg følte Hjertet bæve.
Jeg har dem diet med mit Hjerte Blod,
Og jeg maa døe – hvo veed om de skal leve!

-

4

(Skrevet paa Bloxbjerg 1831)

Høit over Skyen staaer jeg her
Dog Hjertet maa bekjende:
Jeg var dog Himlen mere nær,
Den Gang jeg var hos hende!

--

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 19, billed 6182-83)