Dato: 15. oktober 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Esaias Tegnér
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 October [1832]

Som et ringe Beviis paa min Kjærlighed for Dem som Digter og som Tak for de glade Timer Deres Arbeider have forskaffet mig, sender jeg disse to Hefter af mine Digte, der i Danmark har vakt Opmærksomhed; gid De maa synes om dem! Mit Navn som Digter er vistnok endnu ikke naaet Deres Øre, derfor bringer jeg Dem selv mine Sange. Maaske kommer jeg engang til Sverrig og haaber da at skulle kunne møde Dem og personlig bringe Dem min Hengivenhed. Foruden disse lyriske Stykker, De nu vil kunne kjende, har jeg skrevet et humoristisk Arbeide i Prosa, »Fodreise til Amager», desuden to Vaudeviller og nyelig bragt et Stykke paa Theatret; Bruden fra Lammerrnoor, efter Walter Scotts Roman, det har gjort Lykke. Gozzis Eventyr »Ravnen» har jeg behandlet til en Opera; der i disse Dage, som Feststykke, paa vor Dronnings Fødselsdag vil føres paa Scenen. - Flere af mine Digte er der vist meget at udsætte paa, men jeg maatte give en Skizze af mit. Liv; for at De kunde finde Grunden og maaske ogsaa Undskyldningen. Mine Forældre vare fattige Haandverksfolk i Odense. Jeg var som Barn ganske overladt til mig selv, Romaner og Komedier fyldte mit Hoved; jeg troede at Livet selv var ligesaadan en Historie; min Fader døde, jeg var ikke fjorten Aar, blev konfirmeret og bad nu min Moder at maatte reise til Kjøbenhavn for at komme til Theatret; jeg kjendte ikke et Menneske der i den store By, havde kun tretten Rbdler, som jeg havde sparet sammen, kom saaledes ganske et Barn til Kjøbenhavn, overladt til mig selv og vor Herre. Der var engang blevet mig spaaet, at jeg skulde blive en fornem Mand; det havde gjort Indtryk paa mit unge Gemyt, jeg følte noget røre sig i mit Bryst, og i barnlig Enfoldighed stolede jeg paa den gode Gud. Han tog sig ogsaa ganske forunderligt af mig; alle Mennesker mødte mig med. Venlighed, mit eventyrlige Væsen gav Interesse, man troede at spore noget hos mig; Nogle af Danmarks første Mænd toge sig af mig, efter at jeg en tre Aar havde prøvet Livet i Hovedstaden, som et forladt Barn; man satte mig i Latinskolen i Slagelse (jeg var den Gang sytten Aar). 1828 blev jeg Student, mit første Arbeide »Fodreisen» kom ud og modtoges med megen Opmuntring.- De bedste Familier have aabnet mig deres Huuse, mit hele Væsen, er blevet omskabt, jeg føler min Bestemmelse som Digter og stoler barnlig paa det algode Forsyn, der næstøn som ved et Mirakel har ført mig til det Punkt, hvorpaa jeg staaer Aabenhjertigt har jeg her givet Dem en svag Skizze af mit Liv; nu kjender De mig dog lidt og vil venligere læse mine Digte. Blandt disse er der et: »det døende Barn»; det var det første, der vakte de Danskes Opmærksomhed paa mig. Det er tidligere skrevet end »Fodreisen:» - Dersom De ret vil glæde: mig; da – dog døt er maaskee formeget forlangt - da glæd mig med et Brev; nogle Ord fra Sverrigs første Digter vil være mig saa usigelig kjære. Min Adresse er: H. C. Andersen, Cand. philos:, Store Kongensgade No 33 i Kjøbenhavn. Fra Oehlenschläger, i hvis Huus jeg ofte kommer, kan jeg hilse Dem; hans Datter gaaer nu til Theatret

Lev ret vel og glem ikke

Deres meget hengivne

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost