H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 17. april 1840

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. april 1840
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Langfredag d: 17de April 1840

Tak for Deres kjære broderlige Brev gode Andersen! Det var saa længe siden at jeg havde hørt noget fra Dem, saa jeg ret længtes derefter; Deres Brev var saa velkomment som – altid ! Jeg haaber, at Deres Halspine ingen videre Følger har havt, har været et forbigaaende Onde, som den skarpe Foraarsvind saa let fører med sig, ikke sandt De er rask igjen? Der Stutzer har lagt sit Vintertøj for tidligt, det er Tingen, og det har den stakkels Digter maattet bøde for. Dog jeg kunde gjerne blive ængstelig over mit eget Spøg, hvis jeg ikke saa sikkert haabede at Deres Ildbefindende igjen har hævet sig. Af Aviserne har De vel seet at Herr Langes Mulat har behaget meget547 , Søstrene og Tante Gusta der saae ham i denne Rolle vare ganske indtagede af ham, derimod syntes de ikke saa godt som Mad. Orlamundt, det har ordentlig gjort mig ondt, og jeg har kjæmpet alvorligt for hende, det kan ærgre mig saadan at høre dem paastaae at jeg har været saa henreven af Glæde over at see Mulatten opføre at jeg ingen opmærksom Iagttager har været, og jeg føler dog at jeg baade har fulgt med med Øje og Hjerte, det forstaaer sig jeg kan jo kun dømme efter min Følelse; men de faae Gange jeg selv har forsøgt at spille Comedie, have de Alle herhjemme bildt mig ind at jeg har gjort det saa godt, og naar de sige det, saa maae jeg dog have lidt Begreb derom ! Paa Tirsdag gaaer Mulatten igjen, der bliver da formodentlig ikke saa propfuldt som begge de foregaaende Gange, thi at det to Gange har givet saa fuldt Huus her er mere end de mange Gange det har været Tilfældet i Hovedstaden, og saa skal Moder derhen, Moder der ellers intet Sted kommer, og Louise, som efter hendes elskelige Grevindes Tilbud bliver her en Maaned efter dennes Afreise for ikke at tage Afsked med Fader før han reiser til Kjøbh. og Jette skal, eller rettere vil igjen derhen, og have de Andre saa været for strenge mod Mad. Orlamundt, ja – saa have de Grund til at være bange ! Den Usynlige har jeg ikke seet, den Aften den første Gang gik var netop en af de sidste Dage i mit Kvartal, jeg havde ingen Penge, og saa vilde jeg da bie til næste Gang; men saa vare de fleste af Søstrene netop udbudne den Aften, saa jeg ikke kunde gaae fra Fader og Moder, nu faaer jeg det neppe at see, Mulatten bliver saaledes det eneste Stykke jeg beærer med min høje Nærværelse. Jeg veed Øvrigt at den Usynlige har gjort megen Lykke især paa Gulvet, thi det er nok bleven temmelig simpelt fremstillet. Hr Søeborg som dandsede Jaleo548kom et Øjeblik før med Ageposten, hvorfra man ogsaa tydelig skal have seet paa hans Dands at han var stiv efter Kjørslen; han var Øvrigt klædt à la Grahn og skal have coquetteret svært op til Officerslogen. Plakaten har jeg gjemt om det kan more Dem ved Leilighed at see den. – Med Fader er det desværre ikke saa godt som da jeg sidst skrev; hans Nætter ere mindre gode, og de sidste Dage have igjen været smertefulde, imidlertid har han dog idag været ude ved Porten og igaar var han ved Svaneapotheket i Vestergade, som han ikke har seet siden det blev opbygget, hans første Udflugt var til Tomten af den gamle Klub549 , der nu skal opbygges, jeg har ved denne Leilighed den Sorg, at Militair Bibliotheket er flyttet ned i den forrige Stiftamtsmandsgaard i Vestergade550saa det nu i de sidste 3 Uger har været forbi med Læsningen af de kjøbenhavnske Blade, som Kammerjunker Juel551af særdeles Artighed sendte os naar de vare komne med Posten, det gik an, da vi vare Localet saa nær, nu kan det ikke mere sker og jeg hører aldeles intet fra Hovedstaden uden hvad Broderen vil mælde mig. De kjære Forældres Reise er bestemt til først i Mai. De tænke at seile med Skipper Top der for Øjeblikket er i Kjøbh. Agnete Friis552besørger Aftrædelsesværelser til dem, da man jo ikke strax kan komme ind paa Hospitalet, hvor de have besluttet at tage hen, da vor Læge og Alle raade til at lade Professor Møller553foretage Knusningen. Om Fader og Moder bestemmer sig for Herskabsleiligheden, eller et Par af Officiantværelserne, kan jo først bestemmes paa Stedet; men det maae jo indrettes saadan at Gusta saa meget som muligt kan være hos dem. O, kjære Andersen, De kan ikke tro hvilken Angst der saa ofte overkommer mig og os Alle naar vi tænke os den saa nær forestaaende Reise, og denne Tanke beskjæftiger os næsten ideligt. Faders Bedring, Foraaret og Alt hvad vi fra Kjøbenhavn hører, har givet os fornyet Haab, Gud lad det ikke blive skuffet. Fader selv er jo ofte meget nedstemt; men er han blot lidt bedre komme de lyse Ideer igjen. Saaledes sagde han forleden, da han hørte mig, yttre at jeg vilde lade min "Spillemand" indbinde: "Lad det dog bie lidt endnu, naar jeg kommer hjem fra Kjøbh. kunde jeg dog maaskee komme paa et par Dage til Svendborg, tage nogle Skizzer og saa skal jeg tegne Dig fædrelandske Udsigter til Bogen". Forleden kom Lütcken554herop, sagde at han havde havt Brev fra sin Pleiesøn og at denne havde bedet ham gaae til Fader og sige ham at han iaar havde Arbeider paa Udstillingen, og minde ham om at Fader havde lovet ham, om dette kunne skee til 1840, da at ville komme til Kjøbh. for at see dem, det rørte Fader, at det unge Menneske hvem han jo fra Begyndelsen af har lært at tegne, havde lagt saa megen Vægt paa disse henkastede Ord: "Maaskee jeg dog kan slæbe mig op paa Udstillingen", sagde han, det er nu aldeles umuligt, men det baade glæder og smerter at høre ham tiltroe sig saamegen Kraft. – Dog jeg skriver kun om een Gjenstand, lad os tale om andre Ting! – Tak for Udtoget af den unge Konges Monolog, det er smukt jeg seer da deraf at hvad jeg har gjættet mig til af Deres Bog er urigtigt! Bliver hele Stykket ligesom Mulatten paa rimede Vers? Dog det var jo et Spørgsmaal angaaende den nye Tragedie, og – det vilde jeg egentlig ikke gjøre! De havde et deiligt Veir paa Deres Geburtsdag jeg gik om Eftermiddagen en af mine eenlige Spadseretoure og glædede mig paa Deres Vegne over Foraarsluften og det varme Solskin, paa min Geburtsdag regner det altid, og Midsommerluften er qvalm og tung. Regn betyder Riigdom siger man jo, ja, jeg bliver ogsaa nok riig inden jeg døer, det har jeg altid troet, thi jeg sætter i de fleste Henseender saa liden Priis derpaa. Nu leer De vist af mig og min Indbildning! – men hvad jeg her skriver er en Anelse, og ingen Illoution! –

Første Paaskedag. [19.4.] – Idag er det Moders Geburtsdag, hun fik imorges et nydeligt Brev fra Eline det er første Gang i fem Aar at hun ikke har været hos Moder paa denne Dag, hun maae ikke komme udenfor Døren, stakkels Eline, Lægen giver ikke meget Haab, og vi ere Alle saa inderligt bekymrede for hende, De skal see det gaaer hende som Eva i "O T"555 med hvem De engang sammenlignede hende, dog tror jeg ikke at hendes sidste Ønske vil være at leve, da Alle hendes Nærmeste jo ere gaaede forud. – Jeg har aldrig vidst at Fætteren i Kjøbenhavn skriver Vers, og det som De skriver smukke Vers, han seer saa gruelig prosaisk ud. Nu har jeg da sent Holstes Portrait i Portfl. han er vist ret smuk; men genialsk seer han ikke ud! Hos Fr. Recke har jeg seet Plakaten til Deres Ingenting siig, mig hvordan et Menneske bærer sig ad for at spille sig selv , det ligner vist slet ikke, det gad jeg nok seet engang, jeg hørte Beskrivelsen over Forestillingen i Studenterforeningen, saae Adgangskortene, Texten til Udtoget af Donnizettis Opera, Deres Vers om Mad. Bischong (der jo nu igjen gjester Hovedstaden) et Vers om Kalkar – kort Alt! Har De seet Kalkars de ere for Øjeblikket i Kjøbenhavn, deres Reise blev 3 Dage udsat, de vilde være indtruffen til en Familiefest; men den Ulykke der nær var hændet Adjunct Møllers Kone gjorde at de opsatte den. Fr. Møllers yngste Barn, Gustas lille yndige Guddatter556 styrtede ud af Vinduet fra anden Etage, saa høj som den er paa Apotheket Moderen greb i Luften efter Barnet, og styrtede derpaa ned ad alle Trapper efter det, under Vinduet laae mange store Kampestene fra Byggeriet ved Klubben, en var nogle Øjeblikke før flyttet, og hvor den havde lagt laae en lille Gruushob, og saa ganske ganske lille, paa den faldt Barnet, det er lidt skrabet i Ansigtet men ellers uskadt, hvor vi Mennesker dog vilde være elendige om vi kunde tvivle om Guds Forsyn ! Men tænk alligevel den ulykkelige Moder, hun har været som ude af sig selv, det er jo ogsaa en evig Bebreidelse, et Øieblik som hun aldrig maae kunne glemme i sit Liv. Vi fik det at vide som vi vilde gaae til Middagsbordet, men ikke at Barnet tilsyneladende er uskat, om det virkelig er Tilfældet kan dog først Tiden vise, jeg veed aldrig at noget i den Grad har rystet mig, tænk Dem for hende, at skrive det til Manden der er fraværende. Hun skal have været aldeles ude af sig selv, o, jeg kan tænke mig det, og dog synes mig igien at Alt i hende maae være Tak til Gud. Om De skulde see Kalkar der nok har det hværv at bringe Møller denne Tidende, saa tal ikke til ham om hvad jeg her har skrevet, da jeg troer det Hele skal behandles som en Hemmelighed, endskjøndt Alle veed det. – Saa Digteren Møller ventes nu hjem557 . Fru Sich fortalte her inden hun reiste, (thi de og Adjunkt Hansen ere ogsaa i Hovedstaden), at Møllers Kone i Paris skal have oversat flere af hans Værker paa Fransk, er det Tilfældet maae hun rigtignok være meget begavet især da de jo næsten alle ere skrevne i Vers; jeg tror det nu ikke, ligesaa lidt som jeg tror hvad Folk her paastaae at Novellen Tyrolerfamilien er af Fr. Sich558 , naar man hører hendes med franske og latinske Ord saa rigt spækkede Sprog kan man ikke tiltro hende at skrive saa reent dansk , jeg synes det er hvad man kan fremhæve ved denne Novelle der jo i Hovedstaden skal have gjort Lykke. – Jeg saae forleden nogle ældre Morgenblade med 3 af Deres nye Billeder559 ; men da det var paa et fremmed Sted havde jeg kun Leilighed til flygtigt at gjennemjage dem, den lille Pige og hendes Dukke tiltalte mig især, maaskee fordi Børn i det Hele interesserer mig mere end de fleste voxne Folk, det gaaer med dem, som med Forventning og Virkelighed, de love saa meget! Wulles Naiviteter i Deres sidste Brev har interesseret mig mere end mangen en af Jean Pauls Aphorismer, jeg veed ikke om jeg kan tilegne mig de Hilsener hun sender Tante Anna, er det Tilfældet gjengjelder jeg dem af Hjertens Grund ! Tak for Beskrivelsen over Deres Geburtsdag, tak, fordi De den Dag skrev til Søsteren. Til Tante Annas Forfatterinde skriver De rigtignok er hun Dem da mere? Min lille Bog skal jo være en Episode af Forfatterindens Liv sige Folk, ja en Pastor Arctander560har endnok nylig villet indgaae et Væddemaal med Louise om at det maatte være Tilfældet, det vilde bringe mig hjertelig til at lee, hvis det ikke igjen var mig ubehageligt at det var sagt, der ere vist faae Mennesker hvis Liv have havt mindre Romantik end mit; jeg er i saa Henseende, som vist i mange Andre et aldeles uinteressant Væsen, og det er aldrig før nu jeg har hørt denne Dom, med en Tanke falden mig ind at den kunde fældes; især her hvor jeg er opvoxet, og hvor man ellers veed hinandens Livsbegivenheder udenad. Gud veed hvad de ville lave sammen om min ny Bog engang skulde komme ud, hvormed det imidlertid har gruelig lange Udsigter, i Vinter har jeg intet skrevet, først med Foraaret ret taget fat derpaa; men saa begyndte Gustas Mæslinger, jeg besørgede i 4 Uger hendes Timer og da var det over mine Kræfter ogsaa at skrive, i disse Paaskedage vilde jeg være flittig; men saa har jeg i det Sted skrevet til Dem, De ønskede jo et Brev med tætte Linier kjære Andersen jeg frygter De bliver overmæt af denne Manna ! Hvis det er mig muligt vil jeg gjøre et Indlæg til Fr. Læssøe, vil De ikke nok besørge det? Jeg vil saa gjerne høre lidt fra hende, det er som om Foraarsluften bragte mig mine Kjære nærmere, saa at jeg mere end sædvanligt længes efter Dem. Men det er sandt, hvis det ikke kjeder Dem Alt for meget vilde jeg gjerne fortælle Dem om min nye Bog, der kommer efter Deres Raad endeel forskillige kvindelige Charakterer i den, nu gad jeg vidst hvem af disse De f Ex vil tillægge mig, jeg forsikkrer Dem at ikke et af disse Portraiter udelukkende ligne den Idee jeg gjør mig om mit eget Indre, om det Ydere kan Talen slet ikke være, Damer i en Roman maae jo see lidt godt ud naar de skulle interessere. Min lille Roman skulle være i 2 smaae Dele, og jeg har endnu neppe skrevet saa meget som "Tante Anna", og i den Tid mine Kjære ere i Kjøbh. vil jeg vist ikke kunne skrive, mine Tanker ville være alt for urolige og fraværende dertil, saa Gud veed naar den Bog engang kommer ud ! – For et Øjeblik siden fik Fader de omtalte Morgenblade fra Læseforeningen jeg har paany læst Deres Billeder, det andet er ogsaa smukt, meget smukt, og det sidste – ogsaa. I mit sidste Brev glemte jeg reent at sende Dem Schleppegrells særdeles Hilsen. Hun var for længere Tid siden en Aften hos os og vi læste Mulatten højt for hende, hun var ude af sig selv af Henrykkelse; men det klæder hende saa forunderligt, at man ikke kan bare sig for at lee, da la Rebelière kommer ind, rejser hun sig op af Stolen midt under Læsningen, siger at hun faar ondt, saa sætter hun sig igjen og siger: Nej, nei o, min Gud! nei, nei, og snakker i etvæk saa hun næsten ikke hører hvad der bliver læst. Nu er da Stykket ude og Schleppegrell er halv lyksalig paa Cecilies, halv fortvivlet paa Eleonores Vegne; men hvad der endelig beroliger hende, er den store Trøst at hun selv ( Schleppe) ikke skal være la Rebelières Kone. – Hun saae det opføre første Aften. Den øvrige Plads i mit Brev skal gjemmes til en Beskrivelse over Herr Langes Spil. Jeg sender det hurtigere bort end jeg først havde bestemt da jeg tænker mig at Vaaren maaskee snart lokker Dem til Nabolandet, og at det om jeg afsendte det senere maaskee vilde komme efter Deres Afreise. – Levvel. Faders Nat har været daarlig, jeg har siddet lidt her nede i den grønne Stue for at skrive, nu kommer Louise herned og siger at Fader i dette Øjeblik er saa heftigt angreben, nu er det vist den gamle Qval, og de gode Dage forbi, jeg maae op, Levvel, roligere og tilfredsere end vi gjøre det, Gud hvor jeg mange Gange er overmæt af det Hele hernede. Levvel og skriv snart til Søsteren. –

Onsdag Morgen. [22.4.] – Det var ret stygt som jeg i Forgaars sluttede mit Brev; men denne idelige Tilintetgjørelse af Haab om Bedring, hører der ogsaa Styrke til at bære, det var igjen bedre igaar! – Moder var da med til Mulatten, den første Gang hun i 1 1/2 Aar har været en Aften ude, Fader overtalte hende selv dertil, da han jo havde 3 Døttre hjemme, og desuden var nogenlunde vel igaar. Moder morede sig godt, hun, Caroline, Louise holdt med mig i at Mad. Orlamundt har Siel og Følelse for hvad hun siger; men at Stemmen er hende imod. Herr Lange som Tante Gusta, Jane og Thea hæve til Skyerne, kan efter hvad jeg kan dømme efter Holstes Alladin maaskee sættes Paralel med denne, dog spillede han i mine Tanker ikke saa fuldkommen godt som Orlamundt som Paleme han var virkelig fortrinlig igaar Aftes; men hans Rolle spiller sig ogsaa lettere end Horatios hvad jeg virkelig beundrede hos Lange, var hans Monolog med Venus Fluefanger561 , han sagde den med en Afvexling og en Inderlighed der maatte henrive, alligevel gjorde det intet behageligt Indtryk paa mig at han blev saa stærkt applauderet for den, jeg syntes det forstyrrede den Følelse han havde opvakt ved den. I Fængslet glemte han noget af sin Monolog – det hvori han omtaler at hun nu danser562 , dog var der maaskee ingen andre end mig der nu næsten veed Stykket udenad, der mærkede det. I skal faae Ære af Horatio, sagde han saa smukt som jeg har hørt Dem sige det. Hans stumme Spil i sidste Akt var Ypperligt. Stykket gjorde som sædvanligt særdeles Lykke, jeg var saa fornøjet, ogsaa fordi Moderen var med, og over at det behagede hende. Der var meget godt Huus skyndt det var 3die Gang. Nu skal mit Brev bort, jeg faaer hverken Tid til at gjennemlæse det eller Fr. Læssøes. Jeg kunde bie med det til i Aften; men saa faaer De det en Dag senere. Line Faaborg gjorde mig lidt ængstelig igaar, ved at fortælle mig at hendes Broder var meget angreben af Hoved og Halspine, det skulde dog ingen Omgangssyge være ! Levvel, Gudvelsigne Dem, og skriv snart ! –

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost